Velfærdsnetværk: Skab en fælles mission og gør velfærdsinnovation effektfuld

DEBAT: Der er behov for nye tværfaglige, evidensbaserede og socialøkonomiske tilgange til at løse sundhedsmæssige udfordringer. Det kræver bedre samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet, skriver Netværk for Systematisk Velfærdsinnovations projektgruppe.

Placeholder image
Der skal være kortere vej fra forskning til praksis på for eksempel hospitaler. Både den praksis og vidensdeling skal ske i tværfagligt samarbejde, mener velfærdsnetværk. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere og flere borgere oplever sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der ikke kan løses af en aktør eller organisation alene, men kræver bedre samarbejde mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Der er behov for nye tværfaglige, evidensbaserede og socialøkonomiske tilgange, så disse udfordringer kan forebygges og løses bedre, ved at vi hurtigere får omsat forskning og ny viden til praksisnær drift på tværs af velfærdens mange offentlige og private leverandører.

Hvem er Netværk for Systematisk Velfærdsinnovation?

Netværket for Systematisk Velfærdsinnovation er et arbejdende netværk bestående af engagerede ledere og fagfolk på tværs af regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og civilsamfund.

Netværkets styregruppe er:

  • Vicedirektør Kirsten Wisborg (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital)
  • Direktør Lise Tarnow (Steno Diabetes Center Sjælland)
  • Kommunaldirektør Frank. E. Andersen (Slagelse Kommune)
  • Enhedschef Kasper B. Munk (Region Hovedstaden)
  • Sundhedsfremmechef Morten Hulvej Rod (Steno Diabetes Center Copenhagen)
  • Chefkonsulent Jesper Reumert (Region Sjælland)
  • Centerchef Tine Vesterby Sørensen (Gladsaxe Kommune)
  • Christian Sørensen (Områdechef, København Kommune)

Netværkets projektgruppe er:

  • Peter Bentsen (Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse)
  • Søren Barlebo Rasmussen (Mobilize Strategy Consulting)
  • Stine Marholt (Mobilize Strategy Consulting)
  • Michaela Schiøtz (Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse)
  • Claus Bjørn Billehøj (Mobilize Strategy Consulting)
  • Niels Henriksen (Make-It-Better Consulting)

Netværkets arbejde kan følges på dette LinkedIn-site.

På tværs af organisationer og politiske interesser er der bred enighed om, at en række af de store velfærdsudfordringer inden for sundheds- og socialområdet kræver nye innovative tilgange og metoder –både fagligt og økonomisk.

Hvis ikke vi både nationalt og internationalt accelerer deling, spredning og ibrugtagning af ny viden og konkrete løsninger, lykkedes vi ikke med at give flere borgere friheden og muligheden for at tage bedre vare på deres liv. Tilsvarende vil udgifterne til velfærdsområdet fortsat stige.

Social- og sundhedsområdernes udfordringer
Et par tal illustrerer udfordringerne:

  • Udgifter på social- og sundhedsområdet er ifølge Danmarks Statistik i perioden 2015-19
    steget med 44 milliarder kroner – en stigning på 6,5 procent.
  • Antallet af udsatte børn og unge er ifølge Kommunernes Landsforening (KL) i perioden 2014-18 steget med lidt over 2.000 individer – en stigning på knap 5 procent
  • Lidt over 30 procent af befolkningen har ifølge Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse i 2020 én eller flere langvarige sygdomme eller helbredsproblemer – et tal, der har været svagt stigende det seneste årti.

Den demografiske udvikling, fremtidens folkesundhed, spredning i uddannelsesniveauer og ulighed sundhed og sociale vilkår rummer hver især problemer og udfordringer, der ikke kan løses af den enkelte kommune eller region, men netop kræver samarbejde på tværs.

Der er brug for at tænke i langt mere sammenhængende og tværgående problemløsning og missioner for at kunne mobilisere alle de nødvendige aktører, som det kræver for at skabe innovation af velfærdssamfundets ydelser.

Vores ambition og løsningsforslag er at bringe velfærdsinnovation langt hurtigere og bredere ud i hele den offentlige sektor. 

Projektgruppe, Netværket for Systematisk Velfærdsinnovation

Mod på nye helhedsorienterede samarbejder 
Missioner der kan øge borgenes indflydelse og ansvar for eget liv og accelerere samarbejde på tværs af offentlige aktører og civilsamfund om at hjælpe borgerne inden deres problemer bliver for alvorlige og ressourcekrævende.  

På tværs af faglige professioner, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og institutioner har vi i starten af 2020 etableret Netværk for Systematisk Velfærdsinnovation for at drøfte, udvikle og ikke mindst afprøve nye modeller for sammenhængende og helhedsorienterede samarbejder, der går på tværs af faglige, organisatoriske og forretningsmæssige skel.

