Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø

LEDELSESGUIDE: Et godt arbejdsmiljø er afgørende for produktivitet og vækst, mener Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. I 2016 blev hun kåret som årets leder. Her giver hun fem gode råd til ledere i civilsamfundet.

“Erkend nu bare, at du ikke selv har alle kompetencer."

Sådan indleder direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen et af sine fem råd til andre ledere i de danske civilsamfundsorganisationer. Altinget har på baggrund af de seneste måneders afsløringer af brud på arbejdsmiljøloven blandt danske civilsamfundsorganisationer spurgt den erfarne leder, hvordan man leder en organisation med fokus på det gode arbejdsmiljø.

I 2016 kårede Lederne hende som årets leder foran konkurrenter som Bjarke Ingels (BIG) og Anders Runevad (Vestas). Samtidig blev hun den første vinder fra en civilsamfundsorganisation.

Her er Marianne Benzon Nielsens bedste råd:

1. Påtag dig dit ledelsesansvar i alle ledelsesfacetter
Ansvar i alle ledelsesfacetter er sindssygt vigtigt, hvis du vil have et godt arbejdsmiljø. Både internt og eksternt. Du skal tage ansvar for de midler, der bliver dig betroet af folk, der har arbejdet hårdt for de penge, de sender videre til dig. Det er en indstilling, som du som leder skal have fokus på, at dine medarbejdere har.

Vi skal opføre os ordentligt og dermed opføre os ordentligt både over for donorer og hinanden. Derfor skal man være bevidst om det ansvar, man har i organisationen. Du kan ikke outsource ansvaret for at sikre, at dine medarbejdere trives. Du skal have opmærksomheden på de folk, du arbejder sammen med. Du har et stort ansvar for at få dagligdagen til at være god for hver en medarbejder.

Hvis du skal nå dine mål, så er det en forudsætning, at dine medarbejdere har det godt. Og derfor skal medarbejdertrivsel sættes i klare rammer. Du skal sørge for, at alle medarbejdere er klar over, hvad det er for en kultur, der kendetegner organisationen. Du skal sætte klare rammer for samværet mellem kollegaerne.

Og prøv så at være lidt mindre rigid. Du skal have overskud til at kunne se, hvis en medarbejder ikke har det godt eller vil have det bedre med en hjemmearbejdsdag. Vær nærværende, og hav en åben dør til dit kontor. På den måde har jeg fået et team, hvor man kan sige ting til hinanden, og hvor man er opmærksom på hinanden og hinandens trivsel.

2. Tænk arbejdsmiljø ind i vækst
Når du vækster, skal du ikke bare tænke på den næste ansættelse som en isoleret fase. Du arbejder med mennesker, hvor nye ansættelser kan få indflydelse på de nuværende medarbejderes arbejdsopgaver og deres profil.

Det griber ind i deres liv, når der kommer nye til. Her er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom på personaletrivsel. For der kan let skabes usikkerhed i en vækstproces. Medarbejderne tænker, er der nogen, der rører ved mine arbejdsopgaver? Er det en ny leder, jeg kan arbejde sammen med? Bliver jeg ved med at sidde på min faste plads?

De her spørgsmål kan have kæmpe indflydelse på medarbejdernes trivsel, og derfor skal der være en høj grad af dialog og åbenhed. Særligt når organisationen er i vækst. Du kan ikke bare sidde og beslutte ting hen over hovedet på dine medarbejdere.

3. Arbejd med kulturen i dit team
Find ud af, hvordan dine medarbejdere gerne vil være sociale sammen. Nogle har et stort socialt gen, andre har det i mindre grad. Hvordan siger man fra, og er det okay at sige fra? Det skal italesættes, hvordan vi gerne vil være sammen på arbejdspladsen.

Det er også vigtigt, når der kommer nye medarbejdere. De skal vide, hvilken kultur I har, og de skal vide, at de kan være ærlige om deres behov. I Børnecancerfonden har vi ofte ugentlige udviklingsmøder, hvor vi taler om det, der kan være svært at italesætte. Du skal skabe en kultur, hvor der er plads til at råbe op og sige fra. Det er her, du danner din gruppes dna, selv med vidt forskellige profiler.

4. Vær opmærksom på dine ildsjæle
I Børnecancerfonden har vi mange forskellige profiler, og det skal der være plads til. Fælles for dem er, at de er ildsjæle. Og en af de vigtigste udfordringer er at holde dem motiverede. Det er de, hvis de har det godt, men det er virkelig individuelt, hvordan du sikrer det.

Nogle har brug for en hjemmearbejdsdag, en anden har brug for nye opgaver. Men fælles for dem er, at du skal stole på, at de gør et godt stykke arbejde, når du kigger væk. Giv dem friheden og fleksibiliteten til at løse deres opgaver selvstændigt. Jeg er aldrig blevet skuffet, så længe du har din dør åben, og dine medarbejdere tør komme til dig med et problem.

5. Erkend egne begrænsninger og bed om hjælp
Kig dig selv i spejlet og erkend dine egne begrænsninger. Hvad er det, du er god til, og hvor skal du have hjælp. Og ansæt så nogle, der kan hjælpe dig med det, du ikke er god til. Det lyder banalt, men vi vil alle gerne være gode til det hele. Det vil jeg selv, for det er det fedeste – men sådan er det bare ikke. Og måske er der noget, du er god til, men der er andre opgaver, som er vigtigere, og som burde have en større opmærksomhed fra dig.

Lær dig selv, at du godt må bede om hjælp. Det har jeg gjort med den organisationsudvikling, som vi er i gang med i Børnecancerfonden, og det er virkelig sundt for os. For jeg kan mærke, at jeg mister mit nærvær og tilstedeværelse, når jeg har for travlt, og det kan en organisation ikke holde til. En leder skal have et overskud og et overblik for at skabe trivsel. Det er også det mest rentable.

Forrige artikel Dansk Flygtningehjælps tip til det gode partnerskab Dansk Flygtningehjælps tip til det gode partnerskab Næste artikel Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.