DH: Borgerens behov før kommunens økonomi

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer (DH)
Altinget har lagt spalteplads til en diskussion mellem nogle af DH’s medlemsorganisationer og KL’s social- og sundhedspolitiske udvalgs formand Thomas Adelskov. Senest har formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, opfordret til dialog mellem parterne for at få bugt med den mistillid, der ifølge DCH’s undersøgelse er mellem borgere og kommuner, og som der også helt tydeligt er mellem handicaporganisationerne og KL.
Jeg er enig i, at der er behov for dialog for at få bugt med mistilliden mellem borgerne og systemet og mellem handicaporganisationerne og KL. Det har jeg også opfordret skiftende ministre til at være med til at sikre, og jeg har stor tiltro til, at den nye social- og indenrigsminister Karen Ellemann vil være et godt samlingspunkt for sådan en dialog.
Behov for åbenhed
For at opnå tillid er der nogle grundlæggende forhold, der skal være i orden. Der er behov for åbenhed. Her hjælper det ikke at feje sager ind under gulvtæppet, vi må have alt op på bordet. Store og små sager er med til at påvise problemerne.
I handicaporganisationerne oplever vi store frustrationer fra borgere med handicap og pårørende over et system, der taler ned til os.
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
Sådan er det i alle sammenhænge. Derfor blev jeg da også ret paf, da jeg så, at social- og indenrigsministeren og KL’s formand har indgået en aftale om, at man ikke skal reagere på enkeltsager, som ikke er repræsentative.
Jeg forudser desværre, at langt de fleste enkeltsager nu vil vise sig at blive vurderet som ”ikke repræsentative”. Sådan har KL i hvert fald reageret hidtil, når der har været sager – selv grelle sager – fra store kommuner. Og det er ikke fordrende for tilliden at indgå en aftale, som legitimerer den type vurderinger.
Der er sket et skred i sprogbrugen
Desuden er der behov for lydhørhed og jævnbyrdig dialog for at få tilliden tilbage. I handicaporganisationerne oplever vi store frustrationer fra borgere med handicap og pårørende over et system, der taler ned til os. Den samme frustration oplever handicaporganisationerne i dialogen med KL’s politikere.
Sådan har det været siden 2010, hvor der skete et voldsomt skred i sprogbrugen, og ord som gøgeunger og borgere, der var til besvær, blev hverdagskost. Og desværre opleves Thomas Adelskovs svar her i Altinget som endnu et eksempel på det – selv om det måske ikke var meningen.
Forvaltningsregler og lovgivning overholdes ikke
Det burde egentlig ikke være så svært at få en god dialog og tilliden tilbage. Kommunerne og handicaporganisationerne har dybest set den samme opgave, nemlig at sikre, at borgere med handicap får den rigtige støtte, hverken mere eller mindre.
I handicaporganisationerne er det vores udgangspunkt, at retssikkerheden skal være i orden og overholdes, og det burde også være kommunernes udgangspunkt. Der er behov for en anerkendelse af, at der er store udfordringer med retssikkerheden.
Det drejer sig ikke kun om, at borgere klager over at blive skåret i ydelser. Det handler om, at forvaltningsregler og lovgivning ikke overholdes. Det er den samstemmende tilbagemelding for handicaporganisationernes rådgivninger. Ankesager koster penge i administration – det er langt billigere at træffe den rigtige afgørelse med det samme.
Det bør være et fælles mål at ændre dette billede. Helt grundlæggende kan tilliden kun genoprettes, hvis man tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke kommunernes økonomi.
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på















