URK: Vi vil hellere have jeres tid end jeres penge

STRATEGI: Ungdommens Røde Kors er klar til at kvitte kontingentet fra 17.000 medlemmer. Jeg vil hellere have engagement end penge, siger formanden. Eksperter roser og tror på medlemsfremgang.

“Organisationsdanmark inklusive Ungdommens Røde kors (URK) er virkelig for dårlige til at komme bredt ud i samfundet, når vi søger efter frivillige kræfter.”

Sådan lyder meldingen fra Ungdommens Røde Kors' nye formand, Troels Boldt Rømer. Han vil efter organisationens genstart tiltrække nye medlemmer og frivillige ved at omdefinere frivilligheds- og medlemsbegrebet og give både brugere og frivillige indflydelse og medlemskab uden kontingentbetaling. Men de skal tilslutte sig URK's værdier sammen med et tilsagn om at gøre en konkret forskel for andre i hverdagen, siger formanden.

"Jeg vil meget hellere have folks tid og engagement"
“Hvis det betyder, at vi får 5.000 eller 10.000 nye medlemmer, som går ud og prøver at gøre samfundet bedre gennem deres handlinger, så er jeg godt tilfreds. Det har jo meget større værdi end at give 150 kroner i kontingent. Jeg vil meget hellere have folks tid og engagement, end jeg vil have deres penge,” siger Troels Boldt Rømer og tilføjer:

“Og jeg tror ikke, der er mange af vores betalende medlemmer, som vil stoppe med at betale, fordi vi giver dem muligheden for det.”

Den nye form for medlemskab bliver mødt med stor interesse fra både forskere og andre civilsamfundsorganisationer. Silas Harrebye, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC og forsker i sociale bevægelser, har fulgt organisationen gennem dens genstart. Han tror på, at organisationen kan komme meget bredere ud end tidligere ved at invitere nye medlemmer ind på nye måder.

“Traditionelt har det at være medlem af en forening krævet, at man deltog i generalforsamlinger og forholdt sig til paragraffer og vedtægter. Men hvis man ændrer den måde, man kan være frivillig på, og samtidig udfordrer selvforståelsen af det at være frivillig, så tror jeg bestemt, at man kan få mange nye kræfter mere og bedre i spil,” siger Silas Harrebye og uddyber:

“Der er et behov for at forsøge at gentænke frivillighedsbegrebet, så derfor er det enormt spændende og modigt, at URK udfordrer medlemsmodellen. Det bliver interessant at følge, for det vil påvirke de frivillige og organisationens dynamik, og jeg glæder mig til at se resultatet.”

URK, en foregangsorganisation
Også Ane Grubb, Postdoc ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, er begejstret. Hun forsker i unge og frivillighed og ser URK som et foregangseksempel.

"Jeg vil opfordre andre organisationer til at tænke på, at der er mange måder at være en legitim del af en organisation på og mange måder at indgå i meningsfyldte fællesskaber på. Her er Ungdommens Røde Kors en foregangsorganisation,” siger Ane Grubb.

Troels Boldt Rømers opgaver som ny formand er mange. Men arbejdet med det nye handlingsmedlemsskab og jagten på nye medlemmer og frivillige er i højsædet hos den 23-årige formand. For i alt for lang tid har organisationens brugere og frivillige ikke haft den nødvendige indflydelse på organisationen, fortæller han.

“Vi er virkelig for dårlige til at komme bredt ud i samfundet, når vi søger efter frivillige kræfter,” gentager formanden.

I begyndelsen af året besøgte han sammen med en række andre frivillige fra URK en frisørskole i Københavns nordvestkvarter for at spørge de studerende, om de ikke havde lyst til at deltag i URK's arbejde. Det blev et vendepunkt for formanden.

Et nummer til en selvmordslinje
“Jeg er medicinstuderende, og går jeg ned ad den lange vandrehal på Panum Instituttet på Københavns Universitet, så hænger der en masse plakater på væggene fra adskillige organisationer, som opfordrer mig til at være frivillig og gøre en forskel. Det sender et signal til mig om, at jeg er ressourcestærk, og mine kompetencer kan bruges til at gøre en forskel i samfundet,” siger formanden og uddyber:

“På frisørskolen i Nordvest hang der også en opslagstavle. Den eneste plakat, der hang der, var en plakat med et nummer til en selvmordslinje. Og det sender et lidt andet signal end de plakater, der hænger på KU, fordi vi som organisationer er superdårlige til at komme ud i landet og spørge, om der er nogen, der vil gøre en forskel.”

I dag har URK sat et stort arbejde i gang for at komme ud og engagere andre end de privilegerede på landets universiteter i de store byer. Et arbejde, som Silas Harrebye tror, har gode chancer for at skabe resultater.

