Ældre Sagen: Velfærdsteknologi med mennesket i centrum

Af Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

Velfærdsteknologi er et sammensat ord. Det har en ”hård” side, der har at gøre med teknologi og elektronik, og en ”blød” side, der omhandler velfærd og livskvalitet.

Hvis vi skal have det optimale ud af velfærdsteknologien, skal det hårde og bløde spille sammen på en måde, som hjælper borgerne til at opnå større frihed og tryghed i hjemmet.

I midten af december måned åbner Københavns Kommune ’Living Lab’ i Hellerup, som blandt andet skal bruges til fremvisning og afprøvning af nye teknologier. En af de nye teknologier er et svensk produkt, hvor man sidder på en stol med en halvkuppel. I halvkuplen er der installeret Google Street View, så man som cyklist kan få følelsen af, at man cykler ét bestemt sted. Det kan være ved sit barndomshjem eller et andet sted, man forbinder med noget positivt.

På Fremtidens Plejehjem i Nørresundby ved Aalborg er der sensorgulve, trivselsskærme og automatisk skyl på toilettet. Sensorgulve kan registrere, hvis en beboer falder og sender besked til plejepersonalets vagttelefon. Trivselsskærme, der er små tablets, som de ældre kan holde kontakt med familie og tjekke plejehjemmets aktiviteter på. Skylle/tørre-toiletter, hvor beboeren ved et enkelt tryk på en knap kan klare sit eget toiletbesøg.

Ovenstående er blot to eksempler på velfærdsteknologi og det positive, det bringer med sig. For fællesnævneren for begge eksempler er, at mennesket er i centrum. Velfærdsteknologi må aldrig blive tvang eller brugt som en spareøvelse. Det skal være fordi, der er klare fordele ved det, som eksemplet med sensorerne i gulvet tydeligt vidner om.

Heldigvis er nogle af børnesygdommene på velfærdsteknologiområdet overstået, og der er hos alle parter en større og mere realistisk forståelse af, at teknologien skal fungere godt og stabilt, før den anvendes hos borgerne.

Jens Højgaard
Souschef i Ældre Sagen

Børnesygdomme er overstået
Vi har i Ældre Sagen tidligere hørt om private hjem, hvor kommunen har indført robotstøvsugere, selv om de ikke egner sig til hjem med mange genstande og tæpper. I Odense fik 200 hjemmehjælpsmodtagere gjort rent med robotstøvsugere tilbage i 2014, men efter et halvt år fandt kommunen ud af, at de ikke gjorde tilstrækkelig rent.

Tilbage i 2012 besluttede den daværende indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R), at kommunerne sagtens kunne give afslag på støvsugning i hjemmet med henvisning til, at den ældre i stedet kunne skaffe sig en robotstøvsuger. Efter flere års sagsbehandling slog Social- og Indenrigsministeriet for nylig fast, at det ikke er tilladt for kommunerne. Bedre sent end aldrig!

Derfor er vi i Ældre Sagen glade for, at vi i sin tid råbte vagt i gevær. Og det gevær står vi stadig med. Men forhåbentlig får vi ikke brug for det. Heldigvis er nogle af børnesygdommene på velfærdsteknologiområdet overstået, og der er hos alle parter en større og mere realistisk forståelse af, at teknologien skal fungere godt og stabilt, før den anvendes hos borgerne.

Det indebærer blandt andet, at teknologien skal være enkel og funktionel at anvende for borgeren, at plejepersonalet er uddannet i teknologien og skal kunne assistere, at kvaliteten skal være højere end ved de ”traditionelle” løsninger. Desuden er teknologien ikke en erstatning for menneskelig kontakt. Banalt, måske – men meget vigtigt.