Bliv abonnent
Annonce
Om  
Petar Popovski

AAU-professor modtager international pris for forskning i 5G

24. oktober 2019 kl. 12.03

Den internationale nonprofitorganisation Institute of Electrical and Electronics Engineers har uddelt prisen Technical Achievement Award til professor ved Aalborg Universitet, Petar Popovski. 

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. 

Petar Popovski modtager prisen for sin forskning i trådløse 5G-systemer og deres anvendelse i intelligente elsystemer, såkaldte smart grids

"Prisen betyder meget for mig, fordi den kommer fra fagfælleskabet inden for smart grid-kommunikation og 5G. Kritik og anerkendelse fra kolleger i hele verden vejer altid tungest forskningsmæssigt," siger Petar Popovski i pressemeddelelsen.

Petar Popovski er leder af forskningssektionen Connectivity på Aalborg Universitet, som særligt beskæftiger sig med forskellige aspekter af 5G og trådløse forbindelser. 

Prisen blev overrakt på Institute of Electrical and Electronics Engineers konference Smart grid comm 2019, som netop har fundet sted i Beijing i Kina.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026