Virkeligheden i frivilligcentrene nærmer sig virkeligheden i de organisationer, centrene støtter

Mere komplekse opgaver på hænderne af færre lønnede medarbejdere er blandt elementerne i den virkelighed. Det kan presse nogle af medarbejderne. Til gengæld bruger centrene meget mere tid på kommunerne, men uden at foreningerne føler sig underprioriterede.

<span>Frivillige pensionisters kunnen spænder bredt - som her i&nbsp;Odsherred kommune, hvor Inga Juul på billedet stod for&nbsp;gymnastik for pensionister, børn, unge og flygtninge. En af frivilligcentrenes oprindelige hovedopgaver var at 'matche' borgere og foreninger, men i de seneste år foregår samarbejde og formidling i stigende grad direkte via kommunerne. Dem bruger&nbsp;frivilligcentrene til gengæld markant flere ressourcer på at servicere. <i>Arkivfoto</i><br></span>
Frivillige pensionisters kunnen spænder bredt - som her i Odsherred kommune, hvor Inga Juul på billedet stod for gymnastik for pensionister, børn, unge og flygtninge. En af frivilligcentrenes oprindelige hovedopgaver var at 'matche' borgere og foreninger, men i de seneste år foregår samarbejde og formidling i stigende grad direkte via kommunerne. Dem bruger frivilligcentrene til gengæld markant flere ressourcer på at servicere. Arkivfoto
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Penge er ikke bare penge.

Det ved alle, der arbejder med eller i civilsamfundets mangfoldige, store som små organisationer.

For projektbevillinger fra private og offentlige fonde og puljer er som regel opdelt i en (markant større) portion penge til aktiviteter og en (betragteligt mindre) del til drift og administration, og det er som regel kun den sidste del, der må bruges til at ansætte lønnet personale.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00