Stor fondsdonation: 94 millioner skal sikre danskere i bevægelse for livet

94 millioner kroner. Så mange penge poster Nordea-fonden og TrygFonden ekstra i Bevæg dig for livet-samarbejdet. Danskerne skal simpelthen være verdensmestre i breddeidræt, lyder det fra direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen. Og det er blandt andet de nye motionskoncepter inden for løb, floorball og badminton med medlemsfremgang til følge, der har motiveret Nordea-fondens donation.

Fondene signalerer med den her donation, at forebyggelse og behandling gennem idræt har et stort potentiale i forhold til folkesundheden.

Peter Krustrup
Professor i sport og sundhed, Syddansk Universitet

“Eksempelprojekterne har styrket os i troen på, at hvis det kan lykkes i løb, badminton og floorball, så kan det også lade sig gøre at skabe flere idrætsaktive foreningsdanskere i fodbold og håndbold,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Vores donation skal forstås sådan, at de resultater, der er opnået i den sidste projektperiode, har skabt grobund for, at det kan gøres endnu mere effektfuldt i den næste periode.

Henrik Lehmann Andersen
Direktør, Nordea-fonden

Nordea-fonden står for halvdelen af den samlede donation på 94 millioner kroner i den nye projektperiode for Bevæg dig for livet. Samlet set hæver Nordea-fonden og TrygFonden deres årlige donation fra 10 millioner til 15 millioner kroner årligt.

“Vores donation skal forstås sådan, at de resultater, der er opnået i den sidste projektperiode, har skabt grobund for, at det kan gøres endnu mere effektfuldt i den næste periode,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Flere penge til differentierede motionstilbud
Helt konkret er det visionen for Bevæg dig for livet, at 75 procent af danskerne skal dyrke idræt i 2025. Og 50 procent skal dyrke idræt i foreningslivets organiserede rammer. I runde tal betyder det, at målsætningen er at skabe 600.000 nye idrætsaktive danskere og 325.000 nye foreningsmedlemmer. Bag den vision står DGI, Danmarks Idrætsforbund, Nordea-fonden og TrygFonden.

Bevæg dig for livet-samarbejdet har i alt fokus på 10 forskellige idrætsgrene, hvoraf foreningsfitness, løb, badminton, floorball, kano og kajak samt cykling har oplevet en medlemsfremgang i perioden 2015-2016. Inden for badminton og floorbal skyldes det blandt udviklingen af koncepterne Flexifjer og motionsfloorball. Her har man modificeret allerede eksisterende tilbud i klubberne til bedre at passe til en travl hverdag, så man kan møde op, når det passer og med mulighed for at indgå på blandede hold på tværs af køn og alder.

Og visionen om at forvandle de 600.000 danskere fra inaktive til aktive skal blandt andet føres ud i livet ved at skabe endnu flere differentierede motionstilbud inden for de 10 udvalgte idrætsgrene, lyder det fra Søren Møller, der er formand i DGI.

“Det gør vi ved at tilpasse idrætstilbuddene til almindelige danskeres behov. Blandt andet med tilbud til børnefamilier, der kan kombinere kvalitetstid med familien med det at være motionsaktiv, men også med tilbud som håndboldfitness og motionsfloorball, der har motion og fællesskab i centrum og rummer alle aldre og niveauer,” siger Søren Møller, formand i DGI.

Forsker: Fondsdonation signalerer stort potentiale
De 94 millioner kroner er et klart signal om, at resultaterne fra den allerede eksisterende periode, hvor Bevæg dig for livet har kørt, ikke blot gør danskere mere aktive, men også har samfundsøkonomiske gevinster, ifølge professor på Syddansk Universitet Peter Krustrup.

“Fondene signalerer med den her donation, at forebyggelse og behandling gennem idræt har stort potentiale for folkesundheden,” forklarer Peter Krustrup, som til daglig arbejder som professor i sport og sundhed på Syddansk Universitet.

“Nordea-fonden og TrygFonden fokuserer begge på det aktive, gode og raske liv, så derfor giver det mening for dem at udvide det her projekt,” siger han.

Han har selv været med til at udvikle træneruddannelsen bag konceptet fodboldfitness. Fodboldfitness er sammen med pendanten håndboldfitness nogle af de nye motionskoncepter, der udrulles i Bevæg dig for livet-samarbejdet.

