Velfærdssamfundets usynlige hænder var demokratisk sikkerhedsnet for de mest uglesete

For over 100 år siden, i 1921, stod der en kasse i foyeren i Gutenberghus i det indre København, som udover trykkerivirksomhed også husede den nystiftede Egmontfonden.

I kassen kunne udsatte familier og enlige mødre lægge en seddel og søge om støtte til brændsel og forsørgelse af deres børn.

Det var Egmontfondens tavse kommentar til datidens socialpolitik.