Forsker: Unge frivillige skal have lov til at definere nye fællesskaber

TENDENS: For at tiltrække og fastholde unge frivillige skal ideen om stærke fællesskaber fornyes, lyder det fra forsker i unges frivillighed, Ane Grubb fra Aalborg Universitet.

Unge frivillige vælger i dag frivilligt arbejde ud fra de konkrete opgaver, de kan løse som eksempel lektiehjælpere i dansk og matematik. Samtidig er de unge frivillige i mindre grad interesserede i at deltage i det organisatoriske foreningsarbejde, ligesom ønsket om at indgå i forpligtende fællesskaber ikke er det, der lokker alle unge til frivilligt arbejde.

Det mener Ane Grubb, der er postdoc ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og forsker i unge og frivillighed.

Hun udgav i 2016 ph.d.-afhandlingen ‘Vi skal bare hjælpe og spise chokoladekiks’, hvor hun fulgte en gruppe unge frivillige for projektet Lektier Online. Et offentligt projekt, hvor unge udfører frivilligt socialt arbejde i form af virtuel lektiehjælp målrettet skoleelever fra socialt udsatte boligområder.

Det var overraskende for hende, at unge frivillige var interesserede og befandt sig godt i, hvad hun kalder en “diskret form for fællesskab”, der ikke bygger på fysiske sociale relationer mellem de frivillige og de unge, de frivillige hjælper.

"Virtuel lektiehjælp rummer ikke ansigt til ansigt-interaktion, som ellers ofte defineres som essensen af frivilligt arbejde. Det, jeg mødte, brød på mange måder med de sandheder om frivillighed, vi ellers er opflasket med i Danmark,” siger Ane Grubb.

Forpligtende fællesskaber er ikke for alle
Ane Grubb forklarer, at halvandet års feltarbejde på projektet Lektier Online viste, at det, de unge frivillige var interesserede i at løse, var en konkret opgave og aktivitet.

“Det, der betyder noget for de frivillige, var at yde en konkret “service” over for de udsatte unge og ikke alt mulig andet. Det var altså ikke for at bygge en relation og ”dyrke” de udsatte elevers baggrund. Det var selve aktivitetens indhold, der tiltalte og tiltrak dem, og ikke at skulle indgå i et meget forpligtende fællesskab med de udsatte unge eller de andre frivillige,” forklarer Ane Grubb, der mener, at hendes forskning på området peger på vigtigheden af at nuancere vores kollektive idéer om, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab som frivillig.

“Fællesskab kan være mange ting. For nogle unge kan et meget forpligtende fællesskab være vigtigt. Mens andre foretrækker mere diskrete former for fællesskaber, som eksempelvis Lektier Online,” siger Ane Grubb.

Organisationer må omstille sig
Ane Grubbs forskning viser - ligesom en række andre nyere studier, at unge frivillige i dag er resultatorienteret og aktivitetsorienteret i deres valg af frivilligt arbejde. Medlemsbaseret frivillighed, hvor man altså er frivillig i en organisation, man er medlem af og deler livssyn med, er i dag stadig den mest dominerende form for frivillighed.

Dog peger udviklingen på, at foreninger og organisationer må omstille sig til, at fremtidens frivillighed ikke kommer til at være bundet på livslange medlemskaber og tætte relationer til enkelte foreninger og fællesskaber. De unge i dag er mere ad hoc i deres tilgang til frivilligt arbejde og skifter mellem frivillige projekter og organisationer. Den udvikling har de seneste år skabt bekymring blandt mange foreninger.

Er det ikke et problem for foreningslivet, at unge frivillige ikke er interesseret i at være en del af de fællesskaber, der sikrer foreningernes overlevelse?

“Jo, det er et problem, men kun hvis man har én bestemt forestilling om, hvad et fællesskab er,” siger Ane Grubb og forklarer, at der har været en tendens til at gøre de unges måde at være frivillige på til et problem, og at pege på, at deres måde at være frivillige på svækker fællesskaberne.

“Men det er ikke mejslet i sten, at fællesskaber skal indgås på én bestemt måde. Derfor kan de unges aktivitetsbaserede frivillighed være lige så rigtig som medlemsbaseret frivillighed. Man skal lade være med at fokusere på de unge og himle op med en “de unge nu til dags”. Man skal hellere fokusere på rammerne og strukturerne for at se nærmere på, hvordan de kan blive fornyet, så de også kan rumme de unges idéer om frivilligt arbejde og fællesskaber.” siger Ane Grubb.

De unge vil skabe resultater
De unges aktivitetsbaserede frivillighed åbner eksempelvis op for nye fællesskaber, hvor forskellige typer mennesker samles omkring samme aktivitet. Når aktiviteterne er i centrum, betyder det mindre, om alle er enige og deler samme ideologisk ståsted. En anden fordel, som Ane Grubb mener kan være en fordel for fremtidens frivillighed, er de unges fokus på at skabe resultater.

“Det at de unge er resultatorienteret betyder, at der kommer en meget effektiv ydelse for modtagergruppen. De unge, jeg har fulgt, hjalp mange udsatte unge med deres lektier, og det betød meget for dem at være effektive,” siger Ane Grubb.

Et con amore-projekt
Ane Grubbs forskning viser samtidig, at de unges fokus på aktiviteterne skaber udfordringer for foreningernes ledelse af frivillige og de organisatoriske rammer. De unge frivillige, Ane Grubb mødte, var kun i mindre grad interesserede i at være aktive i foreningens organisatoriske arbejde.

“De unge, jeg har fulgt, har ikke haft en interesse i at tage del i det arbejde, der sikrer aktiviteterne med eksempelvis fondsansøgninger og planlægning. Det lægger pres på organisationerne og projekterne, når man ikke længere har en type frivillighed, hvor alle løfter i flok, fordi det er et con amore-projekt at være frivillig,“ siger Ane Grubb og tilføjer:

Det resulterer i en individualisering af frivillighed, hvor de frivillige er afkoblet fra det organisatoriske, mener forskeren.

“Det skaber, hvad jeg kalder for “New Civic Managment”. Aktiviteten kræver mere ledelse og en professionalisering omkring de frivillige indsats. Samtidig bliver de frivillige projekter mere målstyret, og der bliver lagt vægt på evaluering og dokumentation. Derfor skal der bruges ressourcer på at planlægge og administrere projekterne,” påpeger Ane Grubb.

Forrige artikel Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder Næste artikel Operation Dagsværk overholder ikke lovkrav om arbejdspladsvurdering Operation Dagsværk overholder ikke lovkrav om arbejdspladsvurdering
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.