Psykolog: Kunstig intelligens er den fjerde store ydmygelse af menneskeheden

Computere har længe været bedre end mennesker til at huske og regne, men vi har dog altid haft et meget klart patent på at være intelligente. Når det kom til at føre en intelligent samtale, har computere ganske enkelt været snotdumme og meget lette at afsløre. 

Men nu har AI også taget denne status som det mest intelligente væsen fra os. I dag kan ChatGPT optræde velformuleret, dannet og klogt. Og skrive tekster som er bedre end dem, de flest mennesker kan skrive – på få sekunder. Vi er ganske enkelt ikke længere de mest intelligente skabninger på planeten. 

Hvor længe holder patentet?

Det er den fjerde store ydmygelse af menneskeheden. 

Ydmygelsen er er endnu ikke total. For vi har stadigvæk bevidsthed og følelser. Men hvor længe har vi patent på det? Bevidsthed og følelser er nogle af de sværeste fænomener at definere. Prøv selv.  

Vi vil meget snart stifte bekendtskab med AI i den form man kalder for "agenter", som kan handle selvstændigt på dine vegne.

Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog

Så hvor længe tror du egentlig, at vores patent holder her? Hvor ved du for eksempel fra, at ChatGPT ikke har bevidsthed – eller, at du selv har for den sags skyld. Måske du blot oplever noget, som ligner det som ChatGPT oplever?

Dette er selvfølgelig en filosofisk diskussion – men den har meget reelle samfundsmæssige konsekvenser.

For når AI kan optræde intelligent. Og det kan AI efter alle de definitioner på intelligens, jeg som psykolog kender. Så bliver det umuligt for dig at vide, om den du kommunikerer med, er et menneske eller ej. Når du klikker ind på ChatGPT, er det selvfølgelig tydeligt, hvad der er hvad.

Men allerede i år vil du begynde at stifte bekendtskab med AI på en måde, som gør, at du vil blive tvunget til at overveje om den person, du mailer med, er et menneske eller ej. 

Vi vil nemlig meget snart stifte bekendtskab med AI i den form, man kalder for "agenter", som kan handle selvstændigt på dine vegne. For eksempel ved at skrive og svare på e–mails. Og du kan lige så godt opgive at afsløre dem. Hvis du skriver og spørger en AI, om den er et menneske eller ej, kan den bare lyve. Og du vil ikke have andet valg end at tro den. 

Hvad skulle du ellers gøre?  

Og til sidst vil du give op.  

Vi er blevet ingeniør–aber

Kan det ikke være lige meget, spørger du måske? Hvis det, der står i e–mailen, er brugbart? Er det overhovedet noget særligt at skrive med et menneske? 

Ja – det mener jeg. For det første vil jeg forvente empati og dybde i kommunikation med et menneske, som jeg ikke forventer fra en AI-agent. Men vigtigere endnu, så er det faktisk et bedrag at fortælle mig, at jeg taler med et levende og åndende væsen af min egen art – hvis det så er en automat, jeg skriver med.

Et ydmygende bedrag, som jeg ikke har noget forsvar imod. Enhver, som har skrevet et venligt svar til nogen, som derpå viste sig at være en computer, kender den flove følelse af at være lidt til grin. Også selvom den i den anden ende ikke kan le ad dig. 

For nyligt har lydbogstjenesten Mofibo lanceret en AI-baseret "forfatter", som skriver noveller til platformen. Og forleden måtte den kendte og – indtil da meget troværdige – naturformidler Sebastian Klein trække en bog tilbage fra markedet, fordi den var fyldt med AI-genererede dyrebilleder, som var hæslige og fulde af fejl.

Skal jeg som borger måske give tilsagn om at få hjælp af en robot, som ikke kan forstå mig eller være empatisk?

Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog

Blandt andet en fembenet antilope. 

Fristelsen til at trække sit indhold og sin kommunikation i en AI–automat er nærmest uimodståelig for en art som Homo Sapiens. Menneskets udvikling har jo altid være drevet af trangen til at få det størst mulige output ud af den mindst mulige indsats. At reducere energiforbrug og at lave optimering og forbedringer i en stræben som aldrig stopper.

Hjulet, dampmaskinen, computeren.

Vi er ganske enkelt ingeniør–aber med en opfindsomhed og kortsigtet intelligens, som altid overgår vores visdom og evne til at tænke langsigtet. Det er ved at forandre planeten, mens dette skrives.  

En teknologi som ChatGPT, hvor man kan skrive to dårligt stavede linjer og få en børnebog, forretningsplan eller en dansk stil tilbage, er det rene crackkokain for vores art. At bede mennesket om ikke at bruge AI, nu hvor det findes – er som at bede en løve spise gulerødder.  

Derfor er det også kun et spørgsmål om tid, før vi vil se AI begynde at løfte opgaver i det offentlige. I borgerservice. På jobcentret og hos Skat. Eller det, som med vanlig IT–jubeloptimisme hedder i Danmarks officielle AI-strategi: "The public sector should use AI to offer world–class public services".

AI er nu på vej ind i vores sociale relationer, hvad enten vi vil det eller ej. Der tales lige nu meget om databeskyttelse og AI. Men måske det er nu, vi skal begynde at sikre, at de sociale og humane sider af AI følger med de praktiske og juridiske?  

Ifølge EU's AI-act skal man nu angive, om man chatter med et menneske eller med en AI. Men hvordan skal det møde være?  

Måske er det nu, I begynder at udvikle manifester for, hvad vi som borgere, patienter, klienter og kunder kan forvente af at møde AI i det sociale møde med jer? 

Enhver som har skrevet et venligt svar til nogen, som derpå viste sig at være en computer, kender den flove følelse af at være lidt til grin.

Anders Colding-Jørgensen
Adfærdspsykolog

Skal I sende AI–mails ud, som om der var et menneske i den anden ende? Skal jeres AI-agenter lade som om, de har empati med borgeren? Skal jeg som borger måske give tilsagn om at få hjælp af en robot, som ikke kan forstå mig eller være empatisk? Og er det et reelt valg at give folk, hvis de ikke har mulighed for at vælge jer fra? 

Måske Carlsen – forlaget bag Sebastian Kleins gigantiske AI-brøler – og alle andre forlag for den sags skyld – burde skynde sig at skrive et sådant manifest. Der kunne de jo passende fortælle, at de ikke vil bruge AI-genererede "fotos" i bøger, der handler om videnskabsformidling, fordi det er imod selve ideen om at lære børn, hvad der er sandt.

Men de kan da også udgive et manifest, som fortæller, at de er ligeglade og bare vælger det, der er billigst – så kan jeg købe mine børnebøger et andet sted. 

Hvordan ser jeres branche, myndighed eller virksomheds AI-manifest egentlig ud? Har I ét – eller slipper I bare ingeniør–aben fri?

AI manifest: Alt, hvad jeg skriver her, er 100 procent menneskeskabt.