Ældre Sagen: Svag evaluering af kommunalreform

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen
Ældre Sagen har længe set frem til offentliggørelsen af evalueringen af kommunalreformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Evalueringen er en rigtig god mulighed for både at få sat fokus på og få rettet op på nogle af de uhensigtsmæssigheder, som opstod i kølvandet på kommunalreformen i 2007.
Så da ministeriet i forrige uge offentliggjorde evalueringen, sad vi i Ældre Sagen på stikkerne. Særligt genoptræningsområdet har haft vores opmærksomhed, da det område har været særligt belastet af bl.a. meget lange ventetider efter kommunalreformen. Og desværre viser det sig, at evalueringen simpelthen ikke indeholder tiltag, der i nævneværdig grad vil forbedre genoptræningsområdet.
Ventetider er problematiske
Det største problem er de lange ventetider til almindelig genoptræning, som rigtig mange borgere har oplevet. I evalueringen henvises til ventetider på op til 54 dage, men det er set endnu værre.
Det største problem er de lange ventetider til almindelig genoptræning, som rigtig mange borgere har oplevet. I evalueringen henvises til ventetider på op til 54 dage, men det er set endnu værre.
Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen
Vi ved, at lange ventetider gør, at borgere efterfølgende er længere tid om at komme ovenpå igen.
Det giver en længere vej tilbage til arbejdsmarkedet eller længere tid med behov for kommunal praktisk og/eller personlig hjælp. Så derfor er denne problemstilling så enormt væsentlig. Og hvad siger evalueringen til de lange ventetider og den store variation i ventetider mellem kommunerne?
Det "indikerer et forbedringspotentiale" er alt, hvad der står. Det er bare ikke godt nok! Vi undrer os over, at regeringen ikke er mere ambitiøs, når det så åbenlyst er til fordel for både borgere og samfundet - både menneskeligt og økonomisk.
Der er dog også steder, hvor evalueringen rammer tæt på målet. Evalueringen foreslår blandt andet forbedret monitorering af genoptræningsområdet samt udvikling af visitationsretningslinjer til borgere med komplekse genoptræningsbehov, hvilket betyder, at der bliver indført både en
bedre kontrol og kvalitetssikring af genoptræningsområdet. To fornuftige tiltag, der vil give bedre genoptræning for borgerne.
Hverken svært, dyrt eller tager lang tid
Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor det skal være så svært at sikre hurtig genoptræning til borgere.
Vi var i forrige uge ude og rose Køge og Haderslev Kommuner, der begge har lavet nye tiltag, der sikrer genoptræning inden for en uge efter udskrivelse. I Køge Kommune kostede det for eksempel i omegnen af 100.000 kr. og tog blot tre måneder at få ventetiden ned fra fire uger til fem dage. Og forventningen i Køge er, at det vil føre til besparelser.
Endvidere ser vi i rigtig mange kommuner rundt om i landet et progressivt fokus på rehabilitering og forebyggelse med henblik på at gøre borgere mere selvhjulpne. Hvorfor ser vi ikke det samme på genoptræningsområdet, som jo også har til formål at gøre borgere selvhjulpne igen? Det er temmelig uklart! Vi havde mildest talt håbet på lidt mere end "forbedringspotentiale". For borgerne har fortjent bedre. Det er simpelthen for uambitiøst!
Ældre Sagen vil i den kommende tid følge evalueringen tæt.
Emner i denne artikel
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Finn Kensing76 år8. juni
Professor emeritus, dr. scient., Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Søren Bregenholt55 år8. juni
Chef for forskning og udvikling, Novo Nordisk, fhv. bestyrelsesformand, Medicon Valley Alliance
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















