Mindeord: Festivalformand Poul Martin Bonde (62)

Formand for Smukfest Poul Martin Bonde er gået bort. Han blev 62 år. Musiker og kunstmaler Kasper Eistrup skriver mindeord om ham.

Kasper Eistrup
Kasper Eistrup (47) Billedkunstner, fhv. leder af musikgruppen Kashmir (1991-2014)

Et stort og usædvanligt menneske er gået videre.

Jeg var så heldig at få lov at være en del af Poul Martins liv, i en tid af fælles opblomstring og karakterdannelse. Hvis jeg skal tænke på en person, som har gjort afgørende forskel i mit professionelle liv, er det Poul Martin Bonde. Han var den første person, som troede på mig, og senere Kashmir. Han så os, da vibrationerne i kølvandet af vores andenplads ved DM i Rock havde lagt sig. Dette var sommeren 1993, og alle de store pladeselskaber havde forkastet vores demobånd. Vi var i vildrede og uden retningsbestemmelse.

Pludselig ringede Poul Martin fra Aarhus, som en kolibri ud af det blå, og sagde: “Skal vi lave en plade?”. Efterfulgt af: "... for så skal vi denondelynemig skynde os. Toget kører nu".

I december og januar 1993-94 fik vi nogle ureserverede tider i Puk Studierne ved Randers, og på 14 dage, med influenza, brækket kraveben og et minusbudget, lykkedes det os at indspille ’Travelogue’. Poul Martin sad ved knapperne. Dette var så nyt for ham, som det at lave en plade var for os, men vi fandt en konsensus og løsningsorienteret model.

14. februar 1994 udkom ’Travelogue’, og selv om man kan diskutere den overordnede kvalitet i dette album, så nåede vi toget. 14 dage senere udkom Dizzy Mizz Lizzys debut, og dansk rock var for evigt forandret.

Han kunne som den første person i vores tid sammen se os. Ikke kun som helhed, men også individuelt. Han beherskede kunsten at guide os i en sammenhængende retning uden at skulle sætte sin signatur i musikken. Han kunne redigere vores uforståeligheder imod et publikum uden at fjerne vores egenart. Han kunne inspirere os og præsentere os for dele af sit enorme musikkendskab. Samtidig kunne han bringe virkeligheden ind i vores forventninger. Han fik på sin jyske facon kørt disse ned i øjenhøjde, hvilket betød, at da ’Travelogue’ i sommeren 1995 blev certificeret med guldplader for 50.000 solgte eksemplarer, så var det, med hans egne ord, "OUTSTANDING!"

På denne måde fulgte han os, omend mere og mere på sidelinjen, hele vejen til og med indspilningerne af ’The Good Life’ i 1999.

Han var af den overbevisning, at musikken ville finde sig selv og sit publikum, hvis man lod den kultivere i en tillidsfuld, ambitiøs og venskabelig ånd. Han troede aldrig på det hurtige hit og de nemme penge. Processen skulle være adstadigt arbejdsom og fremfor alt sjov. I onsdags talte jeg i telefon med ham for sidste gang, og vi vidste begge, at det var den sidste gang. Vi kom igennem Aarhus og København, imod Sevilla, over Lake Tahoe og igennem Londons beskidte klubliv i midt-1990’erne. Vi grinede, og jeg fik sagt tak. For hans venskab og tillid, og som altid ville han ikke have min tak. Han ville hellere fortælle mig om sine nye boblende projekter i støbeskeen. Vi vidste begge, at han ikke selv ville være der til at afslutte dem, men han fik på imponerende begejstret vis delt sin vision.

Det vigtige i dette er, at jeg mærkede denne umiskendelige flamme, som brændte i hele hans væsen. Den slukkede aldrig. Heller ikke til det sidste. For menneskene i musikken og for musikken som bankede i hans hjerte.

Nu er han gået videre, men i Asger, Mads og mig vil han altid leve, og vi skylder ham at bringe hans livsbudskab videre: Gør det ordentligt, gør det hele tiden, gør det med hele din sjæl, men fremfor alt GØR DET!

Jeg kan med ophøjet ro sige, at uden Poul Martin intet Kashmir, som I kender os. Han var den uselviske mand i kulissen, med livsindsigt og smittende humor og han yndede at krydre sine sætninger med ordene "... i det". Fordi han ønskede at være ’i det’. Ikke foran, over eller under.

Jeg er trist ved tanken om, at vi aldrig mere skal dele vilde ideer, drikke god vin, tale om dagene, hvor vi skabte store ting sammen, eller grine uhæmmet over mærkværdige typer, vi har mødt. Alligevel må jeg sammenfatte hans liv som meningsfyldt, usædvanligt og overordentligt produktivt. Han nåede ikke det hele, men han nåede rigtig meget.

Vær i det, og gør det!

Mindeordet er først bragt i Politiken 28. august.

Tilbage til navnenyt »

Prøv christiansborg gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Dagens portal