Regeringen lover foreninger delvis lettelse af bankbyrde inden næste sommer

Ministersamråd om at lette foreninger for uheldige følger af lovgivning, der skal hindre hvidvask og terrorfinansiering, gav både klare løfter og ditto afvisninger. De mest debatterede punkter er fortsat processens hastighed og graden af forpligtelse for bankerne.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

En form for enighed herskede tirsdag til kulturudvalgets åbne samråd med Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Erhvervsminister Simon Kollerup (S). I hvert fald om målet og den opgave, der skal løses.  

”Hver dag mister vi gode, gedigne medlemmer i foreningerne,” lød det fra Kristian Pihl Lorentzen (V) bakket op af blandt andre Birgitte Bergman (KF):

”Hvis der går for meget blanket i den for de frivillige, løber de skrigende bort fra et foreningsliv, der i forvejen er i knæ efter corona,” sagde hun.

Over en bred kam udtrykte samtlige fremmødte ellers stor anerkendelse af foreningslivet.

Samrådet var indkaldt af kulturudvalget på foranledning af Marianne Jelved (RV), Dennis Flydtkjær (DF), Stén Knuth (V) og Birgitte Bergman (KF). Centralt i samrådsspørgsmålene var det idekatalog, som en arbejdsgruppe under Finans Danmark med deltagelse af foreningsrepræsentanter og myndigheder har udarbejdet.

Michael Voss er chefkonsulent hos Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), som er en del af den omtalte arbejdsgruppe. Han har på vegne af DFS lagt mange kræfter i idekataloget og i det hele taget fulgt processen nøje. Derfor lyttede Michael Voss også interesseret med på samrådet.  

”Erhvervsministeren erkendte, at det store flertal af foreninger ikke udgør nogen risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Så burde det jo også være oplagt at begrænse det bøvl og de udgifter, små frivillige foreninger får, bare fordi de skal have en bankkonto,” bemærkede han efterfølgende.

En række ting stod klart efter mødet:

Selvom der ikke var enighed hele vejen rundt om, hvad man kunne kalde ruten og især ikke hastigheden til målet, efterlod samrådet klarhed på en række punkter:

1. Regeringen lover, at en vejledning om risikoklassificering (et af forslagene fra arbejdsgruppen) ligger klar til brug for bankerne første halvår af 2022 (dog senere omtalt som medio 2022). Et udkast til vejledningen er foreløbig sendt i høring. Det er forventningen, at vejledningen vil placere et stort antal foreninger i en kategori med lav risiko og mildere krav til dokumentation.

2. Regeringen mener umiddelbart, at vejledningen netop skal være vejledning og ikke lovgivning. Et af argumenterne er, at egentlig lovgivning er usmidig og langsommelig i forhold til gennemførsel og eventuelle justeringer.

Et andet er, at EU i en afprøvning fra 2017, som Erhvervsminister Simon Kollerup (S) henviser til, har afvist, at Danmark kan undtage foreninger fra unionens direktiv på området. Erhvervsministeren mener, at en vejledning vil være tilstrækkeligt forpligtende for bankerne, idet den vil være udarbejdet af Finanstilsynet. Flere stiller dog spørgsmålstegn ved forståeligheden og dermed anvendeligheden af det nuværende udkast.

Michael Voss finder det skuffende, at ministeren lukkede af for andre løsninger end vejledning:

”I foreningerne er vi ikke overbeviste om, at sådan en vejledning kan løse problemerne. En vejledning er ikke en ”bindende regulering”, og derfor er den ikke så forpligtende. Vi risikerer, at bankerne bliver ved med at behandle alle foreninger ens, som om de udgjorde en betydelig risiko,” siger han.

DFS tilslutter sig desuden bekymringerne i forhold det nuværende udkast, som i forløbet har været forbi dem:

”Vi har set det forarbejde, der ligger i øjeblikket, og det vil næppe gøre det lettere for ret mange foreninger. Vi er blevet inddraget i processen og har indsendt ændringsforslag, men i sidste ende er det Finanstilsynet, der afgør, hvordan den kommer til at se ud,” siger Michael Voss.

{{toplink}}

3. Erhvervsministeren giver tilsagn til at få udarbejdet et notat, der alligevel undersøger EU-direktivets muligheder for lovgivning, altså ud over at undtage visse foreninger, som allerede er undersøgt. Søren Søndergaard (EL) påpeger, at ”det er før sket, at EU-direktiver har været fortolkelige.” Han nævner også muligheden for at lovgive først og blive korrekset bagefter. ”Det værste der kan ske er, at vi får en åbningsskrivelse [fra EU], og det er vel ikke til at dø af,” bemærkede han.

