Lars Dyreborg Christoffersen
Anders Overgaard BjarklevDTU finder ny bachelordekan internt
DTU har udnævnt Lars D. Christoffersen til bachelordekan.
Det skriver DTU i en pressemeddelelse.
Lars D. Christoffersen kommer fra en stilling som direktør for diplomuddannelserne på DTU, men har siden januar været konstitueret i stillingen som dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø.
Med virkning fra 29. maj er han officielt udnævnt dekan.
“På DTU har vi ambitiøse strategiske mål, både for studiemiljøet og for bacheloruddannelserne, og jeg glæder mig til at understøtte udfoldelsen af det store potentiale, der ligger i fremtidens ingeniøruddannelse,” udtaler Lars D. Christoffersen om sin nye stilling.
Indtil der er fundet en afløser, vil Lars D. Christoffersen samtidig fungere som konstitueret direktør for DTU Diplom.
Rektor for DTU Anders Bjarklev udtaler om udnævnelsen af Lars D. Christoffersen:
”Lars er en særdeles erfaren leder, og han har gennem de senere år som chef for DTU Diplom opnået en stor viden om DTU og de problemstillinger, der er i en kompleks organisation som vores. Lars har et klart billede af de kommende års udvikling med en fortsat styrkelse af bacheloruddannelserne og studiemiljøet. Jeg glæder mig til samarbejdet."
Lars D. Christoffersen efterfølger Martin Vigild, der fratrådte stillingen som bachelordekan i januar.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet


















