Tor Nørretranders jagt på fællesskaber førte ham fra Klampenborg til Samsø: Her taler man med naboen, fordi der ikke er noget alternativ

FRIVILLIG FORSYNING: Forfatteren Tor Nørretranders flyttede sidste sommer familien fra Klampenborg til Samsø. Her kan han dyrke de fællesskaber, som præger hans seneste bøger. Og som bør være kernen i ethvert sundt civilsamfund. Artiklen er rettet

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Klaus Ulrik MortensenArthur Cammelbeeck
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Fakta
Tæt på hvert andet glas vand fra danske haner er produceret ved hjælp af frivillig arbejdskraft. 

Men frivilligheden i forsyningssektoren er et truet levn fra andelsbevægelsen: Presset af økonomisk teori og usentimentale regnemaskiner i Finansministeriet. 

Ny serie fra Altinget går tæt på de oversete frivillige danskere.

I seriens seks sidste artikler er vi taget til Samsø for at undersøge frivillighedens rolle i den grønne omstilling, som gjorde Samsø berømt fra Tokyo til New York.

Tor Nørretranders har sat sig på en bænk på Samsøs smalleste sted.

Herfra kan han skue ud over Stauns Fjord. Engang brugte vikingerne vigen som træfpunkt, når de drog ud i verden for at erobre nyt land. Her kunne de søge læ fra vinden, mens de ventede på, at hærgemodne kolleger fra hele landet ankom, så de kunne stævne ud på havene i samlet flok.

Når Tor i dag traver de 35 meter fra stuehuset på det nedlagte landbrug ud til bænken på stengærdet, mærker han historiens vingesus. Bænken er en bryllupsgave, som han fik plads til efter at have ryddet den ufrugtbare jord for brombærkrat og bukketorn. Nu kan man ikke få lov at besøge forfatteren i den nedlagte landejendom i Stauns uden at blive foreviget på bænken.









0:000:00