Sociolog: I England bliver frivilligheden ikke begrænset

Det betragtes tydeligvis som et gode at udføre frivillige aktiviteter ved siden af jobsøgningen – eller det ses som en del af jobsøgningen.
Michael Wulff
Sociolog og forfatter
Af Michael Wulff
Chefkonsulent i Kirkens Korshær, sociolog og forfatter til bøger om frivillighed
I England må borgere lave lige så meget frivilligt arbejde, som man vil, når man er på overførselsindkomst. Der er, modsat i Danmark, ingen begrænsninger på, hvor meget frivilligt arbejde, borgere må lave, uanset om man får ydelser som jobsøgende, ydelser som handicappet, eller kontanthjælpsydelser. Der er dog enkelte regler, man skal være opmærksom på.
Få krav skal opfyldes i England
Det frivillige arbejde skal blot leve op til definitionen af frivilligt arbejde dvs., at det foregår i regi af frivillige foreninger, kommunen eller sundhedsvæsenet og er til gavn for andre end en selv og sin nærmeste familie.
Hvis man er jobsøgende og vil lave frivilligt arbejde, skal man blot orientere sit jobcenter, og dette kan indgå som en del af handleplanen. Man kan samtidig modtage refundering af udgifter i forbindelse med de frivillige aktiviteter, som f.eks. udgifter til tranport og frokost, uden at det bliver fratrukket ens ydelser. Tjener man dog penge som en del af det frivillige arbejde, betragtes dette som en indtægt og kan få konsekvenser for ens offentlige ydelser.
Send en mail til debat@altinget.dk
I England skal borgerne, ligesom i Danmark, være aktivt jobsøgende. Forskellen er, at frivilligt arbejde tæller som en del af jobsøgningen – i hvert fald op til 50 procent af tiden. Det betyder, at hvis jobcenteret pålægger, at man bruger 35 timer om ugen på at søge job, kan 17,5 time om ugen bruges på frivilligt arbejde. Hvis man kun er frivillig fem timer om ugen, skal man søge job de resterende 30 timer. Hvis man søger et deltidsjob (f.eks. 16 timer per uge), kan man være frivillig i 8 timer og bruge resten af tiden på at søge job.
Det er altså en helt anden måde at gå til frivilligt arbejde på. Det betragtes tydeligvis som et gode at udføre frivillige aktiviteter ved siden af jobsøgningen – eller det ses som en del af jobsøgningen. Borgerne kan være frivillig ligeså mange timer, man vil, når man er på overførselsindkomst. Man kan endda sige, at samfundet opfordrer borgerne på overførselsindkomst til at udføre frivilligt arbejde.
Artiklen var skrevet af
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
























