Velfærdssamfundets usynlige hænder var demokratisk sikkerhedsnet for de mest uglesete

20. september 2022 kl. 05.55
For over 100 år siden, i 1921, stod der en kasse i foyeren i Gutenberghus i det indre København, som udover trykkerivirksomhed også husede den nystiftede Egmontfonden.
I kassen kunne udsatte familier og enlige mødre lægge en seddel og søge om støtte til brændsel og forsørgelse af deres børn.
Det var Egmontfondens tavse kommentar til datidens socialpolitik.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Civilsamfund
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Krige og katastrofer kan forene forsikringsbranchen, fonde og civilsamfundet i nyt interessefællesskab






















