Aflyste møder og gentagne advarsler: Her er teledata-skandalen dag for dag

TIDSLINJE: Fejl på fejl på fejl. 50 udsatte retssager, 35 mistænkte løsladt fra varetægtsfængsel, og mere end 10.776 straffesager, som risikerer at skulle gå om. Beskyldninger, der fyger. Altinget giver her et overblik over teledatasagen.

November 2018: Politiet opdager manglende teleoplysninger i forbindelse med et peerreview af den uopklarede sag om drabet på Emilie Meng. Det drejer sig om oplysninger fra et såkaldt "mastesug", der bredt indsamler historiske data fra mobiltelefoner i et bestemt område ud fra de telemaster, de er sluttet til. Ekspertgruppen opdager, at der er mangler i de data, Rigspolitiet har sendt tilbage til Politikredsen, i forhold til de rådata, man modtog fra teleselskaberne.

Rigspolitiet foretager efter eget udsagn en stikprøvekontrol, som dog ikke dokumenteres, og vurderer, at der ikke er tale om "generel systemfejl".

5. februar 2019: Rigspolitiet bliver kontaktet af en anden politikreds, der også har opdaget mangler i de konverterede data, de modtager fra Rigspolitiets Telecenter. Det kommer senere frem, at det drejer sig om det uopklarede drab på Louise Borglit. Også her har har man brugt "mastesug".

Telecentret iværksætter en systematisk gennemgang af alle indhentede teledata fra januar 2017 til februar 2019 og konstaterer 20. februar, at der "formentlig var tale om en generel fejl i konverteringen af rådata" fra teleselskaberne.

8. marts 2019: Rigspolitiet telecenter vurderer, at det "angiveligt var en timer i it-systemet, der var årsag til konverteringsproblemet" og sletter derfor timeren. Det vurderes dog samtidig, at det ikke kan udelukkes, at fejlene kan have andre årsager.  

Timeren sørger for, at data, politikredsene beder om, bliver sendt af sted på det rigtige tidspunkt. Fejlen vurderes at være sket efter en opdatering mellem maj 2013 og februar 2014 og betød ifølge Rigspolitiets redegørelse, at "konverteringen af data var 'stoppet' efter én time, og at dele af rådata derfor ikke var kommet med". Det er derfor primært i forbindelse med store mængder data, fejlen er optrådt. 

13. marts 2019: Politdirektøren ringer til en afdelingschef i departementet og oplyser ifølge Politiets redegørelse om den "systematiske konverteringsfejl, der kunne have stået på i årevis", og at "manglende teledata potentielt kunne have betydet, at skyldige var gået fri, men også potentielt kunne have ført til forkerte afgørelser ved domstolene, og at der derfor kunne blive tale om et meget stort oprydningsarbejde". Ifølge Justitsministeriets redegørelse siger Politidirektøren kun, at "der har været en fejl i et it-system i Rigspolitiets Telecenter, som Rigspolitiet er ved at undersøge, og at Rigspolitiet vil orientere om fejlen, når man ved mere."

27. marts 2019: Ifølge Politiets redegørelse bliver et kalendersat møde mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet, "hvor Justitsministeriet ifølge politidirektøren skulle gives en grundig indføring i sagen, og hvor de potentielle konsekvenser af de manglende data i konkrete straffesager skulle drøftes", aflyst på Justitsministeriets foranledning. Denne aflysning fremgår ikke af Justitsministeriets redegørelse.

1. april 2019: Chefen for Rigspolitiets telecenter forflyttes. Ifølge DR skulle han "have talt om, at medarbejdere i telecenteret over for Justitsministeriet skulle sige, at der var foretaget kontroller af it-systemet eller sagerne, som ikke var blevet foretaget". To måneder senere fratræder vedkommende.  

2. april 2019: Justitsministeriets departementschef Barbara Bertelsen bliver orienteret om fejlen. Et møde mellem Rigspolitiet, Justitsministeriet og Rigsadvokaturen, der nu er sat til 4. april 2019, bliver aflyst. Ifølge Justitsministeriets redegørelse, fordi Rigspolitiet "fortsat er ved at undersøge fejlen, der er meget kompleks". I stedet aftales et møde godt tre uger senere – efter påske – "hvor it-fejlen forventes at være mere udboret".

26. april 2019: Mødet mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet – der nu er en måned forsinket – afholdes. Her redegør politidirektør John Vestergaard for fejlene og deres betydelige omfang og siger ifølge Politiets redegørelse, at rigsadvokaten på et møde 11. april 2019 udtrykte bekymring for, at "manglende teledata kunne have haft betydning for domstolenes afgørelse i sager".

Ifølge Justitsministeriets redegørelse vælger afdelingschefen heller ikke på det tidspunkt at orientere departementschef Barbara Bertelsen og justitsminister Søren Pape Poulsen (K).   

