Udsatte boligområder: Et kæmpe potentiale som byens mødesteder

KLUMME: De udsatte boligområder omtales ofte i hårde vendinger uden at nævne potentialet. Ved at gå sammen kan man skabe fælles løsninger, fælles finansiering og fælles mødesteder, skriver Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Det fyger for tiden med – ofte benhårde – udmeldinger omkring landets udsatte boligområder.

Nedrivning, dobbeltstraf og tvangsflytninger er nogle af overskrifterne.
En meget stor del af alle lejernes opsparede midler til renovering skal finansiere ”de hårde tiltag”, er ligeledes en udmelding. Pisken og pistolen må dog ikke stå alene.

Skal et boligområde løftes, ja så skal det (også!) være et fedt sted at bo.

Omkring hver femte dansker bor i en almen bolig. Altså boliger, der er ejet af og organiseret i fællesskaber.

Ved at gå sammen kan man skabe fælles løsninger, fælles finansiering og fælles mødesteder. Nogle steder blomstrer fælleshuse og grønne arealer allerede, men langt fra alle steder.

Mange steder er der brug for en ny kickstart og en ny energi. Måske er fællesskabet glemt, blevet for de få eller endt som et fælleshus for lidt fest og som kontor for pedellen.

Urbaniseringen fortsætter med uformindsket styrke
Så noget skal måske gøres?

Blandet andet fordi vi flytter ind til byerne mere end nogensinde – både til provinsbyerne og til storbyerne. ”By-fortætning”, som det kaldes, er kernen i byplanlægningen.

Vi bor flere og flere og tættere og tættere i byerne. I byplanlægningen skal fx p-pladser og andre offentlige arealer i følge lovgivningen prioriteres til at håndtere de store mængder regnvand.

Men der er ingen (lov)krav til byplanlæggerne om plads til fodboldbaner, en lille kulturscene eller bare et hæng-ud-mødested.

Fritidslivet står mange gange sidst i rækken, og så er der ofte hverken råd eller plads.

To fluer med et smæk
Men hvis vi virkelig gerne vil åbne de almene boligområder op og integrere dem med den resterende by, hvorfor så ikke forsøge os med de berømte ”to fluer med et smæk”.

Med andre ord udvikle mødesteder for fritidsliv, der både matcher behovene hos beboerne i boligområdet og i den omkringliggende by.

På den måde kan der skabes samhørighed, møder på tværs og ikke mindst stolthed.

Det kan blive destinationer for aktiviteter, der samtidig har positive bivirkninger, som kan styrke sundhed, læring, inklusion og demokratiforståelse.

Det kræver imidlertid det lange seje træk. Ikke “endnu et projekt” blandt mange i et udsat boligområde, hvor vi nogle måneder skal spille basket for så at lave lektiehjælp det næste halvår.

Som socialminister Mai Mercado har forklaret i forbindelse med Regeringens ghettoplan, ”vi står ikke og mangler frivillige indsatser i udsatte boligområder. Det er ikke der, skoen trykker”.

Det, der mangler, er blivende initiativer, og initiativerne skal udvikle sig til ikke bare endnu en facilitet, men til et mødested for aktiviteter, udfoldelse og fællesskab. Som vi kender det fra alle vores andre foreningssteder, klubhuse, idrætshaller osv.

Find fællesmængden mellem beboernes ønsker og behov og foreningslivets mangler og ønsker.

Se om der så ikke også kunne ske noget med et løft af eksisterende grønne områder og fælleshuse, som beboerne kunne åbne op for.

Tænk i helheder og i investeringsplaner for hele byen – og ikke kun for de udsatte boligområder. Det ligger lige for, men det sker ikke af sig selv. 

Et stærkt foreningsliv, der forener by og boligområde, giver et kæmpe løft – som Mathias Tesfaye understreger med sine egne personlige oplevelser.

De gode eksempler
De gode eksempler er derude allerede: Kvarterhuset Basen i Viby ved Århus er både beboerhus og base for masser af foreningsliv, ældreidræt, yoga, fællesspisning, syklub osv.

I Gellerup i Århus går det endnu vildere til. Her er der skabt en kunstgræsbane til fodbold, som får bibliotek, bevægelseshus og svømmehal som nabo – midt i det almene boligområde. Et attraktivt møde- og aktivitetssted for hele Århus er således på vej. Offensivt og fremtidssikret.

I Taastrupgård i Høje Taastrup er omdannelsen af en tidligere skole til både skole, aktivitetssted og base for kommunens billed- og musikskole på vej, og det skal ende med at blive et nyt børnekulturhus for hele byen.

Find mere om emnet her: 

------------------------

Esben Danielsen er direktør i Lokale og Anlægsfonden. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.
Forrige artikel Klumme: Professionalisering presser de frivillige ledere ud Klumme: Professionalisering presser de frivillige ledere ud Næste artikel Kommentar: Vi vil hellere have dit problem end din ansøgning Kommentar: Vi vil hellere have dit problem end din ansøgning