Rekrutteringsbureau: Dårligt arbejdsmiljø løses med god ledelse

Af Henriette von Essen-Leise
Managementkonsulent hos Mercuri Urval og tidl. kommunikationschef hos Børns Vilkår og fundraisingchef hos Dansk Flygtningehjælp

Altinget har gennem længere tid sat fokus på arbejdsmiljøet i ngo-sektoren og blandt civilsamfundsaktørerne.

13. november kunne vi så læse om en undersøgelse, som Dansk Magisterforening har foretaget blandt sine medlemmer fra sektoren.

Den viser, at 29 procent blandt dem, som svarer, oplever dårligt arbejdsmiljø, og at 77 procent overvejer at skifte arbejdsplads på grund af dårligt arbejdsmiljø.

Om tallet er repræsentativt for alle medarbejdere i hele sektoren, skal nu undersøges, men holder tendensen, er det naturligvis et stærkt alarmerende tal.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes flere forhold, men at det også hænger sammen med ledelse, har man i flere andre brancher og sektorer længe vidst og handlet på.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø skyldes flere forhold, men at det også hænger sammen med ledelse, har man i flere andre brancher og sektorer længe vidst og handlet på.

Henriette von Essen-Leise
Management konsulent hos Mercuri Urval

Travle ledere i komplekse tider
For kort tid siden lavede vi hos Mercuri Urval en større kvalitativt baseret ledelsesanalyse blandt 25 topledere i de største NGO’er i Danmark. Den viser, at toplederne anser god ledelse i organisationen som et af de vigtigste parametre for at få succes som NGO-topleder.

Ledelse i NGO-sektoren er dog på ingen måde for nybegyndere, og vores undersøgelse viste en sjælden grad af ledelseskompleksitet, som blandt andet handler om følgende forhold:

For det første, et konstant pres på økonomien: NGO’erne kæmper på markedslignende vilkår om de samme ressourcer og penge fra blandt andet private, virksomheder, fonde og offentlige myndigheder, samtidig med at nye typer aktører, for eksempel med kommercielle interesser, også kommer på markedet.

For det andet, en bred interessentkreds: Der er en overordentlig stor mængde af interessenter, oftest med modsatrettede behov, krav og forventninger. Medarbejdere, frivillige, bestyrelsen, politikere, myndigheder, modtagerne af hjælpen, såkaldte ”beneficiaries”, brugere, patienter, pressen, donorer, for blot at nævne nogle.

For det tredje, så er midlerne bundne: Der er en bunden opgave med at bruge midlerne på sagen – de syge, udsatte, klimaet, dyrene og så videre, og donorerne kræver mådehold, effekt og effektivitet. Mange af midlerne er tilmed øremærkede, og det gør det svært at investere i teknologi, kompetenceudvikling og ja, god ledelse.

Ildsjælene og knivsæggene
Og for at ovenstående ikke skulle være nok i sig selv, så er NGO-sektoren til overmål befolket med ildsjæle på alle niveauer. Det er på samme tid en uvurderlig ressource og noget, der kan være svært at håndtere.

På den ene side så kommer ildsjælene med kraft, dynamik, energi, ambitioner og har brug for plads, anerkendelse og et miljø, hvor de bliver set, hørt, inddraget og har mulighed for at udfordre lederen og ledelsesretten.

På den anden side er der hele tiden en risiko for, at ildsjælenes engagement brænder ud, eller de sprænger rammerne for, hvad NGO’en kan holde til.

Med andre ord, så er ledelseskraften travlt ophængt med mange opgaver, og det kan være svært at balancere på knivsæggen i forhold til at lede ildsjælene i sektoren.

Lederne skal udvikles for at afhjælpe dårligt arbejdsmiljø
Lederne i NGO’erne skal altså lede i en mangfoldighed af komplekse problemer og har udfordringer i hobetal. Til gengæld har udviklingen af ledere aldrig stået højt på NGO’ernes ”to do-liste”.

Autodidakte ledere findes overalt, men i andre sektorer og brancher har der været en stigende tendens til at udvikle og sætte fokus på ledelse.

Imens har NGO-sektoren stået næsten stille. Lederne er derfor både en del af problemet, men i høj grad også en del af løsningen, så et dårligt psykisk arbejdsklima kan erstattes af et godt.

Det er ikke raketvidenskab, til gengæld er det effektivt og giver resultater, når man fokuserer på og arbejder med ledelsesudvikling.

Det har mange års erfaringer fra andre sektorer vist. NGO-sektoren har brug for endnu flere dygtige ledere for at løse op for arbejdsmiljøproblemet, men det kræver en accept fra os – altså omverdenen – om, at ledelse er legitimt at dygtiggøre sig i og investere i.

Det har både lederne, medarbejderne og de mange gode sager fortjent.