Et stort og usædvanligt menneske er gået videre.
Jeg var så heldig at få lov at være en del af Poul Martins liv, i en tid af fælles opblomstring og karakterdannelse. Hvis jeg skal tænke på en person, som har gjort afgørende forskel i mit professionelle liv, er det Poul Martin Bonde. Han var den første person, som troede på mig, og senere Kashmir. Han så os, da vibrationerne i kølvandet af vores andenplads ved DM i Rock havde lagt sig. Dette var sommeren 1993, og alle de store pladeselskaber havde forkastet vores demobånd. Vi var i vildrede og uden retningsbestemmelse.
Pludselig ringede Poul Martin fra Aarhus, som en kolibri ud af det blå, og sagde: “Skal vi lave en plade?”. Efterfulgt af: "... for så skal vi denondelynemig skynde os. Toget kører nu".