7. maj 2019: Der udskrives folketingsvalg. Et notat fra Statsministeriet minder ministerierne om, at der har "udviklet sig en praksis om embedsmænds rådgivning og bistand, hvorefter regeringen, når valg er udskrevet, udviser tilbageholdenhed i sager, der indeholder væsentlige politiske beslutninger".

9.-26. maj 2019: Et opfølgende møde mellem Rigspolitiet og Justitsministeriet, der blev aftalt 26. april, flyttes 9. maj først til 16. maj og derefter til 27. maj. Dagen før mødet skal afholdes, 26. maj, aflyser afdelingschefen i Justitsministeriet mødet, fordi "der er udskrevet valg."

Samtidig bliver udkastet til det brev, der skal orientere forsvarere og domstolene om fejlen, udsat af Rigspolitiet. Det drøftes, om man af hensyn til valget bør vente, men politidirektøren og vicestatsadvokaten bliver enige om, at "valgkampen var uden betydning for orienteringen af forsvarerne".

3. juni 2019: Rigspolitiet holder møde om pressestrategi.

4. juni 2019: Chefen for National Efterforskningsafdeling (NEA) oplyser departementet om presseberedskabet.

5. juni 2019: Ved folketingsvalget mister Lars Løkke Rasmussen regeringsmagten.

6. juni 2019: Forsvarsadvokaterne informeres mundtligt på et møde med statsadvokaten og Rigspolitiet om, at det vurderes, at der er behov for en gennemgang af 10.776 sager fra 2012 til 2019.

Samme dag indgiver regeringen sin afskedsbegæring og bliver fungerende, indtil en ny regering er udpeget. Justitsministeriet modtager Rigspolitiets og Rigsadvokatens presseberedskab, men sagsbehandler det ikke.

13. juni 2019: Orienteringsbrevet til forsvarsadvokater og domstole udsendes. Der er gået over tre måneder, siden Justitsministeriet blev orienteret første gang, og ifølge Politiken 43 dage, siden Rigsadvokaten på et internt måde konkluderede, "at forsvarere og domstolene ville skulle orienteres om fejlen, ligesom der ville være behov for generelt at melde ud om konverteringsfejlen hos Rigspolitiet".

17. juni 2019: Advokatsamfundet offentliggør orienteringsbrevet på sin hjemmeside. Da medierne samler den op, får offentligheden for første gang indblik i sagen. Det er også på dette tidspunkt, Søren Pape Poulsen, efter eget udsagn, for første gang hører om den. Han sender samme aften ifølge Justitsministeriets redegørelse en sms til departementschef Barbara Bertelsen, som "tilkendegiver, at ministeren vil blive ringet op den følgende dag".

27. juni 2019: Der udnævnes en ny, socialdemokratisk regering.

30. juni 2019: Politidirektøren fortæller statsadvokaten, at "der er en problemstilling vedrørende nyere samtaletjenester, som departementet ikke tidligere er blevet oplyst om". Det drejer sig om samtaler og beskeder, der går over de internetbaserede VoLTE og VoWiFi-teknologier.

2. juli 2019: Justitsministeren orienterer Retsudvalget om konverteringsfejlen og "de mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester"

5. august 2019: Rigspolitiet skriver i et bidrag til svar på et paragraf 20-spørgsmål fra Enhedslisten, at der også kan være fejl i sager fra før 2012.   

16. august 2019: Under gennemgangen af straffesager, der kan være berørt af fejlen, finder Rigspolitiet en ny fejl "i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering, som medfører (...) fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position med videre, samt at omfanget af og årsagen til fejlen endnu ikke er afdækket". 

18. August 2019: Rigsadvokaten stopper midlertidigt brugen af teledata i straffesager. 

4. oktober 2019: Justitsminister Nick Hækkerup kalder Rigspolitiets håndtering af sagen "særdeles utilfredsstillende". I forhold til Justitsministeriets egen rolle beklager Nick Hækkerup "at departementet ikke på et tidligere tidspunkt udviste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen", hvilket han forventer, at "departementet lærer af".

 

Kilder:

Rigspolitiets og Rigsadvokatens redegørelse

Redegørelse for forløbet i teledata-sagen, for så vidt angår Justitsministeriets departement

Teleskandalen: Få overblikket over hele det bizarre forløb (Politiken)

Rigspolitiet flyttede chef, længe inden teledataskandalen brød ud (DR)

,

Forrige artikel Kommentar: Systemforståelse – et fag, du ikke kan få Kommentar: Systemforståelse – et fag, du ikke kan få Næste artikel Forvaltningsekspert: Embedsværket har begået klare fejl i teledatasagen Forvaltningsekspert: Embedsværket har begået klare fejl i teledatasagen
Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel, og arbejdet bliver ”distribueret”

RAPPORT: At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.