Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter

KVIKT: Nordea-fonden tilbyder brugere en lynvurdering af ansøgninger. Det er en fordel for både ansøgere og fonden, der undgår at spilde tid på ideer, som alligevel aldrig var sluppet igennem nåleøjet. Professor forventer, at andre fonde vil lade sig inspirere af tiltaget.

”Jo nemmere adgang vi har til dem, desto bedre er det for os.”

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, taler om de gode ideer.

Dem har han og Nordea-fonden fået bedre adgang til, efter at de i marts 2016 indførte en såkaldt ’hurtig vurdering’ via deres hjemmeside.

Her kan håbefulde ansøgere inden for 48 timer få en vurdering af, om deres ansøgning har nogen gang på jorden – og hvad de i så fald skal gøre fremadrettet.

Målene med lynvurderingerne er:

  • At forbedre brugerservicen.
  • At virke mere tilgængelige.
  • At minimere tidsspilde.

Indtil videre har lynvurderingerne været en stor succes, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får med den nye funktion præsenteret langt flere projektideer. Det giver os bedre mulighed for at følge med i markedet og i nye trends,” siger han.


Fordel 1: I øjenhøjde og mindre utilnærmelig

Henrik Lehmann Andersen mener generelt, at fondene har en udfordring i forhold til at komme i øjenhøjde med sine ansøgere. Fonde opfattes ofte som utilnærmelige, mener direktøren, som selv har prøvet at sidde på den anden side af bordet.

"Jeg kender følelsen af nervøsitet, inden man skal henvende sig til en fond.”

”Ansøgerne sidder med deres hjertebørn i hænderne, og jo færre barrierer de mødes med, desto mindre nervøse bliver de for at gå til os,” siger han.


Fordel 2: Kort fra idé til handling

Derfor glæder det særligt Henrik Lehmann Andersen, at fonden kan se, at de fleste henvendelser under ’hurtig vurdering' kommer fra mobile platforme.

”Det vil sige, at mange sidder og udfylder ansøgningen, samtidig med at de taler om projektet. Eksempelvis sidder man til bestyrelsesmøde i den lokale fodboldklub og kontakter os med det samme. Det har været en øjenåbner for os,” siger Henrik Lehmann Andersen.


Faldgrube: Risikerer for hurtige afslag

Henrik Lehmann Andersen er dog meget opmærksom på, at lyn-ansøgningerne ikke må føre for hurtige afvisninger med sig.

”Den største faldgrube er, at vi risikerer at afvise nogle, som ikke skulle have været afvist. Det kan være, at der har ligget mere i ideen eller i projektet, end vi umiddelbart kunne se på den korte præsentationen,” siger han.


Afvist ansøger: En kæmpe hjælp

En af dem, som har oplevet en tidsbesparelse ved Nordea-fondens lynvurdering, er ph.d.-studerende Pia Elisabeth Nørrisgaard fra Dansk BørneAstma Center.

Hun brugte funktionen til at få vurderet en mulig støtte til et forskningsprojekt. Men da fonden ikke støtter enkeltstående ph.d.-projekter og heller ikke har fokus på hendes forskningsområde, fik hun hurtigt afslag.

Aldeles fordelagtigt, mener Pia Elisabeth Nørrisgaard, som tidligere har sendt mange fondsansøgninger afsted, men aldrig før har oplevet en lignende funktion.

”Det er den mest geniale funktion. Især når jeg tænker på, hvor lang tid jeg har brugt på at skrive ansøgninger og få afslag. Det er en kæmpe hjælp at få så hurtigt et svar, så man ikke spilder sin tid,” siger hun.


Professor: Undgår spildte kræfter

Ifølge professor Anker Brink Lund, som er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der kommet mere fokus på forenkling af ansøgningsprocesser blandt danske fonde.

”Det sker i erkendelse af, at mange ansøgere bruger mange forgæves kræfter,” siger han.

I universitetssystemet regner man, ifølge Anker Brink Lund, eksempelvis med, at en gennemsnitlig fastansat forsker bruger over to arbejdsuger om året på ansøgninger.

Ved at minimere antallet af afviste ansøgninger ”er det til gavn for alle parter”.

Anker Brink Lund forventer, at flere fonde vil lade sig inspirere af Nordea-fondens tiltag, men noterer sig også, at det langt fra er alle fonde, som har Nordea-fondens muskler.

”Det kræver, at den enkelte fond har et sekretariat, som kan svare inden for 48 timer. Men de fonde, der har ressourcerne til at lave denne type funktion, vil få bedre ansøgninger.”


Faktaboks: Sådan fungerer 'hurtig vurdering':

• Nordea-fonden etablerede funktionen ’hurtig vurdering’ 16. marts 2016 på fondens hjemmeside.

• Funktionen giver brugere mulighed for at udfylde et kort skema på få minutter.

• Fonden giver inden for 48 timer svar på, om det er relevant for brugeren at søge midler hos Nordea-fonden.

• Hvis fonden vurderer, at formålet er relevant, oplyses brugeren om, hvordan den egentlige ansøgning skal gribes an.

• Fonden fik fra 16. marts – 12. december 2016 i alt 1.585 henvendelser.

Kilde: Nordea-fonden.

 

Forrige artikel Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Næste artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding
Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.