Unicef: FN skal stimulere til kollektiv handling

Af Susanne Dahl
Direktør for Partnerskaber og Forretningsudvikling i Unicef

Klimaet var det altdominerende tema fra start til slut af dette års generalforsamling i New York. How dare you! lød ordene. Men det var ikke kun Greta Thunberg, der opfordrede lederne af alle verdens lande til at reducere udslip af CO2 efter deres commitment i Paris i 2015.  

Vores danske statsminister lancerede regeringens ambitiøse plan om at reducere det danske udslip med 70 procent frem mod 2030. En imponerende udmelding − med 350 millioner danske pensionskassekroner i ryggen.

Men ud over klimaudfordringer, hvad optog så de internationale fonde og civilsamfundsorganisationer på UNGA? Og hvordan kommer det børnene til gode?  

Her kommer fem take aways fra Rockefeller Foundation, UBS Foundation og den nystiftede fond Global Muslim Philanthropy Fond for Children:
 
Teknologi og data skal redde millioner af liv
Data skal revolutionere ligheden i sundhed over hele verden. Lokale sundhedssystemer skal udstyres, så de kan træffes databaserede beslutninger, der sikrer, at de rigtige helbredsløsninger implementeres. Det er visionen fra en af verdens største fonde – The Rockerfeller Foundation, og ordene kom fra administrerende direktør Dr. Rajiv Shah, der fremlagde fondens 100 millioner dollars datainitiativ, Precision Public Health Initiative.

Helt konkret skal initiativet redde seks millioner kvinder og børns liv inden 2030. Indsatsen går ud på at skalere en række lovende teknologiske løsninger, for eksempel at nedsætte spredningen af malariatilfælde i Senegal via ny mobilteknologi, at redde mødre og børns liv i Dhakas slumkvarterer i Bangladesh og gennem mapping af mobildata og gennem geodata at sikre adgang til medicin og lægehjælp i Sierra Leone, hvor 200 læger skal dække hele landets befolkning på seks millioner indbyggere.

Fondene og de filantropiske tendenser på FN’s generalforsamling 2019 giver håb for fremtiden. Vi står i dag over for store, nye globale udfordringer, som kun kan løses kollektivt. Og som skal løses. For klimaet – og for verdens børn, fremtidens voksne.

Susanne Dahl
Direktør for Partnerskaber og Forretningsudvikling i Unicef

Fra selvstændige donationer til fælles investeringer
Vi er slet ikke færdige med at tale om impact investment. Vi er faktisk stort set ikke kommet i gang i forhold til det enorme potentiale, denne investeringsform bærer i sig.

Det synes at være tænkningen hos UBS, der har slået sig op på at være den finansielle sektors thought leader i forhold til bæredygtighed, impact Investment og  ”smart philanthropy”. UBS Fonden inviterede derfor til paneldebatten ”Investing in the SDG’s: The future of outcome-based financing”.

Gennem en række best cases og konkrete partnerskaber var formålet at undersøge, hvordan vi bevæger os væk fra de kortsigtede investeringsformer og ind i de langsigtede investeringsstrategier med socialt eller klimamæssigt impact for øje, så man kan nå de ambitiøse mål for 2030.

Og selvom der blev stillet flere spørgsmål, end der blev besvaret, var budskabet klart: Kun ved at gå sammen som individer, regeringer og private aktører kan vi nå de 17 ambitiøse verdensmål og gøre en ende på fattigdom, beskytte planeten og sikre fred i 2030.

Koordinér og tænk kollektiv
29 millioner børn bliver hvert år født i områder præget af konflikter. Det være sig i en flygtningelejr eller et krigshærget land eller territorium. Fokus har hidtil primært været på at skabe fred, forebygge spædbørnsdødelighed og sikre ordentlig ernæring for de helt små børn.

International Education Funders Group (IEFG) havde inviteret fonde, der støtter uddannelse og læring i emergencies, til oplæg og fælles rundbordssamtale ud fra erkendelsen af, at der ofte handles alt for fragmenteret og ukoordineret på området.

Dette skyldes blandt andet det konkurrenceforhold, mange af NGO’erne befinder sig i. Udgangspunktet var derfor et stærkt fokus på, at børn og unge har ret til at lære og uddanne sig – også under humanitære kriser – men at det kræver koordinering og kollektiv tænkning fra de fonde, der ønsker at være aktive på området.

Målet er, at fondene i højere grad skal se sig selv som committede partnere frem for klassiske donorer. At fondene skal styre væk fra at hoppe fra donortue til donortue bestående af enkeltstående ad hoc-projekter og i stedet engagere sig i at løfte fundingen med fokus på advocacy og netværk, baseret på deres viden og erfaring.

Innovative donationsplatforme skal fokusere filantropien
En ny filantropisk fond har set dagens lys, nemlig Global Muslim Philanthropy Fond for Children. Det blev markeret ved en underskriftceremoni, hvor det storstilede samarbejde mellem Islamic Development Bank og Unicef blev cementeret.

Fonden er en ny, innovativ platform, der har til formål at mobilisere donationer til humanitære formål og udviklingsprogrammer, der skal sikre 89 millioner børns og unges overlevelse, trivsel og udvikling i områder, der hører under de 57 medlemslande under Organization of Islamic Cooperation (OIC).

Det kan for eksempel være hjælp til flygtningelejre i Jordan, Yemen, Afghanistan eller Bangladesh. Fondens mål er samlet set at rejse og uddele 250 millioner dollars. Blandt oplægsholderne var en islamisk filantrop, der kvitterede ved på stedet at donere ti millioner dollars til fonden.

Fondens uddelinger er Zakat-compliant, hvilket referer til en af de fem søjler i den islamiske tro og hjælper giveren med at komme af med sine synder. 
 
I år fylder Børnekonventionen 30 år
Det blev på FN’s generalforsamling markeret ved, at statsledere fra hele verden genbekræftede konventionen og dermed skrev under på, at børn har helt fundamentale rettigheder, som vi voksne forpligter os til at sikre bliver overholdt.

En vigtig del af børnekonventionens artikler handler om børns ret til at blive hørt og inddraget i spørgsmål, der berører dem og deres fremtid.

Den sidste og femte key take away, jeg har med mig hjem fra New York, er ikke fra high level-paneldebatter blandt verdens mest indflydelsesrige fonde. Den er fra en 16-årig pige, der vover at ytre sig i et voksenforum.

Der vover at forlange, at vi voksne efterlader en verden til hende og alle verdens børn, der er mulig at vokse op og leve i. Og som med sin klare appel til verdens ledere åbenbart får provokeret så mange voksne, at alverdens SoMe-kanaler og medier flyder over af nedladende kommentarer og modytringer.

Under FN’s generalforsamling brugte Greta sin ret som barn og som menneske til at lade sin stemme blive hørt i klimadebatten.

Man kan være enig eller uenig i Gretas mission og form. Men hendes demokratiske ret til at ytre sig og få sin stemme hørt burde være ukrænkelig. Som klimaaktivist, som barn og som menneske. Det samme gælder Muzoon og alle de andre fantastiske børn, der var i byen og havde mod og vilje til at tale deres og klimaets sag til verdens ledere.

Håb for fremtiden 
Så hvad sidder vi tilbage med i disse dage i New York, efter verdens ledere er rejst hjem igen, og Greta er rejst videre nordpå mod Canada? Vi er nået langt, siden konventionen så dagens lys 20. november 1989. Men der er lang vej endnu.

Fondene og de filantropiske tendenser på FN’s generalforsamling 2019 giver håb for fremtiden. Vi står i dag over for store, nye globale udfordringer, som kun kan løses kollektivt. Og som skal løses. For klimaet – og for verdens børn, fremtidens voksne.

Filantropi og de erhvervsdrivende fonde har gennem tiden været førende i denne kamp og stræben mod en bedre verden for alle. Mange af de innovationer, vi ser på for at få ideer til fremtiden, er både blevet formet og iværksat af filantroper.

De private aktører skal på banen, og FN skal stimulere til kollektiv handling, som andre aktører kan handle på. Verdensmålene er måske det tydeligste eksempel på denne tænkning.

SDG’erne blev født i FN, men det er vores alle sammen verdensmål. Et fælles ansvar og den vigtigste opgave, vi alle sammen står over for netop nu, godt hjulpet på vej af Gretas opråb til hele verden: How dare you!