“Der er en social skævvridning i det deltagende Danmark, og jeg tror bestemt på, at URK vil kunne få flere medlemmer og frivillige, hvis de for eksempel kigger mere mod produktionsskoler og erhvervsskoler,” siger forskeren og tilføjer:

“Det er ikke, fordi den sociale indignation er mindre i de kredse, og det er ikke, fordi de menneskelige ressourcer nødvendigvis er mindre. Så jeg tror bestemt, de vil få succes med at hverve nye medlemmer.”

Medlemmer, brugere og frivillige flyder sammen
En af de første skridt på vejen for at ramme den nye målgruppe er URK's aktivitet Den Fri. Her mødes nuværende eller tidligere stofmisbrugere og laver aktiviteter for nuværende eller tidligere stofmisbrugere. URK tager folk ind, der ved, hvordan det er at være en del af miljøet, og hvordan det er at komme ud igen.

“De laver alt fra fodboldturneringer til mindfullness. Og I stedet for at se dem som klienter, så kommer alle deltagerne til at gøre en positiv forskel i det fællesskab, de er en del af. De her folk skal have muligheden for at præge organisationen, også selvom de ikke har mulighed for at betale for et medlemskab,” siger formanden.

På den måde flyder medlemmer, brugere og frivillige sammen i URK's nye strategi. Alle, der vil, bliver inviteret med i beslutningsprocesserne og kan få indflydelse på lige vilkår med de betalende medlemmer, fortæller Troels Boldt Rømer. Og det kan være en klog ide at få fat i andre segmenter end de traditionelle, når man hverver nye medlemmer, mener forskeren fra RUC.

“Forskningen viser, at det er de ressourcestærke og privilegerede, der er frivillige. Men det er ikke altid de bedste frivillige. Der er mange sammenhænge, hvor man ikke kan bruge akademikere og i stedet har brug for håndværkere eller folk med en anden profession,” siger Silas Harrebye.

Formanden er enig.

“Håndværkere og ufaglærte kan bare bidrage med noget andet, end jeg eksempelvis kan i relationer med børn og unge. Og vi skal være langt bedre til at hverve den type frivillige, end vi har været tidligere,” understreger formanden.

"Det handler ikke om penge"
Den nye strategi blev vedtaget ved URK's landsmøde i oktober efter mange måneders intenst arbejde fra både frivillige og ansatte. Og lige nu forsøger organisationen at finde ud af, hvordan de nye såkaldte handlingsmedlemsskaber skal fungere i praksis.

“Vi har blandt andet kigget på, om de nye handlingsmedlemsskaber skal oprettes ved, at man sender en video, hvor man fortæller, hvad man personligt gerne vil ændre i samfundet i sin hverdag. Vi tester også af, om det virker på skrift, eller om der skal en telefonsamtale til," siger formanden.

Ideen er, at de unge, der perifert er en del af URK eller andre organisationer, vil se det og tænke, at de nu kan blive en del af noget større, fortæller formanden.

“Og det handler ikke om penge. Hvis du skal være en del af det her, skal du kunne se dig selv i vores værdier og samtidig tage stilling til, hvad du selv kan gøre for at skabe forandring. Vi spørger folk til, hvad er det for et samfund de gerne vil skabe, og hvilke handlinger de selv skal foretage for at bidrage til det. Det er ud fra en devise om, at når du siger noget højt, så er du mere tro mod det,” siger Troels Boldt Rømer.

URK har i deres genstartsproces spurgt en række medlemmer og frivillige, hvad de gjorde i deres hverdag for at gøre Danmark til et bedre land. Og da URK's medarbejdere talte med de samme folk senere, så havde de faktisk gjort de ting, som de sagde, fortæller formanden.

“En ville eksempelvis ikke give penge til tiggere, men han ville gerne forpligte sig til altid at smile til dem og ønske dem en god dag. Og det at have italesat det gjorde, at han i højere grad gjorde det,” siger Troels Boldt Rømer.

Og det er den slags forandring, som den nye formand håber på vil smitte af på samfundet med den nye medlemsmodel og fokus på at hverve frivillige og medlemmer fra flere dele af samfundet.

“Vi vil skabe ligeværd for de folk, vi er til for, og os selv. Og vi vil ikke ende ud i den gamle ngo-klient-tankegang. Vi vil gerne sørge for, at folk føler sig som en del af organisationen og bidrager til de aktiviteter, de er på, uanset om de kommer som frivillige eller brugere. Jeg tror på, at det her har et stort potentiale,” siger Troels Boldt Rømer.

Forrige artikel Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder Derfor fravælger Amnesty økonomisk støtte fra virksomheder Næste artikel Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.