Den store forskel fra den normale træning i en fodboldklub er, at konkurrenceelementet i form af kampene om søndagen er taget ud. Derudover er træningen, opvarmningen og småspilsøvelserne tilpasset med henblik på størst mulig deltagelse og bevægelse af alle spillere på holdet.

Ifølge Peter Krustrup er sammenholdet og snakken i omklædningsrummet stadig en stor del af, hvorfor spillerne på fodboldfitnessholdene kommer til træning uge efter uge. Man har blot tilpasset konceptet for at nedsætte skadesrisikoen og så det også kan lokke folk til, der ikke tænder på kampelementet.

På den måde har man benyttet sig af nogle allerede eksisterende fysiske rammer i klubberne og med enkelte tilpasninger rustet foreningslivet til at tage kampen op med konkurrencen fra eksempelvis de kommercielle fitnesscentre.

“Det er en kæmpe fordel, hvis flere inaktive danskere opdager, at fodbold- og håndboldklubberne også er små fitnesscentre. De ligger jo overalt. Der er kort afstand til klubberne, og kontingentet er relativt billigt. Samtidig kommer alle de elementer, som DIF og DGI også er optaget af, såsom demokrati, frivillighed og sammenhold med i pakken,” siger professoren.

Peter Krustrup fremhæver også, at en af årsagerne til, at fondene fortsætter deres støtte til projektet, er, at det er lykkedes at få de mange partnere til at arbejde sammen om projektet, såsom idrætsorganisationer, foreninger, fonde, forskningsinstitutioner og patientforeninger. Og også kommunerne er involveret i at arbejde med at løfte ambitionerne. Således er der underskrevet aftaler med seks kommuner, der med deres underskrift forpligter sig til at arbejde med at få flere aktive borgere i deres kommune. En af dem er Gentofte, der allerede har lanceret en ambitiøs lokal plan for, hvor mange gentofteborgere der i 2025 skal dyrke idræt.

Byrummet skal indbyde til mere bevægelse
I Gentofte Kommune er målet, at 79 procent af de voksne borgere i kommunen og 90 procent af kommunens unge borgere skal være idrætsaktive i 2025. Derfor var det ifølge fritidschef i Gentofte Kommune Stig Eiberg oplagt at blive visionskommune i Bevæg dig for livet-samarbejdet, da visionerne i Bevæg dig for livet hænger tæt sammen med kommunens idrætspolitik.

Stig Eiberg peger på, at kommunen over de næste fem år blandt andet vil arbejde med forbedring af kommunens fysiske idrætsfaciliteter og i samarbejde med Vej og Park indrette byens rum med blandt andet et 15.000 kvadratmeter stort aktivitetsareal med petanque-bane og andre aktiviteter. Et eksempel på, hvordan Gentofte Kommune forsøger at indrette byrummet, så det indbyder til mere bevægelse.

“Vi skal gøre det endnu nemmere for borgerne at være fysisk aktive. Det kan vi som kommune medvirke til i samarbejde med foreningerne,” siger Stig Eiberg.

Det vil man i Gentofte Kommune blandt andet gøre ved at skabe idrætstilbud, hvor børnene og deres forældre kan dyrke idræt sammen. For særligt de 30-39 årige småbørnsforældre får på grund af travlhed ikke bevæget sig nok.

“Vi er godt klar over, at tid er en knap ressource, når man har små børn, og derfor vil vi sammen med foreningslivet forsøge at lave nogle mere fleksible idrætstilbud, som rammer børnefamiliernes behov,” siger Stig Eiberg.

Derfor er planen at få de forældre, der alligevel henter og bringer børnene eller sidder på sidelinjen, til i stedet at være aktive med deres små poder.

“Gymnastik er eksempelvis velegnet til at aktivere både børn og forældre på samme tid,” siger Stig Eiberg, der også fremhæver et samarbejde med basketklubben SISU, som er i støbeskeen.

“Sammen med SISU arbejder vi på at udbyde familiebasket som en ny motionsform for hele familien. For de mindste vil træningen bestå af motorik, leg og bevægelse samtidig med at forældrene kan lave en funktionel og effektiv træning,” fortæller Stig Eiberg.

Gentofte er én af i alt seks kommuner, der er en del af Bevæg dig for livet. Målet er at etablere aftaler med i alt 15 kommuner, der skal forpligte sig til at arbejde for at skabe flere aktive borgere i deres kommune.