Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen

SVIGT: Den danske ngo-sektor er kendt for sit arbejde med udsatte børn og humanitære indsatser. Men dét arbejde kan være hårdt. Flere ansatte fortæller nu om et stresset og ustruktureret arbejdsmiljø.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Jeg opfattede det psykiske arbejdspres som en meget generel ting blandt alle medarbejdere på arbejdspladsen."

Sådan lyder det fra en tidligere ansat i en mellemstor ngo, som har henvendt sig til Altinget, efter at vi i en længere periode har haft fokus på arbejdspladsvurderinger og arbejdsmiljø i civilsamfundsorganisationer.

En undersøgelse fra december 2017 viste, at knap hver tredje ngo bryder arbejdsmiljøloven, når det kommer til den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

Efter Altingets afsløringer har flere medarbejdere i danske civilsamfundsorganisationer henvendt sig med deres oplevelser af arbejdsmiljøet i sektoren.

De beretter om konsekvent overarbejde, en stresset arbejdskultur og uprofessionel ledelse i flere organisationer. En fortæller om afrapportering af et projekt, der aldrig fandt sted, en anden fortæller om at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet.

"Til mødet med min chef fik jeg at vide, at jeg ikke havde den rigtige profil. Grunden var min etnicitet, som ifølge chefen ikke stemte overens med stillingen,” fortæller en frivillig, der var blevet lovet en ansættelse i en lille ngo.

Et gennemgående træk er udfordringer med arbejdstid og arbejdspres. 

“Mit indtryk er, at de fleste forsømte både deres familie- og privatliv. Alt ekstraarbejde var nemlig interessetimer, og overarbejde var bare blevet normalen," siger en tidligere ansat i en mellemstor ngo.

APV'en er vigtig
Professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet Peter Hasle er ikke overrasket over fortællingerne fra ngo-branchen.

“Der er vilkår i den her branche, som kan give nogle arbejdsmiljømæssige belastninger. Spørgsmålet er, hvordan man håndterer dem bedst muligt, så man undgår arbejdsmiljøproblemer. Det er dét, arbejdspladsvurderingen (APV) blandt andet kan hjælpe med. APV’en er sådan set det vigtigste redskab, som loven giver til arbejdsgiveren for at sikre, at man har styr på arbejdsmiljøet,” siger han og fortsætter.

“Mange organisationer arbejder på baggrund af usikre finansieringer. Det giver også usikre ansættelsesforhold. Som arbejdsgiver må man derfor forsøge at være så transparent som muligt, men uden at dele alle usikkerheder med medarbejderne,” siger Peter Hasle.

,

Forrige artikel “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” “Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler” Næste artikel Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser Ny bog vil ruske op i ufokuserede bestyrelser
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.