Det tilsagn fra ministeren er Michael Voss glad for, og selvom Simon Kollerup (S) opfordrede til at nedtone forventningerne til notatets effekt, ser Michael Voss frem til at få en forklaring på, ”hvorfor ministeriet mener, at EU-direktivet forhindrer klare, bindende regler i en lov eller i en bekendtgørelse.”

4. Regeringen, repræsenteret af Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener umiddelbart ikke, at bankernes gebyrer skal reguleres på anden vis end ved markedskræfter. Han henviser til den store prisforskel på bankerne, som Altinget har kortlagt, og han opfordrer foreningerne til at "udfordre deres bank og være parat til at tage konsekvensen og finde en anden bank, hvis man ikke er tilfreds.”

5. Der er generel utilfredshed med regeringens hastighed i processen. Der henvises til møder om emnet i 2019 og bemærkes, at folketinget under corona har kunnet ”lave bekendtgørelser nærmest på timebasis.”

6. Kulturministeren annoncerede en udvidet indsats og gennemgang af hele den bureaukratiske byrde for foreningerne. Denne gennemgang er ikke begrænset til bankforhold, men omfatter alle forhold og eventuelle tiltag som kan hjælpe. Ane Halboe-Jørgensen (S) kaldte udgangspunktet for indsatsen ”Stor villighed [fra ministeren/regeringen] men ingen fiks og færdig plan”. Foreningerne skal, siger hun, tage en runde mere for at komme med endnu mere konkrete bud på, hvilke barrierer de oplever i mødet med myndigheder, og hvad løsninger kan være.

Kulturministeren oplyser til Altinget, at den nye runde kan omfatte en endnu bredere kreds af foreninger end den, der står bag idekataloget til at lette bankbyrden, og at det ikke er Finans Danmark, der skal nedsætte den kommende kreds af foreninger.

Bred politisk inddragelse skal sikre brugbar vejledning

Særligt er Michael Voss og DFS tilfreds med, at erhvervsministeren lovede at indkalde de politiske partier til en drøftelse af det endelige forslag til ny vejledning. Han noterede sig, at repræsentanter for både Venstre, Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti gik hårdt til ministeren på mødet.

”Det giver forhåbninger om, at partierne vil insistere på, at det i det mindste bliver en vejledning, som gør det nemt for bankerne at identificere det store flertal af foreninger, der hører hjemme i en lavrisikogruppe. Og at det bliver en vejledning, som forklarer, hvilke begrænsede kontrolforanstaltninger bankerne behøver at gennemføre over for den slags foreninger,” siger han.

Ender, som stadig er løse: 

Så vidt det, der kunne konkluderes nogenlunde klart på. Blandt emner, som stadig udestår, er blandt andet:

1. Den digitale selvbetjeningsløsning, som arbejdsgruppen også har foreslået. Flere spørgsmål og opfordringer kredser om, at løsningen frem for alt skal være simpel og nem at bruge. Erhvervsministeren tog flere forbehold for netop den del af idekataloget og foreslog, at private udbydere af digitale tjenester kunne ønske at udvikle og levere en løsning. Men altså ingen konkrete planer i støbeskeen.

2. En sidste mulighed for at ’løfte’ niveauet af forpligtelse blev bragt op i form af muligheden for at lægge risikoklassificeringen som en bekendtgørelse – et mellemtrin mellem vejledning og lov. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kunne ikke se mereffekten af en bekendtgørelse. ”Jeg tror at en vejledning er nok,” sagde han.

3. Lidt drilagtigt spurgte Jan E. Jørgensen (V), som ledte samrådet, Erhvervsministeren til omfang og konkrete eksempler, hvor den gældende lovgivning har forhindret en forening i at støtte terror eller hvidvaske penge. Svaret lød, at det af fortrolighedshensyn ikke er muligt at give konkrete eksempler, men at PET kender til i hvert fald et tilfælde. 

Søren Søndergaard (EL) har ved tidligere lejlighed (april 2021) stillet et lignende spørgsmål til Justitsminister Nick Hækkerup (S). Dengang var svaret, at hverken Hvidvasksekretariatets eller politiets journaliseringssystemer giver mulighed for at svare på spørgsmålet, fordi underretninger til Hvidvasksekretariatet ikke registrerer hvilken type aktør, underretningen handler om.

Forrige artikel Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Næste artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.