“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Rasmus Grue Christensen, der er direktør i DIGNITY, har det lidt vanskeligt med begrebet innovation. For det kan nemt blive en diffus mærkat, man sætter på alt fra nye ideer til almindelig sund fornuft. 

Men han er med på, at coronakrisen betød, at store dele af socialområdet og civilsamfundet måtte omstille deres aktiviteter for at nå ud til den gruppe borgere, man er sat i verden for at hjælpe. Den nødvendige transformation så man også i DIGNITY, fortæller han:

“Alt kan nemt blive pakket ind i noget med innovation. Jeg vil hellere sige, at vi lavede en radikal tilpasning af vores aktiviteter,” siger han og fortsætter: 

“For os har pandemien især accelereret den digitale omstilling både i vores rehabiliteringsarbejde herhjemme og menneskerettighedsarbejdet i udviklingslandene. Der er noget om, at “nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Vi har som mange andre - af nød - kastet os ud i at afprøve digitale løsninger. Undervejs har vi fået øjnene op for det store potentiale, som en del af løsningerne rent faktisk repræsenterer. Man kan sige, at vi blev mere digitale de seneste syv måneder end de seneste syv år.” 

En ny rapport fra Tænketanken Mandag Morgen viser, at organisationer og foreninger på det sociale område i stor stil udviste innovative takter og tilpassede aktiviteter under coronakrisen.

Netop brugen af digitale løsninger scorer højest, når man spørger organisationerne om, hvad de forventer vil ændre sig i tiden efter pandemien. På andenpladsen finder man medarbejdernes indstilling over for at afprøve nye ideer. 

Et unikt indblik i hverdagsliv
Fra klinikken i København hjælper DIGNITY’s læger, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter herboende flygtninge med psykiske skader fra krig, flugt og tortur.

DIGNITY laver også indsatser i udviklingslande, hvor man træner civilsamfund og andre partnere i blandt andet menneskerettighedsmonitorering. På begge fronter har de digitale værktøjer været uundværlige. 

“I klinikken blev vi på rekordtid tvunget til at udvikle nogle nye digitale mødesteder. Alternativet ville være nul behandling, og de digitale forløb fungerede faktisk bedre, end vi forventede. Mange traumatiserede borgere har gode digitale færdigheder, fordi de i forvejen er i forbindelse med familiemedlemmer ude i verden,” siger Rasmus Grue Christensen og uddyber: 

“Vi kunne også se, at det i nogle tilfælde gav mere værdi. Vi fik bedre indblik i deres hverdag, fordi vi kunne se dem i deres egne omgivelser sammen med børn og ægtefæller. Mange af dem vi har i behandling har det ofte også så dårligt, at der skal meget lidt til, før verden ramler, og de melder afbud. Bussen kan være forsinket, eller nogen siger et skævt ord. Den digitale løsning gjorde det nemmere at nå ud, også på de svære dage.”

Når man mødes over computeren eller på telefonen, kan man ikke forvente den samme dynamik og tilstedeværelse hele tiden. Derfor skruede DIGNITY også ved blandt andet behandlingsseancernes hyppighed.

I nogle perioder var der behov for at mødes ofte. I andre perioder blev der skruet ned for sekvensen. Ved at få et kig ind i patienternes stuer og familiesammensætning kunne DIGNITY hjælpe med problemstillinger fra dagligdagen, som man ikke nødvendigvis får øje på i klinikken inde i København.

På den måde har digitale løsninger hjulpet med at sikre relevansen af behandlingsmålene i patientens konkrete hverdag.

“Vi ved nu, at vi kan tænke i endnu bredere og mere sammenhængende indsatser fremover. At vores hjælp bliver efterspurgt på andre niveauer end bare det sundhedsfaglige,” siger direktør Rasmus Grue Christensen. 

Ikke et quick-fix
Men selvom der er meget positivt at sige om zoom-møder og digitale terapiforløb, så har de også begrænsninger, understreger Rasmus Grue Christensen: 

“Det er et fint supplement, og i fremtiden kan vi godt se noget, der minder om en 50/50-kombination for os. Erfaringen fra pandemien viser imidlertid også, at det fungerer bedst med de patienter, der allerede er godt etableret i et behandlingsforløb. Man skal altså helst have en tillidsfuld relation, som man kan bygge ovenpå.” 

Den samme erfaring har DIGNITY gjort sig i forhold til organisationens internationale arbejde. Man kan med en vis succes træne civilsamfund og partnere i udviklingslande via digitale kanaler, hvis man omstiller sine platforme, sine interne faciliteter og sine didaktiske metoder.

Men også her er den digitale omstilling afhængig af, at man i forvejen har etableret stærke partnerskaber.

“Det er ikke et quick-fix, og vi kommer ikke uden om de fysiske besøg og møder hos vores partnere. Men vi kan i fremtiden spare tid, penge og CO2-aftryk mellem os og vores partnere ved at kombinere det analoge og det digitale samarbejde,” forklarer Rasmus Grue Christensen.

Hvorfor ventede vi så længe? 
Hos DIGNITY erkender man, at den digitale terapiform har ligger for fødderne af rehabiliteringscentret i årevis og bare ventet på at blive samlet op. Men organisationen har været tilbageholdende, fordi der været nogle valide bekymringer, forklarer Rasmus Grue Christensen: 

“Vi er en organisation, der gør meget ud af at arbejde vidensbaseret og med høj faglig integritet. Det kan lyde lidt højpandet, men sådan er det. Der har været nogle faglige bekymringer for kvaliteten i vores behandling, hvis vi omstillede den til at være digital. Og vi har internt haft nogle gode og ædruelige diskussioner om begrænsningerne i det. Men i marts var der ikke nogen vej udenom.”

“På den måde har vi kunne bruge krisen konstruktivt. Vi erkender, at der var flere gode perspektiver i de digitale løsninger og lidt mindre grund til faglig bekymring for øget digital behandling. Så vores fælles læring er, at vi godt i mere afgrænsede forløb kan udfordre vores egne grundantagelser. Så længe vi gør det vidensbaseret og med øje for, at kvaliteten af vores arbejde stadig er den samme eller endnu højere.”

Forrige artikel Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar Næste artikel Fleksibilitet er nøglen til Folkekirkens Nødhjælps succesfulde strategiarbejde Fleksibilitet er nøglen til Folkekirkens Nødhjælps succesfulde strategiarbejde
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?