Læs også

Udfordringen er kompleks, og de mulige løsninger er ikke trivielle. At skabe innovation af tværgående velfærdsydelser kræver nye tilgange og nyt mod. Mod til sektorfagligt og politisk – til at gå tværs af fagkulturer og overvinde de barrerier, der hæmmer de tværsektorielle samarbejder.

Det er vores håb, at de samarbejder mellem kommuner, regioner og almen praksis, der er opstået under covid-19 pandemien, bliver starten på et tættere samarbejde også om mere end nye sundhedsaftaler (som blandt andet bliver efterspurgt af regionsrådsformand Stephanie Lohse i Altinget).

Forsknings- og udviklingsprojekter bør omsættes til praksis
Der pågår allerede i dag rigtig meget god forskning inden for sundhedsområdet og i lidt mindre omfang inden for socialområdet.

Tilsvarende er der mange gode udviklingsprojekter og forsøg rundt om i kommuner, regioner og frivillige organisationer. Ofte støttet af store fonde, der gerne vil finansiere udviklingsprojekter, der er tæt på borgerne.

Problemet er, at de dokumenterede erfaringer og resultater sjældent varer længere end projektets levetid og økonomi.

Forskningsresultater og gode projekterfaringer bliver hverken hyppigt eller hurtigt nok oversat og omsat til praksisnære forbedringer hos velfærdens frontlinjemedarbejdere i daginstitutioner, på skoler, plejehjem og sociale institutioner.

En hospitalsafdeling eller et forskningscenter kan for eksempel have skabt en ny og innovativ forebyggende indsats målrettet overvægt, eller en kommune kan gennem et forsøgsprojekt have reduceret antallet af børn, der har brug for sociale tilbud eller indgreb (og sparret eller frigivet skattekroner til andre opgaver i velfærdssamfundet).

Udfordringen er at spredning af ny viden og læring ikke sker af sig selv til for eksempel hospitaler og socialcentre. Inden det er sket på et givent område, er der sandsynligvis igangsat andre lokale innovations- og udviklingsprojekter i flere af de fire andre regioner og 97 kommuner.

Komplekse problemer kræver samarbejde på tværs
Der er flere samfunds- og velfærdsområder, der indeholder en række komplekse problemer med både sociale forhold og sundhedstilstand, som kræver fælles missioner og nye samarbejds- og innovationsmodeller – for eksempel udsatte børnefamilier, unge på kanten, individer og familier uden for arbejdsmarkedet, forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme og ældreplejen.

Mange fagligheder på tværs af kommuner, regioner, almen lægepraksis og organisationer er involveret, og ofte forsvinder de et sted mellem de mange instanser set fra borgernes perspektiv.

Der er stigende enighed om, at borgerne skal mere i centrum og øge deres evne til at forebygge og løse nogen af deres udfordringer tidligere (en såkaldt styrke-baseret, radikal eller god hjælp tilgang).

Men den stærke fagspecialisering i de offentlige professioner og fraværet af koordinering mellem hospitaler, kommuner, praktiserende læger og selvejende behandlingsinstitutioner kan bremse det helhedsorienterede og involverende syn på familier og deres nære netværk.

Så derfor må vi og mange andre organisationer komme i gang med at prøve nye modeller af.

En ny model til velfærdsinnovation 
Vi tager afsæt i innovationsmodellen Discovery, Incubation and Acceleration (DIA), som blandt andet Region Sjælland anvender i organisationens innovationsprojekter.

Vores påstand er, at der allerede eksisterer mange gode forsknings- og pilotprojekter rundt om i landet (discovery), men at der i alt for lille grad sker modning og oversættelse til drift (inkubation).

Vores ambition og løsningsforslag er at bringe velfærdsinnovation langt hurtigere og bredere ud i hele den offentlige sektor (acceleration).

Som en del af dette er det afgørende at få opstillet bedre ”business cases” for, hvad investering i et stærkere samarbejde om langt mere helhedsorienterede og borgernære offentlige ydelser vil give af værdi i form af sparede offentlige udgifter samt i øget livskvalitet og evne hos udsatte borgere til at mestre deres eget liv.

På linje med de fleste investeringer – også i den offentlige velfærd – er tålmodighed vigtig for at realisere et godt afkast.

Investering i forebyggelse af sundhedsmæssige og sociale problemer bør interessere både pensionsselskaber, fonde, virksomheder, civilsamfundsorganisationer, kommuner, regioner og stat.

Systematisk velfærdsinnovation handler også om at bringe de økonomiske effektmål tættere på de sundhedsmæssige og socialfaglige mål.

Vi har taget de først skridt med ”Netværk for Systematisk Velfærdsinnovation” og vil gerne bidrage til at finde de nye og bedre modeller. Vi er nødt til at prøve os frem, og gøre det hurtigere end det hidtil er sket.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser