Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

Der kan være tusindvis af kroner at spare fra den ene bank til den anden. Det viser en prissammenligning fra Civilsamfundets Videnscenter, som er lavet på baggrund af en spørgeundersøgelse til alle landets pengeinstitutter.

Vi har udsendt en spørgeundersøgelse til 67 pengeinstitutter for at indsamle prisoplysninger på foreningskonti, så foreninger lettere kan sammenligne priserne.

Nedenfor står de forskellige priser og gebyrer opstillet i fire tabeller. Første tabel viser priserne for oprettelse af en foreningskonto. I anden tabel er de årlige udgifter og renten oplistet.

I tredje tabel findes de lejlighedsvise udgifter, der kan være i forbindelse med for eksempel et kassererskifte. Til sidst er alle tal samlet i en stor tabel, så du kan dykke ned i alle priser og gebyrer.

Store udsving i priserne
Vi lægger ud med prisen for oprettelse af en foreningskonto. Vi har spurgt bankerne, hvad det koster at oprette en konto, og priserne svinger fra 0 kroner til 5.000 kroner*.

Hos nogle mindre sparekasser som Klim Sparekasse, Middelfart Sparekasse, Stadil Sparekasse og Frøslev-Mollerup Sparekasse koster det 0 kroner at oprette en foreningskonto. Til gengæld kan det være betinget af, at foreningen hører hjemme i bankens lokalområde. Du kan se en oversigt over de banker, hvor det stadig gratis at oprette en foreningskonto her.

Hos Faster Andelskasse, Kreditbanken og Sydbank koster det op til 2.000 kroner at oprette en konto. Hos Nykredit koster det 3.000 kroner, hvis man ikke har et CVR-nummer og 1.500 kroner med CVR-nummer, og Alm. Brand Bank topper listen med 5.000 kroner for oprettelse.

Vær opmærksom på, at nogle banker har undtagelser og tilbyder halv pris på oprettelsen, hvis for eksempel kassereren eller formanden er kunde i banken i forvejen.

Se oversigten over bankernes priser for at oprette en konto og de årlige gebyrer:

Årlige udgifter for en foreningskonto
Når oprettelsen er betalt er det flere steder ikke slut med udgifterne. Mange banker tager et årligt gebyr for håndteringen af kontoen. Her svinger priserne fra 0 kroner hos banker som Dragsholm Sparekasse og Jutlander Bank og helt op til 4000 kroner hos Lån & Spar.

I tabellen herunder kan du se en oversigt over de årlige gebyrer for at have en konto, adgang til netbank og have et dankort tilknyttet sin konto.

Derudover kan du se renten på en foreningskonto, som hos langt de fleste banker er i minus. Den eneste bank med en positiv rentesats er Stadil Sparekasse med en rente på 0,01 procent.

Ændring i vedtægter, ekstra konto og indbetalinger
Ud over de faste udgifter er der en række lejlighedsvise udgifter forbundet med at have en foreningskonto. Det kigger vi på i den tredje tabel.

De fleste pengeinstitutter tager penge for ændringer i foreningens vedtægter eller et kassererskifte. En håndfuld banker har også et gebyr i forbindelse med oprettelsen af en ekstra konto.

Se oversigten over de lejlighedsvise udgifter her:

Stor stigning i gebyrer over de sidste syv år
Fra 0 kroner til flere tusind kroner.

Civilsamfundets Videnscenter foretog en tilsvarende undersøgelse af bankernes gebyrer i 2018. Her blev der også spurgt ind til priser fra 2013.

Mellem 2013 og 2018 skete der en stor stigning i bankernes gebyrer blandt andet grundet vedtagelsen af hvidvaskloven i 2017.

Klik dig gennem den samlede oversigt og dyk ned i alle priserne fra 2013, 2018 og 2020:

*Det fremgik tidligere, at den højeste pris for oprettelse af en foreningskonto var 3.000 kroner. Den højeste pris er ifølge undersøgelsen 5.000 kroner. Altinget beklager fejlen.

Forrige artikel 5 ting at tænke over, før I vælger bank 5 ting at tænke over, før I vælger bank Næste artikel Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.