Forsker: Unge frivillige skal have lov til at definere nye fællesskaber

TENDENS: For at tiltrække og fastholde unge frivillige skal ideen om stærke fællesskaber fornyes, lyder det fra forsker i unges frivillighed, Ane Grubb fra Aalborg Universitet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Unge frivillige vælger i dag frivilligt arbejde ud fra de konkrete opgaver, de kan løse som eksempel lektiehjælpere i dansk og matematik. Samtidig er de unge frivillige i mindre grad interesserede i at deltage i det organisatoriske foreningsarbejde, ligesom ønsket om at indgå i forpligtende fællesskaber ikke er det, der lokker alle unge til frivilligt arbejde.

Det mener Ane Grubb, der er postdoc ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og forsker i unge og frivillighed.

Hun udgav i 2016 ph.d.-afhandlingen ‘Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks’, hvor hun fulgte en gruppe unge frivillige for projektet Lektier Online. Et offentligt projekt, hvor unge udfører frivilligt socialt arbejde i form af virtuel lektiehjælp målrettet skoleelever fra socialt udsatte boligområder.

Det var overraskende for hende, at unge frivillige var interesserede og befandt sig godt i, hvad hun kalder en “diskret form for fællesskab”, der ikke bygger på fysiske sociale relationer mellem de frivillige og de unge, de frivillige hjælper.

"Virtuel lektiehjælp rummer ikke ansigt til ansigt-interaktion, som ellers ofte defineres som essensen af frivilligt arbejde. Det, jeg mødte, brød på mange måder med de sandheder om frivillighed, vi ellers er opflasket med i Danmark,” siger Ane Grubb.

Forpligtende fællesskaber er ikke for alle
Ane Grubb forklarer, at halvandet års feltarbejde på projektet Lektier Online viste, at det, de unge frivillige var interesserede i at løse, var en konkret opgave og aktivitet.

“Det, der betyder noget for de frivillige, var at yde en konkret “service” over for de udsatte unge og ikke alt mulig andet. Det var altså ikke for at bygge en relation og ”dyrke” de udsatte elevers baggrund. Det var selve aktivitetens indhold, der tiltalte og tiltrak dem, og ikke at skulle indgå i et meget forpligtende fællesskab med de udsatte unge eller de andre frivillige,” forklarer Ane Grubb, der mener, at hendes forskning på området peger på vigtigheden af at nuancere vores kollektive idéer om, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab som frivillig.

“Fællesskab kan være mange ting. For nogle unge kan et meget forpligtende fællesskab være vigtigt. Mens andre foretrækker mere diskrete former for fællesskaber, som eksempelvis Lektier Online,” siger Ane Grubb.

Organisationer må omstille sig
Ane Grubbs forskning viser - ligesom en række andre nyere studier, at unge frivillige i dag er resultatorienteret og aktivitetsorienteret i deres valg af frivilligt arbejde. Medlemsbaseret frivillighed, hvor man altså er frivillig i en organisation, man er medlem af og deler livssyn med, er i dag stadig den mest dominerende form for frivillighed.

Dog peger udviklingen på, at foreninger og organisationer må omstille sig til, at fremtidens frivillighed ikke kommer til at være bundet på livslange medlemskaber og tætte relationer til enkelte foreninger og fællesskaber. De unge i dag er mere ad hoc i deres tilgang til frivilligt arbejde og skifter mellem frivillige projekter og organisationer. Den udvikling har de seneste år skabt bekymring blandt mange foreninger.

Er det ikke et problem for foreningslivet, at unge frivillige ikke er interesseret i at være en del af de fællesskaber, der sikrer foreningernes overlevelse?

“Jo, det er et problem, men kun hvis man har én bestemt forestilling om, hvad et fællesskab er,” siger Ane Grubb og forklarer, at der har været en tendens til at gøre de unges måde at være frivillige på til et problem, og at pege på, at deres måde at være frivillige på svækker fællesskaberne.

“Men det er ikke mejslet i sten, at fællesskaber skal indgås på én bestemt måde. Derfor kan de unges aktivitetsbaserede frivillighed være lige så rigtig som medlemsbaseret frivillighed. Man skal lade være med at fokusere på de unge og himle op med en “de unge nu til dags”. Man skal hellere fokusere på rammerne og strukturerne for at se nærmere på, hvordan de kan blive fornyet, så de også kan rumme de unges idéer om frivilligt arbejde og fællesskaber.” siger Ane Grubb.

De unge vil skabe resultater
De unges aktivitetsbaserede frivillighed åbner eksempelvis op for nye fællesskaber, hvor forskellige typer mennesker samles omkring samme aktivitet. Når aktiviteterne er i centrum, betyder det mindre, om alle er enige og deler samme ideologisk ståsted. En anden fordel, som Ane Grubb mener kan være en fordel for fremtidens frivillighed, er de unges fokus på at skabe resultater.

“Det at de unge er resultatorienteret betyder, at der kommer en meget effektiv ydelse for modtagergruppen. De unge, jeg har fulgt, hjalp mange udsatte unge med deres lektier, og det betød meget for dem at være effektive,” siger Ane Grubb.

Et con amore-projekt
Ane Grubbs forskning viser samtidig, at de unges fokus på aktiviteterne skaber udfordringer for foreningernes ledelse af frivillige og de organisatoriske rammer. De unge frivillige, Ane Grubb mødte, var kun i mindre grad interesserede i at være aktive i foreningens organisatoriske arbejde.

“De unge, jeg har fulgt, har ikke haft en interesse i at tage del i det arbejde, der sikrer aktiviteterne med eksempelvis fondsansøgninger og planlægning. Det lægger pres på organisationerne og projekterne, når man ikke længere har en type frivillighed, hvor alle løfter i flok, fordi det er et con amore-projekt at være frivillig,“ siger Ane Grubb og tilføjer:

Det resulterer i en individualisering af frivillighed, hvor de frivillige er afkoblet fra det organisatoriske, mener forskeren.

“Det skaber, hvad jeg kalder for “New Civic Managment”. Aktiviteten kræver mere ledelse og en professionalisering omkring de frivillige indsats. Samtidig bliver de frivillige projekter mere målstyret, og der bliver lagt vægt på evaluering og dokumentation. Derfor skal der bruges ressourcer på at planlægge og administrere projekterne,” påpeger Ane Grubb.

Forrige artikel Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Næste artikel Operation Dagsværk overholder ikke lovkrav om arbejdspladsvurdering Operation Dagsværk overholder ikke lovkrav om arbejdspladsvurdering
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.