Debat

VIA: Kongen og statsministeren slår på tromme for civilsamfundet. Men er det nok?

Må 2025 blive et år, hvor bevidstheden om civilsamfundets vigtighed udmøntes i styrkelse af uddannelse, forskning i frivillighed og civilsamfund og i konkrete, løfterige og eksemplariske samskabelser af velfærd mellem sektorerne, skriver uddannelsesaktører fra VIA.

Som civilsamfundsuddannere ved vi fra praksis, at der er et stort behov for stabile kræfter og rammer, hvis vi fortsat skal sikre udviklingen af et stærkt civilsamfund også i fremtiden, skriver uddannelsesaktører fra VIA University College.Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

8. januar 2025 kl. 05.00

Lene Mosegaard Søbjerg, Ib Sørensen og Sif Egede Kristiansen

Hhv. uddannelsesdekan for social- og samfundsuddannelserne, lektor på civilsamfundsuddannelsen 3K og uddannelsesleder for civilsamfundsuddannelsen 3K, VIA University College

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Både kongen og statsministeren fremhævede i deres nytårstaler civilsamfundet og frivillighedens betydning for, at vi har et samfund, hvor sammenhængskraften og den sociale kapital i form af tillid og vilje til at ville hinanden er høj.

At vi i så høj grad som tilfældet er engagerer os i frivillige indsatser og i hinandens liv, er bestemt værd at fremhæve.

Det er en kæmpe gave til os alle, at så mange danskere engagerer sig i de lokale fællesskaber.

At de lægger en stor arbejdsindsats i forbindelse med større kulturelle begivenheder eller går sammen for at få dagligdagen til at hænge sammen for nogle af vores mest udsatte borgere.

Det er en grundforudsætning for det samfund, vi har og holder af. Men også for, at vi fortsat har det i fremtiden.

Man finder nye stier, midler og kanaler til at løfte opgaven, når verden forandrer sig.
Lene Mosegaard Søbjerg, Ib Sørensen og Sif Egede Kristiansen
Uddannelsesdekan, lektor og uddannelsesleder, VIA University College

Stærkt civilsamfund kræver mere end hjerteblod

Man kunne foranlediges til at tro, at et stærkt civilsamfund er en grundlæggende og umistelig kerne i den danske kultur, når man ser civilsamfundets organisationer og fællesskaber knokle ufortrødent videre trods sociale forandringer, verdensomspændende pandemier, krige og begrænsede midler til den daglige drift.

Og det er der heldigvis også en stor del sandhed i.

Bag Foreningsdanmark, fællesskaberne og de værdibaserede organisationer kommer mennesker sammen for at bevare de gode tiltag og kvaliteten i opgaveløsningen trods bump på vejen.

Man finder nye stier, midler og kanaler til at løfte opgaven, når verden forandrer sig.

Men dermed er den hellige grav ikke velforvaret, og hjerteblod gør det ikke alene.

En ny slags frivillighed kræver nye tilgange

En kultur for frivillighed og mellemmenneskeligt engagement må ikke tages for givet.

Den kan både vindes og tabes, udvikles og afvikles.

Som civilsamfundsuddannere ved vi fra praksis, at der er et stort behov for stabile kræfter og rammer, hvis vi fortsat skal sikre udviklingen af et stærkt civilsamfund også i fremtiden.

Der er brug for en forudsigelig finansiering af den daglige drift, rådgivende organer, forskning og viden og kvalificerede medarbejdere, som understøtter de frivillige og deres indsatser.

Læs også

Politisk tale

Læs hele kong Frederiks første nytårstale: "Nutidens unge står ved sig selv. I vover at være både-og. Både sårbare og stærke"

Andelen af danskere der engagerer sig i frivilligt arbejde, ligger stabilt omkring de 40 procent ifølge de løbende undersøgelser.

Men måden, vi er frivillige på, er under forandring.

Danskerne er ikke nødvendigvis frivillige i den samme forening eller organisation gennem en menneskealder længere, men engagerer sig der, hvor det er meningsfuldt i en given periode.

En ny form for frivillighed kalder på ny viden og ændrede tilgange.

Hvis vi vil sikre et fortsat stærkt frivilligt engagement, er det afgørende, at vi sikrer gode vilkår for frivilligheden.

Og det kræver ressourcer, opmærksomhed og en vis professionalisme i civilsamfundets organisationer og ledelser til at understøtte indsatserne.

Hvis vi vil sikre et fortsat stærkt frivilligt engagement, er det afgørende, at vi sikrer gode vilkår for frivilligheden.
Lene Mosegaard Søbjerg, Ib Sørensen og Sif Egede Kristiansen
Uddannelsesdekan, lektor og uddannelsesleder, VIA University College

For at understøtte alle de gode tiltag er der uhensigtsmæssige benspænd, som vi skal have taget livtag med rundt omkring hos de forskellige offentlige instanser.

Som uddannelsesinstitution er det vores fornemmeste opgave at lytte til, hvilke kompetencer civilsamfundets organisationer har brug for, så vi kan klæde vores studerende bedst muligt på til opgaven og dermed give vores bidrag til vores fælles håb om et stærkt velfærdssamfund også i fremtiden.

Frivillighed og civilsamfund som nytårsforsæt

Nytårsforsættet her ved indgangen til 2025 må derfor være, at vi holder os for øje, at de rosende ord om civilsamfundets betydning ikke begrænser sig til netop dette, eller i værste fald bliver en anledning til en skjult spareøvelse, hvor opgaverne og ansvaret umærkeligt glider fra den offentlige sektor og ud i den frivillige sektor.

Civilsamfundet skal løfte sammen med resten af velfærdsstaten. Civilsamfundet og den offentlige sektor skal samskabe fremtidens velfærdssamfund.

Vi må som samfund lytte, handle og sørge for, at TAK ikke kun er noget, der bliver sagt en gang om året i en nytårstale.

Årets nytårstaler vidner om, at frivillighed og civilsamfund sættes højt på dagsordenen her ved overgangen fra 2024 til 2025.

Det tegner godt.

Artiklen var skrevet af

Lene Mosegaard Søbjerg, Ib Sørensen og Sif Egede Kristiansen

Hhv. uddannelsesdekan for social- og samfundsuddannelserne, lektor på civilsamfundsuddannelsen 3K og uddannelsesleder for civilsamfundsuddannelsen 3K, VIA University College