Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter

KVIKT: Nordea-fonden tilbyder brugere en lynvurdering af ansøgninger. Det er en fordel for både ansøgere og fonden, der undgår at spilde tid på ideer, som alligevel aldrig var sluppet igennem nåleøjet. Professor forventer, at andre fonde vil lade sig inspirere af tiltaget.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

”Jo nemmere adgang vi har til dem, desto bedre er det for os.”

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, taler om de gode ideer.

Dem har han og Nordea-fonden fået bedre adgang til, efter at de i marts 2016 indførte en såkaldt ’hurtig vurdering’ via deres hjemmeside.

Her kan håbefulde ansøgere inden for 48 timer få en vurdering af, om deres ansøgning har nogen gang på jorden – og hvad de i så fald skal gøre fremadrettet.

Målene med lynvurderingerne er:

  • At forbedre brugerservicen.
  • At virke mere tilgængelige.
  • At minimere tidsspilde.

Indtil videre har lynvurderingerne været en stor succes, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får med den nye funktion præsenteret langt flere projektideer. Det giver os bedre mulighed for at følge med i markedet og i nye trends,” siger han.


Fordel 1: I øjenhøjde og mindre utilnærmelig

Henrik Lehmann Andersen mener generelt, at fondene har en udfordring i forhold til at komme i øjenhøjde med sine ansøgere. Fonde opfattes ofte som utilnærmelige, mener direktøren, som selv har prøvet at sidde på den anden side af bordet.

"Jeg kender følelsen af nervøsitet, inden man skal henvende sig til en fond.”

”Ansøgerne sidder med deres hjertebørn i hænderne, og jo færre barrierer de mødes med, desto mindre nervøse bliver de for at gå til os,” siger han.


Fordel 2: Kort fra idé til handling

Derfor glæder det særligt Henrik Lehmann Andersen, at fonden kan se, at de fleste henvendelser under ’hurtig vurdering' kommer fra mobile platforme.

”Det vil sige, at mange sidder og udfylder ansøgningen, samtidig med at de taler om projektet. Eksempelvis sidder man til bestyrelsesmøde i den lokale fodboldklub og kontakter os med det samme. Det har været en øjenåbner for os,” siger Henrik Lehmann Andersen.


Faldgrube: Risikerer for hurtige afslag

Henrik Lehmann Andersen er dog meget opmærksom på, at lyn-ansøgningerne ikke må føre for hurtige afvisninger med sig.

”Den største faldgrube er, at vi risikerer at afvise nogle, som ikke skulle have været afvist. Det kan være, at der har ligget mere i ideen eller i projektet, end vi umiddelbart kunne se på den korte præsentationen,” siger han.


Afvist ansøger: En kæmpe hjælp

En af dem, som har oplevet en tidsbesparelse ved Nordea-fondens lynvurdering, er ph.d.-studerende Pia Elisabeth Nørrisgaard fra Dansk BørneAstma Center.

Hun brugte funktionen til at få vurderet en mulig støtte til et forskningsprojekt. Men da fonden ikke støtter enkeltstående ph.d.-projekter og heller ikke har fokus på hendes forskningsområde, fik hun hurtigt afslag.

Aldeles fordelagtigt, mener Pia Elisabeth Nørrisgaard, som tidligere har sendt mange fondsansøgninger afsted, men aldrig før har oplevet en lignende funktion.

”Det er den mest geniale funktion. Især når jeg tænker på, hvor lang tid jeg har brugt på at skrive ansøgninger og få afslag. Det er en kæmpe hjælp at få så hurtigt et svar, så man ikke spilder sin tid,” siger hun.


Professor: Undgår spildte kræfter

Ifølge professor Anker Brink Lund, som er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der kommet mere fokus på forenkling af ansøgningsprocesser blandt danske fonde.

”Det sker i erkendelse af, at mange ansøgere bruger mange forgæves kræfter,” siger han.

I universitetssystemet regner man, ifølge Anker Brink Lund, eksempelvis med, at en gennemsnitlig fastansat forsker bruger over to arbejdsuger om året på ansøgninger.

Ved at minimere antallet af afviste ansøgninger ”er det til gavn for alle parter”.

Anker Brink Lund forventer, at flere fonde vil lade sig inspirere af Nordea-fondens tiltag, men noterer sig også, at det langt fra er alle fonde, som har Nordea-fondens muskler.

”Det kræver, at den enkelte fond har et sekretariat, som kan svare inden for 48 timer. Men de fonde, der har ressourcerne til at lave denne type funktion, vil få bedre ansøgninger.”


Faktaboks: Sådan fungerer 'hurtig vurdering':

• Nordea-fonden etablerede funktionen ’hurtig vurdering’ 16. marts 2016 på fondens hjemmeside.

• Funktionen giver brugere mulighed for at udfylde et kort skema på få minutter.

• Fonden giver inden for 48 timer svar på, om det er relevant for brugeren at søge midler hos Nordea-fonden.

• Hvis fonden vurderer, at formålet er relevant, oplyses brugeren om, hvordan den egentlige ansøgning skal gribes an.

• Fonden fik fra 16. marts – 12. december 2016 i alt 1.585 henvendelser.

Kilde: Nordea-fonden.

 

Forrige artikel Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Sådan skal samskabelse redde Udbyhøj fra druknedøden Næste artikel Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding Sådan hentede Andreas Kamm 380 millioner i EU-funding
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?