Martin Magelund Rasmussen
Morten HedegaardOverlæge fra Herlev smider kitlen i protest over Sundhedsplatformen
Endnu engang har en overlæge i Region Hovedstaden valgt at fratræde sin stilling på grund af Sundhedsplatformen.
Det skriver Politiken.
Ledende overlæge fra Herlev Hospitals Gastroenhed Mark Ainsworth siger op i protest over it-systemet, der blandt andet skulle forbedre patientsikkerheden og effektivisere arbejdsgangene.
"Jeg har ikke lyst til at arbejde et sted, hvor jeg skal vælge mellem at presse mit personale eller acceptere, at patienterne kommer i klemme, fordi vi arbejder med et dårligt og ineffektivt system. Det er utilfredsstillende, at man ikke kan levere den kvalitet, man gerne vil," siger 56-årige Mark Ainsworth til Politiken.
Og Mark Ainsworth er ikke alene om at være utilfreds med Sundhedsplatformen.
Tidligere på året valgte overlæge Ulf Helgstrand fra Rigshospitalet at fratræde grundet mangel på tid til patienterne. Også Morten Hedegaard, der var klinikchef for Rigshospitalets fødeafdeling i en årrække, opsagde i november sidste år sin stilling.
"Det tager noget tid"
Sundhedsplatformen blev implementeret på Herlev Hospital i maj 2016 og på Rigshospitalet i november 2016. Selvom der er gået mere end et år, beder Region Hovedstadens HR-direktør Martin Magelund Rasmussen om tålmodighed.
"Vi er kede af det, når dygtige mennesker forlader regionens hospitaler. Vi tager sagerne alvorligt og lytter til kritikken, for det er kun det, vi lærer af. På den anden side ved vi godt, at det tager noget tid før, vi er fuldt igennem med udfordringerne," siger han til Politiken.
Det er dog ikke kun blandt læger, at Sundhedsplatformen er udsat for kritik.
It-systemet, der er normeret til at koste Region Hovedstaden små tre milliarder kroner, er blevet kaldt sundhedsvæsenets IC4-tog, og Sundhedsdatastyrelsen vurderede i marts, at der var udfordringer med udrulningen af systemet.
"Det svarer lidt til, at man kører i en bil, hvor speedometeret og de andre måleinstrumenter ikke fungerer ordentligt,” sagde afdelingschef Karen Marie Lyng dengang til Altinget.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet


















