Forvaltningsekspert: Embedsværket har begået klare fejl i teledatasagen

TELEDATASAGEN: Professor i forvaltningsret Sten Bønsing mener, at det er en klar fejl, at justitsministeren ikke blev orienteret af sit embedsværk i sagen om systematiske fejl i brugen af teledata. Han mener, sagen er i den alvorlige ende af skalaen for forvaltningssvigt.

Justitsministeriet begik grove og klare fejl i forbindelse med teledatasagen.

Det mener professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing.

For det første tilsidesatte justitsministeriets embedsmænd deres oplysningspligt ved ikke at orientere ledelsen og justitsministeren på et tidligere tidspunkt, forklarer han. Og for det andet var det forkert at udsætte behandlingen af sagen med henvisning til det kommende folketingsvalget:

"Embedsværket har pligt til at orientere opad i systemet i tilfælde af alvorlige fejl, og det er efter min opfattelse tilsidesat her, og samtidig er sagen ikke af en sådan karakter, at man skal drosle ned på den, fordi der er valg," siger han og fortsætter:

"Det er jo altid svært at gradbøje ting, men det er mere end bare en hovsa-situation, og jeg vil også sige, at sagen er i den grove ende og et alvorligt problem, hvis man sammenligner med tidligere problemsager.”

Dermed modsiger Bønsing professor emeritus i Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen, som tirsdag i Berlingske forsvarede både Rigspolitet og Justitsministeriets håndtering af sagen.

Pape ikke orienteret
Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i sidste uge en redegørelse for departementets rolle i teledatasagen.

Redegørelsen viser, at ansatte i departementet var bekendte med problemerne allerede fra 13. marts 2019, og at Justitsministeriets departementschef Barbara Bertelsen blev orienteret 2. april 2019.

26. april afholder rigspolitichefen og afdelingschefen i Justitsministeriet et møde, hvor man konkluderer, at fejlene i to sager med såkaldte "mastesug" er blevet rettet. Da man ikke har helt fuldt overblik over sagens karakter, omfang og betydning, eller hvordan sagerne skal gennemgås, vælger man dog ikke at orientere hverken departementschefen eller justitsministeren.

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (S) bliver altså ikke orienteret, før valget bliver udskrevet 7. maj 2019.

Embedsværket har begået klare fejl
Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, undrer sig over forløbet og over, at ministeren aldrig blev involveret i sagen

"Der går meget lang tid, før man orienterer opad i systemet. Jeg kan ikke helt blive klog på, hvornår man bliver helt klar over, at det er mere end nogle enkeltstående sager, men at der nok er tale om en systemfejl, men det må være sådan, at når man har en fornemmelse af, at det er et større problem end en enkelt eller to straffesager, har man har pligt til at orientere hele vejen op til departementschefen og ministeren."

Embedsværkets oplysningspligt foreskriver ellers, at embedsmænd har til opgave løbende at orientere ministeren, hvis forhold på ressortområdet kan forbedres eller udvikler sig anderledes end ønsket.

"Selvfølgelig kan man have en vis margin, før man kan give et bud på løsningen af et problem, men jeg synes, det er mærkeligt, at det går så trægt, og at man ikke orienterer departementschefen og ministeren, når man kan konstatere, at der er tale om en alvorlig sag. I så fald indtræder en pligt til at orientere departementschefen og siden ministeren. Det har jo også i sig selv værdi at orientere om, at man har en dårlig sag, som man skal have fundet en løsning på."

Ingen fyringer i Justitsministeriet
Ved præsentationen af redegørelsen lancerede Hækkerup 16 initiativer, der skal genoprette tilliden til retssystemet.

Redegørelsen fremstår som en hård kritik af Rigspolitiet, der ifølge Hækkerup leverede mangelfulde orienteringer til Justitsministeriet. Hækkerup mener derimod ikke, at man i departementet har haft et ønske om at hemmeligholde oplysninger fra hverken minister eller Folketinget.

"Jeg finder det dog samtidig beklageligt, at departementet ikke på et tidligere tidspunkt viste større initiativ i forhold til at sikre tilstrækkelig fremdrift i myndighedernes afklaring af sagen" udtalte justitsministeren i en pressemeddelelse.

Foruden at beklage forløbet slog Hækkerup fast, at der ikke er udsigt til fyringer i departementet. Den beslutning betegner Sten Bønsing som et ledelsesvalg.

"Alt, hvad der foregår under ministeren, fra departementschefen og nedefter, er i virkeligheden et valg fra ministeriets side, altså om man synes, det skal have konsekvenser, og hvad angår departementschefen, er det ministerens beslutning. Det er svært at sige mere konkret, men det, ministeransvarlighedsloven siger, er, at ministeren har pligt til at sørge for, at ministeriet indrapporterer væsentlige fejl og ulovligheder."

Ifølge ministeransvarlighedsloven har ministeren ansvaret for en underordnets ulovlige handling, hvis ministeren har været bekendt med den og ikke har forsøgt at hindre den, eller hvis ministeren har fremmet den ulovlige handling ved ikke at føre tilstrækkeligt tilsyn og fastsætte instrukser.

Valgkampen er ingen undskyldning
Fordi embedsmænd skal være partipolitisk neutrale, må de ikke yde rådgivning og bistand til partipolitiske formål. Når der udskrives valg til Folketinget, betyder det, at embedsmænd bliver fritstillet fra alle opgaver, som ikke har praktiske formål, og ministerierne overgår til at fungere som såkaldte forretningsministerier.

Det gælder også i teledatasagen: Flere møder mellem Rigspolitiet og departementet blev udskudt og aflyst under henvisning til valget i maj og juni.

Men ifølge Sten Bønsing er valget ikke en tilstrækkelig undskyldning for, at sagen ikke blev taget videre.

"Jeg er helt uenig i, at man ikke kan orientere om sagen, fordi der er valgkamp eller valg på vej. Der er nogle principper for, at ministeriet skal drosle ned på nogle fronter i forbindelse med udskrivelse af valg, for eksempel hvis ministeriet håndterer politiske projekter, men det mener jeg slet ikke dækker sådan en situation som den her. I den her sag har valgets udskrivelse dog efter min oplevelse slet ikke nogen betydning."

Departementets håndteringen af sagen er altså grundlæggende kritisabel?

"Det er kritisabelt, fordi ministeren fortsat er chef for ministeriet, også under valgkampen. Det her er jo rent et spørgsmål om, at der er sket nogle fejl, og at der er noget, der er blevet håndteret forkert, og det er den samme pligt som altid til at melde ind på."

Altinget har bedt Justitsministeriet om at forholde sig til denne artikels hovedpointer. Det oplyste ministeriets pressetjeneste ikke var muligt.

,

Forrige artikel Vestager om digital skat: Tempoet i OECD er et helt andet, end vi har set før  Vestager om digital skat: Tempoet i OECD er et helt andet, end vi har set før Næste artikel Analyse: GPS’en kan ikke fortælle dig, hvor du skal hen Analyse: GPS’en kan ikke fortælle dig, hvor du skal hen