Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen

SVIGT: Den danske ngo-sektor er kendt for sit arbejde med udsatte børn og humanitære indsatser. Men dét arbejde kan være hårdt. Flere ansatte fortæller nu om et stresset og ustruktureret arbejdsmiljø.

“Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."

Sådan lyder det fra en tidligere ansat i en mellemstor ngo, som har henvendt sig til Altinget, efter at vi i en længere periode har haft fokus på arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer.

En undersøgelse fra december 2017 viste, at knap hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Efter Altingets afsløringer har flere medarbejdere i danske civilsamfundsorganisationer henvendt sig med deres oplevelser af arbejdsmiljøet i sektoren.

De beretter om konsekvent overarbejde, en stresset arbejdskultur og uprofessionel ledelse i flere organisationer. En fortæller om afrapportering af et projekt, der aldrig fandt sted, en anden fortæller om at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.

"Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen,” fortæller en frivillig, der var blevet lovet en ansættelse i en lille ngo.

Et gennemgående træk er udfordringer med arbejdstid og arbejdspres. 

“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Alt ekstraarbejde var nemlig interessetimer, og overarbejde var bare blevet normalen," siger en tidligere ansat i en mellemstor ngo.

APV'en er vigtig
Professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er ikke overrasket over fortællingerne fra ngo-branchen.

“Der er vilkår i den her branche, som kan give nogle arbejdsmiljømæssige belastninger. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer dem bedst muligt, så man undgår arbejdsmiljøproblemer. Det er dét, arbejdspladsvurderingen (APV) blandt andet kan hjælpe med. APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet,” siger han og fortsætter.

“Mange organisationer arbejder på baggrund af usikre finansieringer. Det giver også usikre ansættelsesforhold. Som arbejdsgiver må man derfor forsøge at være så transparent som muligt, men uden at dele alle usikkerheder med medarbejderne,” siger Peter Hasle.

,

Forrige artikel “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” Næste artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.