Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen

SVIGT: Den danske ngo-sektor er kendt for sit arbejde med udsatte børn og humanitære indsatser. Men dét arbejde kan være hårdt. Flere ansatte fortæller nu om et stresset og ustruktureret arbejdsmiljø.

“Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."

Sådan lyder det fra en tidligere ansat i en mellemstor ngo, som har henvendt sig til Altinget, efter at vi i en længere periode har haft fokus på arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer.

En undersøgelse fra december 2017 viste, at knap hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Efter Altingets afsløringer har flere medarbejdere i danske civilsamfundsorganisationer henvendt sig med deres oplevelser af arbejdsmiljøet i sektoren.

De beretter om konsekvent overarbejde, en stresset arbejdskultur og uprofessionel ledelse i flere organisationer. En fortæller om afrapportering af et projekt, der aldrig fandt sted, en anden fortæller om at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.

"Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen,” fortæller en frivillig, der var blevet lovet en ansættelse i en lille ngo.

Et gennemgående træk er udfordringer med arbejdstid og arbejdspres. 

“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Alt ekstraarbejde var nemlig interessetimer, og overarbejde var bare blevet normalen," siger en tidligere ansat i en mellemstor ngo.

APV'en er vigtig
Professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er ikke overrasket over fortællingerne fra ngo-branchen.

“Der er vilkår i den her branche, som kan give nogle arbejdsmiljømæssige belastninger. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer dem bedst muligt, så man undgår arbejdsmiljøproblemer. Det er dét, arbejdspladsvurderingen (APV) blandt andet kan hjælpe med. APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet,” siger han og fortsætter.

“Mange organisationer arbejder på baggrund af usikre finansieringer. Det giver også usikre ansættelsesforhold. Som arbejdsgiver må man derfor forsøge at være så transparent som muligt, men uden at dele alle usikkerheder med medarbejderne,” siger Peter Hasle.

,

Forrige artikel “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” Næste artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter. 

4 klassiske medlemstyper (og 4 typer af medlemsdemokrati)

4 klassiske medlemstyper (og 4 typer af medlemsdemokrati)

OVERBLIK: Tænketanken Demokratisk Erhverv har med inspiration fra forskningen om blandt andet frivilligt arbejde udviklet fire arketyper af det typiske medlem i en demokratisk virksomhed. Mød her det tillidsbaserede medlem, det selskabelige medlem, det informerede medlem og det forbrugsorienterede medlem.