Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter

KVIKT: Nordea-fonden tilbyder brugere en lynvurdering af ansøgninger. Det er en fordel for både ansøgere og fonden, der undgår at spilde tid på ideer, som alligevel aldrig var sluppet igennem nåleøjet. Professor forventer, at andre fonde vil lade sig inspirere af tiltaget.

”Jo nemmere adgang vi har til dem, desto bedre er det for os.”

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, taler om de gode ideer.

Dem har han og Nordea-fonden fået bedre adgang til, efter at de i marts 2016 indførte en såkaldt ’hurtig vurdering’ via deres hjemmeside.

Her kan håbefulde ansøgere inden for 48 timer få en vurdering af, om deres ansøgning har nogen gang på jorden – og hvad de i så fald skal gøre fremadrettet.

Målene med lynvurderingerne er:

  • At forbedre brugerservicen.
  • At virke mere tilgængelige.
  • At minimere tidsspilde.

Indtil videre har lynvurderingerne været en stor succes, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får med den nye funktion præsenteret langt flere projektideer. Det giver os bedre mulighed for at følge med i markedet og i nye trends,” siger han.


Fordel 1: I øjenhøjde og mindre utilnærmelig

Henrik Lehmann Andersen mener generelt, at fondene har en udfordring i forhold til at komme i øjenhøjde med sine ansøgere. Fonde opfattes ofte som utilnærmelige, mener direktøren, som selv har prøvet at sidde på den anden side af bordet.

"Jeg kender følelsen af nervøsitet, inden man skal henvende sig til en fond.”

”Ansøgerne sidder med deres hjertebørn i hænderne, og jo færre barrierer de mødes med, desto mindre nervøse bliver de for at gå til os,” siger han.


Fordel 2: Kort fra idé til handling

Derfor glæder det særligt Henrik Lehmann Andersen, at fonden kan se, at de fleste henvendelser under ’hurtig vurdering' kommer fra mobile platforme.

”Det vil sige, at mange sidder og udfylder ansøgningen, samtidig med at de taler om projektet. Eksempelvis sidder man til bestyrelsesmøde i den lokale fodboldklub og kontakter os med det samme. Det har været en øjenåbner for os,” siger Henrik Lehmann Andersen.


Faldgrube: Risikerer for hurtige afslag

Henrik Lehmann Andersen er dog meget opmærksom på, at lyn-ansøgningerne ikke må føre for hurtige afvisninger med sig.

”Den største faldgrube er, at vi risikerer at afvise nogle, som ikke skulle have været afvist. Det kan være, at der har ligget mere i ideen eller i projektet, end vi umiddelbart kunne se på den korte præsentationen,” siger han.


Afvist ansøger: En kæmpe hjælp

En af dem, som har oplevet en tidsbesparelse ved Nordea-fondens lynvurdering, er ph.d.-studerende Pia Elisabeth Nørrisgaard fra Dansk BørneAstma Center.

Hun brugte funktionen til at få vurderet en mulig støtte til et forskningsprojekt. Men da fonden ikke støtter enkeltstående ph.d.-projekter og heller ikke har fokus på hendes forskningsområde, fik hun hurtigt afslag.

Aldeles fordelagtigt, mener Pia Elisabeth Nørrisgaard, som tidligere har sendt mange fondsansøgninger afsted, men aldrig før har oplevet en lignende funktion.

”Det er den mest geniale funktion. Især når jeg tænker på, hvor lang tid jeg har brugt på at skrive ansøgninger og få afslag. Det er en kæmpe hjælp at få så hurtigt et svar, så man ikke spilder sin tid,” siger hun.


Professor: Undgår spildte kræfter

Ifølge professor Anker Brink Lund, som er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der kommet mere fokus på forenkling af ansøgningsprocesser blandt danske fonde.

”Det sker i erkendelse af, at mange ansøgere bruger mange forgæves kræfter,” siger han.

I universitetssystemet regner man, ifølge Anker Brink Lund, eksempelvis med, at en gennemsnitlig fastansat forsker bruger over to arbejdsuger om året på ansøgninger.

Ved at minimere antallet af afviste ansøgninger ”er det til gavn for alle parter”.

Anker Brink Lund forventer, at flere fonde vil lade sig inspirere af Nordea-fondens tiltag, men noterer sig også, at det langt fra er alle fonde, som har Nordea-fondens muskler.

”Det kræver, at den enkelte fond har et sekretariat, som kan svare inden for 48 timer. Men de fonde, der har ressourcerne til at lave denne type funktion, vil få bedre ansøgninger.”


Faktaboks: Sådan fungerer 'hurtig vurdering':

• Nordea-fonden etablerede funktionen ’hurtig vurdering’ 16. marts 2016 på fondens hjemmeside.

• Funktionen giver brugere mulighed for at udfylde et kort skema på få minutter.

• Fonden giver inden for 48 timer svar på, om det er relevant for brugeren at søge midler hos Nordea-fonden.

• Hvis fonden vurderer, at formålet er relevant, oplyses brugeren om, hvordan den egentlige ansøgning skal gribes an.

• Fonden fik fra 16. marts – 12. december 2016 i alt 1.585 henvendelser.

Kilde: Nordea-fonden.

 

Forrige artikel Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Næste artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.