Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen

SVIGT: Den danske ngo-sektor er kendt for sit arbejde med udsatte børn og humanitære indsatser. Men dét arbejde kan være hårdt. Flere ansatte fortæller nu om et stresset og ustruktureret arbejdsmiljø.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."

Sådan lyder det fra en tidligere ansat i en mellemstor ngo, som har henvendt sig til Altinget, efter at vi i en længere periode har haft fokus på arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer.

En undersøgelse fra december 2017 viste, at knap hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Efter Altingets afsløringer har flere medarbejdere i danske civilsamfundsorganisationer henvendt sig med deres oplevelser af arbejdsmiljøet i sektoren.

De beretter om konsekvent overarbejde, en stresset arbejdskultur og uprofessionel ledelse i flere organisationer. En fortæller om afrapportering af et projekt, der aldrig fandt sted, en anden fortæller om at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.

"Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen,” fortæller en frivillig, der var blevet lovet en ansættelse i en lille ngo.

Et gennemgående træk er udfordringer med arbejdstid og arbejdspres. 

“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Alt ekstraarbejde var nemlig interessetimer, og overarbejde var bare blevet normalen," siger en tidligere ansat i en mellemstor ngo.

APV'en er vigtig
Professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er ikke overrasket over fortællingerne fra ngo-branchen.

“Der er vilkår i den her branche, som kan give nogle arbejdsmiljømæssige belastninger. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer dem bedst muligt, så man undgår arbejdsmiljøproblemer. Det er dét, arbejdspladsvurderingen (APV) blandt andet kan hjælpe med. APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet,” siger han og fortsætter.

“Mange organisationer arbejder på baggrund af usikre finansieringer. Det giver også usikre ansættelsesforhold. Som arbejdsgiver må man derfor forsøge at være så transparent som muligt, men uden at dele alle usikkerheder med medarbejderne,” siger Peter Hasle.

,

Forrige artikel “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” Næste artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.