Techkritisk netværk nedlægger sig: Vi har taget syvmileskridt i kampen mod digitaliseringens skyggesider

Nyt netværk sætter fokus på kunstig intelligens

Så forandret er den kritiske dagsorden og erkendelsen af skadevirkningerne ved skærmbrug, som er vokset frem i mellemtiden.

Tech & Trivsel har medvirket til at få det til at ske, ligesom talrige andre personer, organisationer, græsrodsgrupper og politikere.

Når så mange forener deres kræfter, kan man ændre den teknologiske udvikling. Det er menneskelige valg, der ligger bag udviklingen. Det er ikke et godstog, der ikke kan standses.

Nu nedlægger vi Tech & Trivsel, for vi mener, der i dag er brug for en mere specifik debat om den største aktuelle udfordring: kunstig intelligens. Det vil et nyt netværk med nogle af medlemmerne fra Tech & Trivsel derfor sætte fokus på.

Vi er kommet langt på kort tid, selvom problemerne ikke er løst.

Jesper Balslev, Dorte Ågård med flere
Se alle afsendere i faktaboks

Digitaliseringskritiske fremskridt

De sidste tre år har Folketinget og myndigheder taget afgørende politiske initiativer mod digitale skadevirkninger. Her er de vigtigste:

Der er indgået aftaler om mobilfrihed og skærmanbefalinger til folkeskolen, ungdomsuddannelser og fritidstilbud; begrænsninger på skærmbrug i dagtilbud; investering på 540 millioner kroner i flere skolebøger fra 2025 til 2034.

Der skal indføres aldersgrænse på 15 år for at komme på sociale medier; der er indgået en aftale om at gøre det ulovligt at dele deepfakes og andre digitale efterligninger af personlige kendetegn; Sundhedsstyrelsen har udsendt anbefalinger om skærmtid for børn.

Mange familier udsætter børnenes smartphonedebut; Dansk Idrætsforbund appellerer til at gøre alle sportsaktiviteter skærmfrie. Og sådan kunne vi nævne en lang række andre tiltag, som ville have været utænkelige for tre-fire år siden.

Vi er altså kommet langt på kort tid, selvom problemerne ikke er løst. Men flere er kommet til. Vi ser således nye trusler fem områder, som vi vil opsummere her.

Digital suverænitet

Den første handler om digital suverænitet.

Nu, hvor hvor techgiganterne i samarbejde med Donald Trump udfordrer klassiske alliancer, er det blevet tydeligt, at amerikanske platforme ikke er sikre.

Derfor er national digital suverænitet blevet en presserende udfordring. Det rejser en række spørgsmål:

Hvordan hjælper vi danskerne over på danske og europæiske platforme så hurtigt som muligt og bygger nye, der er robuste og i overensstemmelse med europæiske værdier?

Hvordan aflærer vi dårlige digitale vaner i processen?

Vi skal kunne beskytte vores hverdag, arbejdspladser og samfund, hvis nettet går ned, eller strømmen går.

Jesper Balslev, Dorte Ågård med flere
Se alle afsendere i faktaboks

Sikkerhed og beredskab

Den anden trussel handler om sikkerhed og beredskab, for også på dette område er risiciene ved vores digitale afhængighed blevet tydelige.

Vi skal kunne beskytte vores hverdag, arbejdspladser og samfund, hvis nettet går ned, eller strømmen går.

Derfor har vi brug for redundante systemer, når infrastrukturen lammes, altså en pude af analog infrastruktur at falde tilbage på, hvis dele af forvaltningen eller beredskabet bliver midlertidigt lammet.

Den kan for eksempel skabes i form af et beredskab med robuste systemer til håndtering af kontanter, FM-bånd og kommunikationssystemer, der bygger på kabler og andre fysiske forbindelser.

Psykologiske trusler

Det tredje område med digitale trusler handler om psykologisk trivsel.

I en verden, hvor teknologi har bidraget til polarisering og ensomhed, lover teknologien nu også at løse de relationelle udfordringer med gnidningsløse AI-relationer. Det er en løsning, der allerede er blevet særdeles attraktiv for mange mennesker globalt.

Men hvilke konsekvenser kan det få, når intime relationer er ejet af virksomheder med en økonomisk interesse i at påvirke vores følelser og adfærd.

Vi har allerede set eksempler på AI-relationer, som støtter børn og unge i selvskadende adfærd, vold eller selvmord.

Der er stort behov for at mobilisere folkelig og politisk diskussion og kritisk omtanke i brugen af kunstig intelligens og regulering af AI. Det kan et nyt netværk bidrage til.

Jesper Balslev, Dorte Ågård med flere
Se alle afsendere i faktaboks

Og hvordan skal vi lære børn at håndtere svære følelser, fejlafstemninger og usikkerhed i relationer, hvis de mister udviklende erfaringer sammen med rigtige fejlbarlige mennesker?  

En særlig trusel mod børn og unge er det seksualiserede indhold med AI-fremstillet deepfake-porno og  nudification uden samtykke. Der er behov for platformansvar, hurtig nedtagning og stærk forebyggelse om samtykke og digital dømmekraft.

Trusler mod bæredygtighed

Det fjerde problemfelt er bæredygtighed. I nogle kredse er der stor optimisme omkring AI's potentiale til at gøre industrielle processer mere energieffektive.

Men samtidigt regner man med, at brugen af kunstig intelligens kræver en firedobling af energiforbruget frem mod 2050.

AI er enormt energikrævende, og en stor del af det nye energiforbrug skal således bruges til at drive datacentre.

Det er realistisk, at klimaproblemerne vil kræve, at vi i stedet for at firedoble vores energiforbrug formindsker det voldsomt. AI-hypen er slet ikke bæredygtig.

AI og kognitiv outsourcing

Den femte trussel angår viden og tænkning. At skærmbrug belaster og skader børn og unges kognitive udvikling og evne til social adfærd, er i dag langt om længe almindeligt anerkendt.

Børn oversvømmes af ekstremt korte videoformater som reels og shorts, som påvirker impulskontrol og evnen til at fokusere opmærksomheden. Det kan tilmed medføre stress og depression.

Samtidig åbner udbredelse af AI nu helt nye fronter, der bekræfter, at digitalisering på samme tid rummer potentialet til både at styrke og svække mennesker og samfund.

AI kun blive en reelt samfundsunderstøttende teknologi, hvis vi fastholder og udvikler alle de analoge processer, som vi også er afhængige af.

Jesper Balslev, Dorte Ågård med flere
Se alle afsendere i faktaboks

Brugen af chatbots som Copilot, ChatGPT og Gemini gør åbenlyst visse arbejdsopgaver hurtigere og nemmere at gennemføre.

Men når man udfører AI-assisterede opgaver, overtages selve tankevirksomheden i højere og højere grad af maskinerne.

Denne outsourcing af tænkning kan resultere i decideret aflæring af det, der bliver fremtidens ressource: koncentrationsevnen og kognitiv integritet og kompetence. Med andre ord: Vi bliver dummere,  mens vi bruger maskinerne.

Selvkørende biler er et eksempel på aflæring: Producenterne lover, at bilen i et kritisk splitsekund på motorvejen overlader en farlig situation til den "fører," der sidder ved rattet.

Men føreren har måske i årevis i realiteten ikke kørt bil og har derfor aflært det, som det kræver.

Nyt netværk vil styrke debat om kunstig intelligens

Klog og kreativ regulering af teknologi er en vigtig del af fremskridt og innovation. Således kan AI kun blive en reelt samfundsunderstøttende teknologi, hvis vi fastholder og udvikler alle de analoge processer, som vi også er afhængige af.

De spørgsmål, der presser sig på, lyder: Hvordan forholder vi os kritisk til (amerikansk) AI samtidig med, at vi styrker teknologikompetencer og innovationskraft? Hvordan afviser vi AI der, hvor det truer samfundsmæssige værdier og sammenhængskraft?

Hvordan undgår vi at forstærke alle de risici, som AI udgør i dag, så vi kun lader de dele af AI, som bidrager positivt til menneskehedens sunde udvikling, blive en del af fremtiden?

Der er stort behov for at mobilisere folkelig og politisk diskussion og kritisk omtanke i brugen af kunstig intelligens og regulering af AI. Det kan et nyt netværk bidrage til.

For de seneste tre år har vist, at når man forener sine kræfter, som vi har gjort i Tech & Trivsel, kan man være med til at ændre retningen for den digitale udvikling, så vi mindsker teknologiens negative effekter og udvikler den efter sundere principper.