Velfærdsnetværk: Skab en fælles mission og gør velfærdsinnovation effektfuld

Udfordringen er kompleks, og de mulige løsninger er ikke trivielle. At skabe innovation af tværgående velfærdsydelser kræver nye tilgange og nyt mod. Mod til sektorfagligt og politisk – til at gå tværs af fagkulturer og overvinde de barrerier, der hæmmer de tværsektorielle samarbejder.

Det er vores håb, at de samarbejder mellem kommuner, regioner og almen praksis, der er opstået under covid-19 pandemien, bliver starten på et tættere samarbejde også om mere end nye sundhedsaftaler (som blandt andet bliver efterspurgt af regionsrådsformand Stephanie Lohse i Altinget).

Forsknings- og udviklingsprojekter bør omsættes til praksis
Der pågår allerede i dag rigtig meget god forskning inden for sundhedsområdet og i lidt mindre omfang inden for socialområdet.

Tilsvarende er der mange gode udviklingsprojekter og forsøg rundt om i kommuner, regioner og frivillige organisationer. Ofte støttet af store fonde, der gerne vil finansiere udviklingsprojekter, der er tæt på borgerne.

Problemet er, at de dokumenterede erfaringer og resultater sjældent varer længere end projektets levetid og økonomi.

Forskningsresultater og gode projekterfaringer bliver hverken hyppigt eller hurtigt nok oversat og omsat til praksisnære forbedringer hos velfærdens frontlinjemedarbejdere i daginstitutioner, på skoler, plejehjem og sociale institutioner.

En hospitalsafdeling eller et forskningscenter kan for eksempel have skabt en ny og innovativ forebyggende indsats målrettet overvægt, eller en kommune kan gennem et forsøgsprojekt have reduceret antallet af børn, der har brug for sociale tilbud eller indgreb (og sparret eller frigivet skattekroner til andre opgaver i velfærdssamfundet).

Udfordringen er at spredning af ny viden og læring ikke sker af sig selv til for eksempel hospitaler og socialcentre. Inden det er sket på et givent område, er der sandsynligvis igangsat andre lokale innovations- og udviklingsprojekter i flere af de fire andre regioner og 97 kommuner.

Komplekse problemer kræver samarbejde på tværs
Der er flere samfunds- og velfærdsområder, der indeholder en række komplekse problemer med både sociale forhold og sundhedstilstand, som kræver fælles missioner og nye samarbejds- og innovationsmodeller – for eksempel udsatte børnefamilier, unge på kanten, individer og familier uden for arbejdsmarkedet, forebyggelse og behandling af kroniske sygdomme og ældreplejen.

Mange fagligheder på tværs af kommuner, regioner, almen lægepraksis og organisationer er involveret, og ofte forsvinder de et sted mellem de mange instanser set fra borgernes perspektiv.

Der er stigende enighed om, at borgerne skal mere i centrum og øge deres evne til at forebygge og løse nogen af deres udfordringer tidligere (en såkaldt styrke-baseret, radikal eller god hjælp tilgang).

Men den stærke fagspecialisering i de offentlige professioner og fraværet af koordinering mellem hospitaler, kommuner, praktiserende læger og selvejende behandlingsinstitutioner kan bremse det helhedsorienterede og involverende syn på familier og deres nære netværk.

Så derfor må vi og mange andre organisationer komme i gang med at prøve nye modeller af.

En ny model til velfærdsinnovation 
Vi tager afsæt i innovationsmodellen Discovery, Incubation and Acceleration (DIA), som blandt andet Region Sjælland anvender i organisationens innovationsprojekter.

Vores påstand er, at der allerede eksisterer mange gode forsknings- og pilotprojekter rundt om i landet (discovery), men at der i alt for lille grad sker modning og oversættelse til drift (inkubation).

Vores ambition og løsningsforslag er at bringe velfærdsinnovation langt hurtigere og bredere ud i hele den offentlige sektor (acceleration).

Som en del af dette er det afgørende at få opstillet bedre ”business cases” for, hvad investering i et stærkere samarbejde om langt mere helhedsorienterede og borgernære offentlige ydelser vil give af værdi i form af sparede offentlige udgifter samt i øget livskvalitet og evne hos udsatte borgere til at mestre deres eget liv.

På linje med de fleste investeringer – også i den offentlige velfærd – er tålmodighed vigtig for at realisere et godt afkast.

Investering i forebyggelse af sundhedsmæssige og sociale problemer bør interessere både pensionsselskaber, fonde, virksomheder, civilsamfundsorganisationer, kommuner, regioner og stat.

Systematisk velfærdsinnovation handler også om at bringe de økonomiske effektmål tættere på de sundhedsmæssige og socialfaglige mål.

Vi har taget de først skridt med ”Netværk for Systematisk Velfærdsinnovation” og vil gerne bidrage til at finde de nye og bedre modeller. Vi er nødt til at prøve os frem, og gøre det hurtigere end det hidtil er sket.