VedvarendeEnergi: Civilsamfundet er afgørende for hurtig grøn omstilling

DEBAT: Der er stort behov for, at politikerne styrker civilsamfundets rolle som både medspiller og kritisk modspiller i den grønne omstilling. Involvering af civilsamfundet koster på kort sigt, men giver afkast på lang sigt, skriver Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen.

Af Jonathan Ries og Jens H. M. Larsen
Henholdsvis formand for og bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi

Vindkrafteventyret blev skabt i Danmark, og civilsamfundet havde en betydelig rolle i udviklingen. Hvis den grønne omstilling skal blive den næste succes, kræver det, at civilsamfundet i højere grad bliver tænkt ind i omstillingen. Sammen kan vi skabe nye eventyr, men det sker ikke, uden at politikerne tænker borgerne og samfundet ind.  

Befolkningen vil gerne deltage. Det så vi, da solcellerne tog Danmark med storm. Det ser vi nu med repair-cafeer, der popper op rundt omkring i landet for at forlænge produkters alt for korte levetid. Byttemarkeder hitter også i hele landet. 

Faldende medejerskab er problematisk
Men denne udvikling kommer ikke af sig selv. Især ikke i et større omfang. Involvering af civilsamfundet kræver også politisk engagement og økonomiske investeringer. På den korte bane koster det penge at få civilsamfundet med, men på længere sigt giver det økonomisk afkast og mulighederne for en unik erhvervsmæssig udvikling. Tænk på, hvordan dansk vindkraft er gået globalt. Vindmøllelaugene dannede op gennem 1990’erne grundlag for udviklingen af den danske vindmølleteknologi.

Et andet eksempel var ordningen med Grønne Guider, som fik offentlig støtte i slutningen af 1990’erne. Et af de projekter, der blev sat i søen, var Genbyg. I dag er Genbyg på Amager Danmarks største virksomhed for genbrug af byggematerialer. Eksemplerne er mange. Pointen er, at civilsamfundet og udviklingen af nye grønne erhvervsmuligheder går hånd i hånd.

Vejen mod 100 procent vedvarende energi ligger åben. Befolkningens medejerskab er dog faldende, og det er en stor udfordring, hvis det ikke håndteres. Vores bud er, at befolkningen i højere grad igen bliver medejer af vedvarende energi-eventyr og dermed bidrager til at bringe hastigheden op.

Behov for 4,2 jordkloder
Hvis den grønne omstilling skal lykkes, så bliver den næste kamp at få reduceret vores ressourcetunge og CO2-tunge forbrug og transport. 

Her skal hele befolkningen med. Vores forbrug og transport er socialt betinget og afhængigt af tilgængelige gode alternativer. Hvis familie og kolleger rejser langt væk på ferier, vil vi også selv gøre det.

Hvis venner køber større biler, vil vi også have en større bil. Det har bragt Danmark i den situation, at vi er et af de lande i verden med det højeste CO2-aftryk per person. Hvis hele verden forbruger, som vi gør i Danmark, så har verdenssamfundet brug for 4,2 jordkloder. Vi skal reducere vores CO2-aftryk i Danmark fra 15-20 tons CO2 per person til nul til to tons CO2 per person. Danmark er langt fra at være et grønt foregangsland.

En reduktion af vores ressourcebehov og CO2-aftryk på minimum 75 procent over de næste 20 år får vi ikke gennemført med en politisk top-down-tilgang. Netop fordi vores forbrug er socialt betinget, kræver det et samspil af politik, civilsamfund og erhvervsliv.

Stigende modstand fra dele af civilsamfundet
Når vi igen ser på vindmølleeventyret, så er NIMBY (not in my backyard) på fremmarch. Solcelleanlæg og biogasanlæg bremses nu også, grundet en giftig kombination af dårlig planlægning og folk, der ikke vil være nabo til disse anlæg. Vi ser altså en stigende modstand fra dele af civilsamfundet.

Vindmølleparker, solceller og biogas bliver ofte planlagt uden at inddrage naboer tilstrækkeligt og uden at gøre lokalbefolkningen til medejere.

Det fører til store og ikke altid rimelige protester. Samtidig har en række vindmølleprojekter med medejerskab og inddragelse af lokalbefolkningen fået stor opbakning. 

Mange måder at inddrage på
Det næste skridt er vores forbrug og transport. 

Hvis vi skal lykkes med omstilling af forbrug og transport, skal det blive nemmere at reparere og genanvende produkter, og der skal investeres i bedre kollektive transportløsninger og cykelforhold. Men det er ikke gjort med det: Borgerne skal med, civilsamfundet skal aktivt inddrages i omstillingen.

Borgerne kan inddrages på mange måder. Stat, regioner og kommuner kan for eksempel understøtte oplysningskampagner og lokale initiativer med puljer til civilsamfundet.

Et område, hvor borgerne skal med, er energibesparelser i bygninger. Et vigtigt område for den grønne omstilling, da energiforbruget i bygninger er højt. Siden fokus blev flyttet fra oplysning og rådgivning til etablering af et kommercielt marked for energibesparelser, er indsatsen blevet mindre effektiv. En stor del af midlerne bruges nu til støtte til aktiviteter, der alligevel ville være gennemført. Og ordningen hjælper ikke en lang række af de borgere, som vil energirenovere, for eksempel fordi de bor i yderområder eller i udlejningsejendomme.

Både medspiller og modspiller
I de kommende år skal vi ændre vores madvaner til mere klimavenlig kost, bruge mere genbrug, reparere flere elektroniske apparater og hvidevarer. Desuden skal vi have flere delebiler, i højere grad bruge den kollektive transport og cykle til arbejde, specielt i og omkring de større byer.

Hvis det skal lykkes, kræver det fra politisk side, at man igen styrker civilsamfundets rolle både som medspiller og som kritisk modspiller. Kun hvis der er tillid fra politisk side, til at civilsamfundet kan hjælpe de gode løsninger på vej i den grønne omstilling, kan vi få alle med og sikre en hurtigere omstilling.

Civilsamfundet har en stærk rolle i Danmark. Med den rigtige økonomiske og politiske opbakning er civilsamfundet en afgørende spiller i en hurtigere grøn omstilling. 

Forrige artikel Friskolerne: Lav et mere fair tilskudssystem på friskoleområdet Friskolerne: Lav et mere fair tilskudssystem på friskoleområdet Næste artikel Debat: Civilsamfundet skal gribe magten Debat: Civilsamfundet skal gribe magten
  • Anmeld

    Henning Bo Madsen

    Brug de gode historiske erfaringer

    Der er ingen fornuftig grund til at Folketingets flertal ikke skulle bruge de gode historiske erfaringer med inddragelse af civilsamfundet. Der må være folk i partierne, som kan huske 20 år tilbage, hvor relativt små statslige pengepuljer var grundlaget 100 "grønne guider" spredt ud over hele landet oplyste om miljørigtige handlemuligheder for borgerne og organiserede lokale projekter. Der var også 15 foreningsdrevne borgernære og opsøgende "energi- og miljøkontorer", hvor professionelle energivejledere og frivillige i fællesskab fik folk engageret i at stoppe energispild og installere sol og vind.

    Og så skal vindmøller på land og solcelleanlæg, da bare ejes af el-forbrugerne. Der har tidligere været regler for at man skulle bo i kommunen eller inden for 10 km fra opstillingssted for at få andele i en vindmølle. Så lad lokale eje 60% og forbrugere i byerne 40% og giv kommuner og lokale fjernvarmeværker ret til at være medejere.
    Politikerne har sat et mål på 1 mio. el-biler. Lad os få vedtaget et mål om at 1 mio. el-forbrugere i 2030 skal eje 6 kW solceller hver på eget tag eller som andele i fællesanlæg placeret på tage og i byzone. Landbrugsområder skal bruges til dyrkning af fødevarer, natur eller mere skov.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Traditionel udviklet ny teknologi - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse væksten og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for vore efterkommeres fremtidsudsigter.

    Det er en ulykke af dimensioner om det mod forventning skulle vise sig at traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig produktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og grøn omstilling med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter.