Forsker: iPads i folkeskolen skaber ikke fremtidens programmører

ÅRETS MEST LÆSTE: Det tredjemest læste indlæg på Altinget: digital velfærd i folketingsåret er fra digitaliseringsforsker Jesper Balslev. Han skriver, at man ikke skaber dygtige programmører ved at uddele iPads i folkeskolen.

Placeholder image
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Balslev
Digitaliseringsforsker

(Indlægget blev i første omgang bragt på Altinget: digital velfærd 19/12-2016)

Inden for digitalisering af uddannelse er det meget svært at finde evidens for, at investeringer i læringsteknologier fører til et øget læringsudbytte.

Lande, der har investeret meget i digitalisering, oplever et fald i læse- og matematikfærdigheder. Omvendt er det modsatte tilfældet for en række asiatiske lande, der har været meget forsigtige med digitalisering af skoler og uddannelser, og som altså performer højt på de samme parametre.

Hvad om vi droppede forestillingen om, at det "at være bruger af IT skaber IT-kompetencer" med et mål om, at vi skal udvikle vores evner til at tænke abstrakt, kritisk, kreativt?

Jesper Balslev, Digitaliseringsforsker

Det kan man alt sammen læse i en OECD-rapport fra sidste år, der ydermere konkluderer, at de studerende, der bruger computere, iPhones og tablets mest, er dem, der klarer sig dårligere end dem, der kun bruger dem moderat.

Udover det er der nærmest ingen effekter at spore på social mobilitet, som ellers har været det største potentiale.

Med andre ord risikerer vi at have hældt milliarder ned i et sort hul. Det er ikke, fordi det politiske system er uvidende om den virkelighed. Det bemærkelsesværdige er, at konklusionen er, at vi skal digitalisere meget mere – og det er altså digitalisering forstået som en fluffy, one-size-fits-all, abstrakt, ikke-defineret ting.

Hvad om vi droppede forestillingen om, at det "at være bruger af IT skaber IT-kompetencer" med et mål om, at vi skal udvikle vores evner til at tænke abstrakt, kritisk, kreativt, paradoksalt og komplekst, som World Economic Forum i en rapport i år mener er de kompetencer, vi får brug for i fremtiden?

Kompetencer vi kunne bruge til at udvikle produkter og services til det globale marked. Det at blive til en god programmør har intet at gøre med, om man har haft en iPad i folkeskolen, men om man har udviklet en høj kognitiv kapacitet inden for logisk og kritisk tænkning, får den bedst mulige undervisning og har en veludviklet psykologisk forståelse for ens målgruppes behov og begær.

Hvorfor outsourcer man politisk tænkning til en Google-finansieret tænketank, der tilbyder fikse og færdige (og vildt spekulative) løsninger, der lover vilde vækstrater, bare vi køber deres produkter endnu mere?

Hvorfor er det, når spektakulære påstande om deleøkonomi og Internet of Things og Big Data og selvkørende biler fremsættes, at det politiske system ikke kaster sig frådende analytisk over fænomenerne for at undersøge, hvem der har interesse i at sælge koncepterne, hvad effekterne har været indtil videre, hvem der har gavn af dem, hvilke tanker og teorier der ligger bag, og hvordan vi kunne integrere de tanker med vores eksisterende institutioner?

De samme type spørgsmål som der opstår, når man læser om effekterne af investeringer i læringsteknologi, kunne man prøve at stille trendpusherne:

- Hvordan ved vi, om selvkørende biler ikke bare er en banal (men lækker!) convenience-opdatering for den individuelle bilejer? Hvad er belægget for at sige, at det vil føre til en mindre bilpark? Er salget af boremaskiner faldet drastisk, efter der nu findes platforme, hvor vi kan låne boremaskiner ud til hinanden?

- Internet of Things: Hvad er det ægte potentiale? Hvad koster det egentligt at udvikle sikre, bæredygtige systemer, der respekterer forbrugerens rettigheder? Hvordan konkurrerer vi helt specifikt med store udenlandske teknologiproducenter?

- Big Data: Hvad er mulighederne og omkostningerne ved at få fat i den data, der ligger på amerikanske servere? Hvor meget data er egentlig til rådighed for os at analysere på?

Måske er hovedspørgsmålet: Hvorfor virker Silicon Valley-markedsføring så effektivt, at kultiske tanker om adoption og potentiale og eksponentialitet løsrevet fra en konkret virkelighed kan forføre nationers hele forvaltninger?

Det burde vi analysere. Og det kunne vi lære meget af!

Jesper Balslev er lektor på Københavns Erhvervsakademi og forsker i argumenter, kriterier og belæg for digitalisering af uddannelse (2015-2019). Han er tilknyttet instititut for filosofi og videnskabsstudier på Roskilde Universitet. Synspunkterne i debatindlægget er hverken udtryk for KEA's eller RUC's holdninger, og de tager udgangspunkt i et arbejde, hvis resultater først præsenteres i samlet form i 2019.

Omtalte personer

Jesper Balslev

Politisk journalist, Ritzaus Bureau, bestyrelsesmedlem, Folketingets Presseloge
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1978)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser