SF-kandidat: Region Østdanmark skal have en strategi for samarbejde med frivillige

Forestil dig en hjemløs. Han lever på gaden og har flere somatiske sygdomme og psykiatriske diagnoser.
En dag skal han opereres, men da han møder op på hospitalet, har han hverken fastet eller taget sin nødvendige medicin, og derfor må operationen aflyses.
Det samme sker næste gang, han har en operationstid. Og den næste. Til stor fortvivlelse for både den hjemløse og det hold af læger og sygeplejersker, som hver gang står klar forgæves.
Scenarier som dette udspiller sig i regionerne og kommer også til det i den største region, Region Østdanmark. For mange socialt udsatte er der flere barrierer forbundet med at møde op til aftaler med sundhedssystemet.
Som spidskandidat til regionsrådsvalget er det derfor en mærkesag for mig at sikre, at hvis vi skal leve op til intentionerne med Sundhedsreformen om "et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen", så er vi nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Og i højere grad udvikle samarbejder mellem tilbud i civilsamfundet til socialt udsatte og regionale indsatser.
Det, tror jeg, vil være med til at sikre, at alle vores 2,8 millioner borgere i den kommende region kan få det rette tilbud.
Flere frivillige i sundhedssystemet
Her tænker jeg særligt på de socialt udsatte, som vil være overrepræsenteret i Region Østdanmark: hjemløse, stofmisbrugere, mennesker der er udsat for vold, med mere.
Alle grupper, som har højere risiko for at blive indlagt på hospitalet i somatikken og psykiatrien end resten af befolkningen.
Frivillige kan spille en helt særlig rolle, fordi de kan få en kontakt til socialt udsatte, som sundhedsvæsenet har vanskeligt ved at nå.
Peter Westermann (SF)
Spidskandidat, Region Østdanmark
Alene har en hjemløs fire-fem gange større risiko for at blive indlagt, og hele 89 procent af de psykisk syge hjemløse bliver igen og igen udskrevet direkte til gaden efter en tvangsindlæggelse.
Og som socialt udsat lever man i gennemsnit 17 år mindre.
Som jeg ser det, mangler vores sundhedssystem flere professionelle "skæve" behandlingstilbud til socialt udsatte, som sikrer, at behandlingen i sundhedsvæsnet gennemføres og samtidig forhindrer genindlæggelser.
Flere civilsamfundsorganisationer driver allerede sådanne tilbud med en kombination af frivillige og lønnede ansatte for eksempel sundhedsklinikker, stofindtagelsesrum, fodterapi og gadesygeplejersker.
Her skaber de frivillige for eksempel rammen om nærvær og socialt samvær, mens de ansatte sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere med mere hjælper med basale sundheds- og socialfaglige opgaver.
I Region Hovedstaden har vi gode erfaringer med at samarbejde med Brugernes Akademi om opsporing af hepatitis C og HIV blandt socialt udsatte i en mobil klinik og med Røde Kors Hovedstaden om driften af et omsorgscenter for hjemløse, der udskrives fra hospitalet, og som har brug for restitution.
Men også øvrige præventive og håndholdte tilbud, som når Amager og Hvidovre Hospital samarbejder med organisationen Social Sundhed om følgeskab til aftaler, og patienterne dermed kommer til tiden.
Tættere samarbejde med civilsamfund
Den slags skal vi have mere af. Det er vores erfaring, at frivillige kan spille en helt særlig rolle, fordi de kan få en kontakt til socialt udsatte, som sundhedsvæsenet har vanskeligt ved at nå.
Som jeg ser det, mangler vores sundhedssystem flere professionelle "skæve" behandlingstilbud til socialt udsatte.
Peter Westermann (SF)
Spidskandidat, Region Østdanmark
I Region Hovedstaden vedtog vi for nylig på mit initiativ en ny vision, hvor målet er at styrke samarbejdet med civilsamfundet.
Med sammenlægningen af Region Sjælland er det oplagt, at vi laver en version 2.0. – en regulær strategi, hvor vi finder en fælles retning for, hvordan vi i de nye sundhedsråd sammen med kommunerne kan samarbejde med civilsamfundet.
For hvis vi skal sikre lige adgang til behandling og pleje - uanset om du bor eller opholder dig i Helsingør, Indre by eller Lolland Falster - så er vi nødt til at forme 'kasserne' lidt anderledes.
I en ny strategi vil det derfor være oplagt at få kortlagt de konkrete behov for differentierede sundhedstilbud – og at arbejde for at imødekomme behovene bedre, end vi gør i dag.
For havde vi haft et professionelt, skævt sundhedstilbud til den omtalte hjemløse i indledningen, så tror jeg, at vedkommende var kommet fastende til sin operation med følgeskab af en frivillig ven, havde taget sin medicin, og måske endda havde fået et bad og et rent sæt tøj på forinden.
Dét er i mine øjne et værdigt og godt sundhedssystem.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling




































