Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Der kan være tusindvis af kroner at spare fra den ene bank til den anden. Det viser en prissammenligning fra Civilsamfundets Videnscenter, som er lavet på baggrund af en spørgeundersøgelse til alle landets pengeinstitutter.

Vi har udsendt en spørgeundersøgelse til 67 pengeinstitutter for at indsamle prisoplysninger på foreningskonti, så foreninger lettere kan sammenligne priserne.

Nedenfor står de forskellige priser og gebyrer opstillet i fire tabeller. Første tabel viser priserne for oprettelse af en foreningskonto. I anden tabel er de årlige udgifter og renten oplistet.

I tredje tabel findes de lejlighedsvise udgifter, der kan være i forbindelse med for eksempel et kassererskifte. Til sidst er alle tal samlet i en stor tabel, så du kan dykke ned i alle priser og gebyrer.

Store udsving i priserne
Vi lægger ud med prisen for oprettelse af en foreningskonto. Vi har spurgt bankerne, hvad det koster at oprette en konto, og priserne svinger fra 0 kroner til 5.000 kroner*.

Hos nogle mindre sparekasser som Klim Sparekasse, Middelfart Sparekasse, Stadil Sparekasse og Frøslev-Mollerup Sparekasse koster det 0 kroner at oprette en foreningskonto. Til gengæld kan det være betinget af, at foreningen hører hjemme i bankens lokalområde. Du kan se en oversigt over de banker, hvor det stadig gratis at oprette en foreningskonto her.

Hos Faster Andelskasse, Kreditbanken og Sydbank koster det op til 2.000 kroner at oprette en konto. Hos Nykredit koster det 3.000 kroner, hvis man ikke har et CVR-nummer og 1.500 kroner med CVR-nummer, og Alm. Brand Bank topper listen med 5.000 kroner for oprettelse.

Vær opmærksom på, at nogle banker har undtagelser og tilbyder halv pris på oprettelsen, hvis for eksempel kassereren eller formanden er kunde i banken i forvejen.

Se oversigten over bankernes priser for at oprette en konto og de årlige gebyrer:

Årlige udgifter for en foreningskonto
Når oprettelsen er betalt er det flere steder ikke slut med udgifterne. Mange banker tager et årligt gebyr for håndteringen af kontoen. Her svinger priserne fra 0 kroner hos banker som Dragsholm Sparekasse og Jutlander Bank og helt op til 4000 kroner hos Lån & Spar.

I tabellen herunder kan du se en oversigt over de årlige gebyrer for at have en konto, adgang til netbank og have et dankort tilknyttet sin konto.

Derudover kan du se renten på en foreningskonto, som hos langt de fleste banker er i minus. Den eneste bank med en positiv rentesats er Stadil Sparekasse med en rente på 0,01 procent.

Ændring i vedtægter, ekstra konto og indbetalinger
Ud over de faste udgifter er der en række lejlighedsvise udgifter forbundet med at have en foreningskonto. Det kigger vi på i den tredje tabel.

De fleste pengeinstitutter tager penge for ændringer i foreningens vedtægter eller et kassererskifte. En håndfuld banker har også et gebyr i forbindelse med oprettelsen af en ekstra konto.

Se oversigten over de lejlighedsvise udgifter her:

Stor stigning i gebyrer over de sidste syv år
Fra 0 kroner til flere tusind kroner.

Civilsamfundets Videnscenter foretog en tilsvarende undersøgelse af bankernes gebyrer i 2018. Her blev der også spurgt ind til priser fra 2013.

Mellem 2013 og 2018 skete der en stor stigning i bankernes gebyrer blandt andet grundet vedtagelsen af hvidvaskloven i 2017.

Klik dig gennem den samlede oversigt og dyk ned i alle priserne fra 2013, 2018 og 2020:

*Det fremgik tidligere, at den højeste pris for oprettelse af en foreningskonto var 3.000 kroner. Den højeste pris er ifølge undersøgelsen 5.000 kroner. Altinget beklager fejlen.

Forrige artikel 5 ting at tænke over, før I vælger bank 5 ting at tænke over, før I vælger bank Næste artikel Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.