Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø

LEDELSESGUIDE: Et godt arbejdsmiljø er afgørende for produktivitet og vækst, mener Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. I 2016 blev hun kåret som årets leder. Her giver hun fem gode råd til ledere i civilsamfundet.

“Erkend nu bare, at du ikke selv har alle kompetencer."

Sådan indleder direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen et af sine fem råd til andre ledere i de danske civilsamfundsorganisationer. Altinget har på baggrund af de seneste måneders afsløringer af brud på arbejdsmiljøloven blandt danske civilsamfundsorganisationer spurgt den erfarne leder, hvordan man leder en organisation med fokus på det gode arbejdsmiljø.

I 2016 kårede Lederne hende som årets leder foran konkurrenter som Bjarke Ingels (BIG) og Anders Runevad (Vestas). Samtidig blev hun den første vinder fra en civilsamfundsorganisation.

Her er Marianne Benzon Nielsens bedste råd:

1. Påtag dig dit ledelsesansvar i alle ledelsesfacetter
Ansvar i alle ledelsesfacetter er sindssygt vigtigt, hvis du vil have et godt arbejdsmiljø. Både internt og eksternt. Du skal tage ansvar for de midler, der bliver dig betroet af folk, der har arbejdet hårdt for de penge, de sender videre til dig. Det er en indstilling, som du som leder skal have fokus på, at dine medarbejdere har.

Vi skal opføre os ordentligt og dermed opføre os ordentligt både over for donorer og hinanden. Derfor skal man være bevidst om det ansvar, man har i organisationen. Du kan ikke outsource ansvaret for at sikre, at dine medarbejdere trives. Du skal have opmærksomheden på de folk, du arbejder sammen med. Du har et stort ansvar for at få dagligdagen til at være god for hver en medarbejder.

Hvis du skal nå dine mål, så er det en forudsætning, at dine medarbejdere har det godt. Og derfor skal medarbejdertrivsel sættes i klare rammer. Du skal sørge for, at alle medarbejdere er klar over, hvad det er for en kultur, der kendetegner organisationen. Du skal sætte klare rammer for samværet mellem kollegaerne.

Og prøv så at være lidt mindre rigid. Du skal have overskud til at kunne se, hvis en medarbejder ikke har det godt eller vil have det bedre med en hjemmearbejdsdag. Vær nærværende, og hav en åben dør til dit kontor. På den måde har jeg fået et team, hvor man kan sige ting til hinanden, og hvor man er opmærksom på hinanden og hinandens trivsel.

2. Tænk arbejdsmiljø ind i vækst
Når du vækster, skal du ikke bare tænke på den næste ansættelse som en isoleret fase. Du arbejder med mennesker, hvor nye ansættelser kan få indflydelse på de nuværende medarbejderes arbejdsopgaver og deres profil.

Det griber ind i deres liv, når der kommer nye til. Her er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom på personaletrivsel. For der kan let skabes usikkerhed i en vækstproces. Medarbejderne tænker, er der nogen, der rører ved mine arbejdsopgaver? Er det en ny leder, jeg kan arbejde sammen med? Bliver jeg ved med at sidde på min faste plads?

De her spørgsmål kan have kæmpe indflydelse på medarbejdernes trivsel, og derfor skal der være en høj grad af dialog og åbenhed. Særligt når organisationen er i vækst. Du kan ikke bare sidde og beslutte ting hen over hovedet på dine medarbejdere.

3. Arbejd med kulturen i dit team
Find ud af, hvordan dine medarbejdere gerne vil være sociale sammen. Nogle har et stort socialt gen, andre har det i mindre grad. Hvordan siger man fra, og er det okay at sige fra? Det skal italesættes, hvordan vi gerne vil være sammen på arbejdspladsen.

Det er også vigtigt, når der kommer nye medarbejdere. De skal vide, hvilken kultur I har, og de skal vide, at de kan være ærlige om deres behov. I Børnecancerfonden har vi ofte ugentlige udviklingsmøder, hvor vi taler om det, der kan være svært at italesætte. Du skal skabe en kultur, hvor der er plads til at råbe op og sige fra. Det er her, du danner din gruppes dna, selv med vidt forskellige profiler.

4. Vær opmærksom på dine ildsjæle
I Børnecancerfonden har vi mange forskellige profiler, og det skal der være plads til. Fælles for dem er, at de er ildsjæle. Og en af de vigtigste udfordringer er at holde dem motiverede. Det er de, hvis de har det godt, men det er virkelig individuelt, hvordan du sikrer det.

Nogle har brug for en hjemmearbejdsdag, en anden har brug for nye opgaver. Men fælles for dem er, at du skal stole på, at de gør et godt stykke arbejde, når du kigger væk. Giv dem friheden og fleksibiliteten til at løse deres opgaver selvstændigt. Jeg er aldrig blevet skuffet, så længe du har din dør åben, og dine medarbejdere tør komme til dig med et problem.

5. Erkend egne begrænsninger og bed om hjælp
Kig dig selv i spejlet og erkend dine egne begrænsninger. Hvad er det, du er god til, og hvor skal du have hjælp. Og ansæt så nogle, der kan hjælpe dig med det, du ikke er god til. Det lyder banalt, men vi vil alle gerne være gode til det hele. Det vil jeg selv, for det er det fedeste – men sådan er det bare ikke. Og måske er der noget, du er god til, men der er andre opgaver, som er vigtigere, og som burde have en større opmærksomhed fra dig.

Lær dig selv, at du godt må bede om hjælp. Det har jeg gjort med den organisationsudvikling, som vi er i gang med i Børnecancerfonden, og det er virkelig sundt for os. For jeg kan mærke, at jeg mister mit nærvær og tilstedeværelse, når jeg har for travlt, og det kan en organisation ikke holde til. En leder skal have et overskud og et overblik for at skabe trivsel. Det er også det mest rentable.

Forrige artikel Dansk Flygtningehjælps tip til det gode partnerskab Dansk Flygtningehjælps tip til det gode partnerskab Næste artikel Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.