SF: Nordisk Ministerråd bør stå i spidsen for et nordisk samarbejde for at bekæmpe mistrivsel

Det er uomtvisteligt, at vi, i de skandinaviske lande, skal lære, låne og lade os inspirere af hinanden, når det kommer til de store problemstillinger, som vi har til fælles. Det gør vi allerede, og alt andet ville være uklogt.

I Socialistisk Folkeparti mener vi bestemt, at det er en fordel, at ngo'er, som for eksempel det nyetablerede Nordic Headspace, også samarbejder på tværs af de skandinaviske lande.

Men vi kan ikke lade de ikke-offentlige velfærdsleverandører stå alene om at bekæmpe de monumentale problemstillinger, som for eksempel mistrivselsepidemien.

Et eksempel på, hvordan vi i de nordiske lande lader os inspirere af hinanden, er den danske organisation Ungdomsringen, der erfaringsudvekslede med sin islandske søsterorganisation, Samfés, i 2022. Her nåede Ungdomsringen frem til, at de kunne finde inspiration i den islandske model, for at komme unges misbrug af alkohol, tobak og stoffer til livs.

Løsningen var aktiv inddragelse af forældre og andre aktører omkring de unge igennem foreningslivet. En viden og inspiration, som ville være gået tabt, hvis ikke de to organisationer havde mødtes.

Men vi kan ikke lade de ikke-offentlige velfærdsleverandører stå alene om at bekæmpe de monumentale problemstillinger, som for eksempel mistrivselsepidemien.

Theresa Berg Andersen
Socialistisk Folkeparti

Et andet godt eksempel er det Nordiske Ungepsykiatritopmøde i 2019. Her mødtes 50 unge fra nordiske ngo'er for at diskutere de unges mentale mistrivsel. Topmødet udmøntede i en vision og en række af anbefalinger, som de efterfølgende overrakte til politikere.

Disse to eksempler viser tydeligt, at når fællesskandinaviske initiativer, som har rod i civilsamfundet, og ved hjælp af en velkoordineret indsats, hvor ikke-offentlige velfærdsleverandører samarbejder, mødes for at udveksle data, viden, idéer og erfaringer på tværs af de skandinaviske landegrænser, så kan vi komme rigtig langt med de store fælles udfordringer.   

Ngo'erne skal ikke løfte byrden alene

Organisationen for Economic Co-operation and Development skønner, at psykisk sygdom koster det danske samfund 110 milliarder kroner årligt.

Alene i Norge var udgiften i 2021 for psykiske lidelser på 217 milliarder kroner, hvilken gør udfordringen til den største sygdomsbyrde, vi står over for som nordiske velfærdsstater. Vi har ganske enkelt ikke råd til ikke at investere langt mere i rammerne for erfaringsudvekslinger med hinanden.

Så derfor stiller jeg mig også uforstående over for, hvorfor de skandinaviske velfærdsstater ikke har en langt højere grad af samarbejde med ngo'erne og de ikke-offentlige velfærdsleverandører?

Hvorfor skal det offentlige og civilsamfundet være så afkoblet fra hinanden? Det er jo dem – borgerne og ngo'erne - som er tættest på de politiske konsekvenser og hermed også dem, som ved, hvilke initiativer der virker.

Jeg tror, at en af de største barrierer for et bedre skandinavisk samarbejde om bekæmpelse af mistrivsel og ensomhed, er den manglende erkendelse af, at ikke-offentlige velfærdsleverandører skal inddrages meget mere i den nordiske politikudvikling på social- og sundhedsområdet.

Så derfor stiller jeg mig også uforstående over for, hvorfor de skandinaviske velfærdsstater ikke har en langt højere grad af samarbejde med ngo'erne og de ikke-offentlige velfærdsleverandører?

Theresa Berg Andersen
Socialistisk Folkeparti

Kun ved hjælp af et tættere samarbejde på tværs af vores lande og en meget bedre organisering mellem de skandinaviske velfærdsstater, civilsamfund og borgere, kan erfaringsudvekslinger mellem ngo'er skabe endnu større værdi for alle de skandinaviske lande.

En anden stor barriere for et bedre skandinavisk samarbejde om bekæmpelse af mistrivsel er vores politiske, økonomiske og kulturelle forskelligheder, for selvom vi minder meget om hinanden, er der nogle velfærdsløsninger, som er forankrede i en kultur, som måske kan være svære at overføre.

Men da vi sammen deler et fælles værdisæt, når det kommer til udviklingen af vores fælles nordiske velfærdsstater, så kan velfærdsløsningerne tilpasses meget lettere, end vi tror.

Derfor mener vi i Socialistisk Folkeparti, at Nordisk Ministerråd for Social og Sundhedssektoren, bør stå i spidsen for at koordinere, organisere og facilitere en række af velkoordinerede og forbyggende indsatser, hvor ngo'er og civilsamfundsorganisationer kan mødes til idé- og erfaringsudvekslinger.

Kun her, i en aktiv inddragelse af ngo'erne, kan mistrivselsepidemien bekæmpes.