Velkomstalliancen: Efter genåbningen føler udlændinge stadig ensomheden

Af en række debattører fra Velkomstalliancen
(Se dokumentationsboks til højre)

Følelsen af isolation kunne du måske ikke nikke genkendende til før coronakrisen, men måske kan du det netop nu.

Forholdene under coronakrisen har for mange været, og er det stadig, en stor udfordring. Og reaktionerne er mange og forskellige – alt fra ensomhed og mistillid til kedsomhed og angst.

Det giver stof til eftertanke. Samtidig giver det os alle en ny og unik mulighed for at forstå og mærke, hvor stor en betydning ”social distancering” egentlig har.

Vi må lære af den situation, vi står i, og finde nye måder at byde velkommen på. Tager vi ikke de nye indsigter og et ordentligt skud empati og forståelse for andre mennesker med os fra coronakrisen, ja så er det svært at finde mening med galskaben.

Velkomstalliancen

I samme åndedrag er det værd at tænke på, at udlændinge (ex-pats, internationale studerende, flygtninge, ægtefæller fra andre lande), der kommer til Danmark, på helt samme vis kan føle sig socialt afskåret. Og når man har begrænset kendskab til det danske sprog, kultur og lokale netværk, er det hamrende svært at bryde den sociale lydmur.

Konsekvensen er ofte, at de rejser hjem igen, og at landet mister kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Faktisk ligger Danmark i bund, når det gælder om at få udlændinge til at føle sig velkomne. Mere præcist ligger Danmark på næstsidstepladsen - nr. 63 ud af 64 lande, hvor udlændinge (ex-pats) føler sig mindst velkomne - ifølge undersøgelsen Expat Insider 2019.

Det kan vi gøre langt bedre!

Den gode velkomst har en social, såvel som en mental og økonomisk bundlinje, som vi alle kan være med til at løfte. Ellers risikerer vi, at udenlandske talenter rejser fra Danmark. Det er skadeligt for vores virksomheder, og Danmark får et dårligt ry i udlandet.

Velkomstalliancen arbejder i fællesskab for, at alle nye borgere, der kommer til Danmark – uanset baggrunden herfor - skal føle sig velkomne her i landet. Vi består af Mærsk, DGI, Copenhagen Capacity, Ungdommens Røde Kors, International House Copenhagen, Copenhagen Pride, Nextstep by Bindslev og KAB, og vi har siden 2018 arbejdet på den gode velkomst og på at gøre Danmark til foregangsland i at byde velkommen –  i boligblokken, til fritidsaktiviteten, på uddannelsen og på arbejdet.

Tiden kræver ekstra indsats
Den gode velkomst har aldrig været vigtigere for så mange, som den er nu. Vi må og skal i disse tider gøre en ekstra indsats for fællesskabet, og det starter med en varm velkomst. Men hvordan gør vi det nu – byder velkommen?

Coronakrisen har med ét slag ændret vores måder at omgås hinanden på. Vi viger udenom hinanden, trækker ind til siden, holder afstand og rører generelt ikke ved andre mennesker. Velkomstsalliancens mantra ’Et håndtryk, en kop kaffe og tre spørgsmål’ er lagt på hylden – i hvert fald for nu – imens vi alle afventer nye regler, vaccine og sikre behandlingsmetoder.

Og hvad betyder det for vores fællesskaber - på arbejdspladsen, i idrætsforeningen, på uddannelsen og hvor vi bor? For vores tillid og samhørighed med andre mennesker? Hvordan kan vi fungere, arbejde sammen og udvikle idéer, samt føle fællesskab og byde og blive budt velkommen, når vi ikke er trygge ved andre mennesker?

Disse spørgsmål – som før særligt gjorde sig gældende for nye borgere i Danmark - involverer nu de fleste af os. Og med det samfundssind, vi allerede har udvist, er det ikke utænkeligt, at vi sammen kan finde svar på - ikke kun under disse omstændigheder - hvordan vi kan sende tydelige signaler om, at vi gerne vil andre mennesker, at vi gerne vil byde nye som eksisterende borgere velkommen på arbejdsmarkedet, i vores boligområder, vores idrætsforeninger og fællesskaber.

Nogle bliver glemt i genåbningen
Velkomstalliancens budskab er ’Tag personligt ansvar for at udbrede og formidle de gode velkomster’. Én ting kan vi gøre for nu, vi kan smile til hinanden – varmt og med øjenkontakt.

Men budskabet er også, at vi skal mere end det. Vi må lære af den situation, vi står i, og finde nye måder at byde velkommen på. Tager vi ikke de nye indsigter og et ordentligt skud empati og forståelse for andre mennesker med os fra coronakrisen, ja så er det svært at finde mening med galskaben.

Danmark åbner op igen, men mens de fleste vender tilbage til hverdagen, risikerer nogle af os at blive tabt i farten. En ungdomsgeneration, som har været isoleret i måneder. Børn, som i særlig grad nød godt af trygheden i skolen eller i idrætsforeningen. Folk, der har mistet deres arbejde.

Andre igen, som er kommet til landet for at studere eller arbejde, står uden netværk og sprogligt kendskab. De er særligt hægtet af. Hvem skal nu byde dem velkommen og vise vejen ind i de danske fællesskaber.

Dem, og mange flere, har vi alle et særligt ansvar for at byde velkommen tilbage eller velkommen for første gang, når vi forhåbentlig snart står på den anden side af krisen.

Nye fællesskaber opstår
Heldigvis opstår der hele tiden nye og opfindsomme måder at byde hinanden velkommen på eller tage vare på hinanden i fællesskab – men på afstand.

I boligområder ser vi eksempler på unge, der hjælper ældre og isolerede med at handle ind, eller at der afholdes bingo fra altanerne. Der opstår nye bekendtskaber og tilliden vokser mellem generationer. Det skaber sammenhængskraft på ny.

I foreningslivet har DGI og Ungdommens Røde Kors engageret en velkomstbevægelse af idrætsforeninger og frivilliggrupper - og ikke mindst udviklet velkomstwebinarer, hvor frivillige, trænere og ledere får konkrete tips og værktøjer til at arbejde med velkomstkultur. De har sammen skabt stærke og meningsfulde fællesskaber, som står klar til at række ud og trække ind, når nogen står udenfor. Det skaber samhørighed på ny.

På arbejdspladser afholdes vellykkede virtuelle møder med ”varme og charme,” hvor selv husdyr og mindre børn nysgerrigt blander sig i diskussionen. Det skaber sammenhold på ny. Som en leder i Maersk udtrykte det forleden til sine globale kollegaer under det daglige online check-in møde:

"Vi har ikke set hinanden fysisk til møder og workshops i flere måneder nu, men jeg føler, jeg er tættere på jer end nogensinde før”.

Og vi er fortsat nødt til at finde på nye og stærkere måder at byde velkommen på. Andre måder at vise, at alle, som er født i eller kommet til Danmark, er velkomne i vores samfund og til at være en del af vores fællesskaber.

Uanset om det er i boligområdet, idrætsforeningen, på arbejdspladsen, på studiet eller gaden. Derfor går Velkomstalliancen forrest og sætter i den nærmeste fremtid ind med en film om nye måder at hilse hinanden velkommen på og en lang række velkomstaktiviteter på studiet, arbejdspladsen, i foreningslivet og boligområderne.