Aarhus Kommune: Velfærdsteknologi er service til alle borgerne

Af Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune

Er velfærdtseknologi et tidssvarende begreb?

Skal velfærdsteknologi være virkningsfuld som samlebetegnelse for teknologianvendelse, når velfærdssamfundet leverer ydelser til os alle, må begrebet forstås som værdi- og meningsskabende for alle danskere.

Ivan Kjær Lauridsen
Velfærdsteknologichef, Aarhus Kommune

Ja, vel er det så. Men spørgsmålet er, om de betydninger, der er lagt ind og som er fjernet i arbejdet med begrebet, yder begrebet velfærdsteknologi retfærdighed.

Begreber kommer, forandres og går, og begreber ændrer betydning over tid – klokken er godt og vel fire betyder for folk i de midaldrende og ældre generationer, at klokken er mere end fire, hvor det for de yngre har betydningen, at klokken er knap fire.

Definition af begrebet
Når det handler om velfærdsteknologi, har vi at gøre med et begreb, der først blev lanceret på Socialdemokratiets sommergruppemøde i 2007 og som hurtigt derefter blev adopteret bredt.

Flere, blandt andre jeg selv, har deltaget i definitionen af, hvad velfærdsteknologi er for noget, og hvilken afgrænsning begrebet børe have.

I Aarhus har vi i perioden fra 2008 og nogle år frem anvendt definitionen, at:

”Velfærdsteknologi er teknologi, som understøtter eller erstatter en offentlig serviceydelse.”

Teknologien skal tænkes ind
Styrken i denne definition er visionen om, at de serviceydelser, som samfundet leverer til borgerne, kan og skal understøttes af og udvikles med teknologi.

Teknologien skal tænkes ind, tages i brug og implementeres, så det bliver muligt at benytte teknologien til at udvikle servicen til borgerne både kvalitativt, kvantitativt og med hensyn til omkostningsniveauet.

Så bliver teknologien netop velfærdsteknologi – teknologi, der understøtter velfærden i vores velfærdssamfund.

Det handler om anvendelsen
For at noget kan kaldes velfærdsteknologi, handler det ikke så meget om en bestemt form for teknologi, som det handler om anvendelsen af teknologien.

Her er udfordringen så, at begrebet velfærdsteknologi bliver bredt, for nogen måske for bredt.

Flere har i hvert fald valgt at vinkle definitionen velfærdsteknologi til at være brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter.

Fokus på ældre og sygdomsramte
Og ofte har det været med et fokus på forstærkning af for eksempel tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen.

Med denne vinkling følger så, at velfærdsteknologi især retter sig mod ældre mennesker og mennesker med kroniske sygdomme eller funktionsnedsættelser.

Selvom de nævnte målgrupper findes i alle aldre, er definitionen med til at afmontere et stærk fokus på teknologianvendelse inden for social- og undervisningsområdet. Og dermed afmonterer det fokusset på at anvende velfærdsteknologi som samlebetegnelse for teknologiunderstøttelse af alle offentlige serviceydelser til alle danskere.

”Ikke noget for mig”
Ulempen ved fokuseringen er, at det for nogen kan blive muligt at afvise teknologianvendelse som noget, der ikke lige er for mig, men mere for borgere i en speciel gruppe.

Skal velfærdsteknologi være virkningsfuld som samlebetegnelse for teknologianvendelse, når velfærdssamfundet leverer ydelser til os alle, må begrebet forstås som værdi- og meningsskabende for alle danskere.

Og med det igangværende initiativ DokkX, som er en interaktiv udstilling om velfærdsteknologi på Dokk1 i Aarhus for alle aldre, har vi set, at det kan lade sig gøre. Siden åbningen 29. april 2016 har der været langt over 4000 besøgende – fordelt i alle aldre.

Velfærdsteknologi betegner teknologier, der benyttes, når vi tager os af hinanden via vores velfærdssamfund. Velfærdsteknologi er relevant for os alle.