Alternativet: Hvor går grænsen for digital valgkamp?

DEBAT: Vi risikerer at ende med en demokratisk uværdig kapitalistisk populisme, når politikere målretter deres budskaber til bestemte vælgersegmenter i digitale valgkampe, mener politisk ordfører Carolina Magdalene Maier (ALT). 

Af Carolina Magdalene Maier (ALT)
Politisk ordfører

De sociale medier opstod nærmest fra den ene dag til den anden, og det er, som om vi ikke helt har formået at begribe, hvordan det påvirker den offentlige debat. Det er vi nødt til at have en principiel debat om.

Når jeg som politiker deler et opslag på Facebook, bliver jeg spurgt, om jeg vil booste mit opslag. Det vil sige, at jeg definerer nogle kriterier for, hvem opslaget i særlig grad skal ramme. Jo flere penge jeg skyder i målretningen, desto flere mennesker når det. På en måde kan man sammenligne det med valgplakater i det offentlige rum. Facebook er en digital markedsplads, hvor du både kan købe varer og sælge budskaber.

Der er helt oplagte demokratiske problemer ved denne mulighed for, at politikere på ren kommerciel vis kan målrette deres politiske budskaber til specifikke grupper af borgere.

Kort sagt: Har du penge, kan du få; har du ingen, må du gå. Så allerede her har vi en potentiel skævvridning i forhold til de enkelte politikeres mulighed for at nå ud til landets borgere.

Kapitalistisk populisme
For det andet udgør muligheden for meget detaljeret målretning et principielt demokratisk problem. Hvorfor? Fordi man lukker muligheden for den brede demokratiske samtale ned, når man målretter sin politik til særlige modtagere. Man kan sige, at man på forhånd sorterer kritikerne fra og skaber et ekkokammer for sine egne holdninger.

Det er et demokratisk problem, hvis vi som politikere ikke tager debatten med vores kritikere. De målrettede budskaber kan også sammenlignes med reklamebranchen, hvor man for x antal millioner kan få sit budskab ud til store målgrupper.

De politiske partier bør ikke på samme måde kunne købe sig til at kaste budskaber efter danskerne. Vi bør blive vurderet og vejet på vores samlede politik og grundlæggende visioner for, hvilket Danmark vi ønsker. Ellers risikerer vi at ende i en kapitalistisk populisme, som ikke er demokratiet værdig.          

Marketing eller politik?
Lad os tage et eksempel: I Alternativet går vi for eksempel ind for klimaafgift på oksekød. En sådan afgift er en regulering. Det er en regulering, vi er villige til at indføre, fordi det gavner vores klode, men vi kommer ikke udenom, at det er en regulering.

Vi går også ind for at fjerne en masse af det bureaukrati, som i dag ligger mange små og mellemstore virksomheder til last, og for at indføre et fradrag for at investere i iværksættervirksomheder.

Det er meget forskellige politiske budskaber; det ene er en regulering, det andet en liberalisering.

Ville jeg promovere budskabet om en klimaafgift på oksekød på Facebook, kunne jeg gå ind og vælge vegetarer som min målgruppe. Ville jeg promovere de andre forslag, kunne jeg vælger iværksættere eller virksomhedsledere som min målgruppe.

Men Alternativets politiske projekt for Danmark er én samlet pakke, som både indeholder reguleringer og liberaliseringer. Derfor er den eneste etiske og demokratiske måde at kommunikere om vores politiske projekt at fortælle hele Danmark om hele vores politiske projekt. Når man målretter politiske budskaber til særlige grupper, baseret på eksempelvis livsstil, så ligner det nemlig mere marketing end politik. Det skal vi passe meget på med.

Principiel debat
Det er dog ikke helt sort-hvidt. For eksempel kan der være god fornuft i at kunne målrette geografisk. Jeg er selv kandidat i Københavns Storkreds og vil derfor have stor fordel af at kunne målrette mine opslag på Facebook mod københavnerne, fordi det kun er dem, der kan stemme på mig. Det ser jeg som sådan ikke et demokratisk problem i.

Men jeg ser et demokratisk problem i, at vi målretter mod snævre variable, som er defineret af for eksempel livsstil, politisk overbevisning eller indkomstgrundlag.

Spørgsmålet er, hvor grænsen går? Er det okay, at vi kan målrette vores politiske budskaber i forhold til nogle variable – for eksempel geografi og uddannelse – og ikke andre?

Jeg har ikke svaret på det. Men jeg mener, det er på høje tid, at vi i Danmark tager en principiel debat om, hvor grænserne går. I første omgang vil jeg tage den med min egen folketingsgruppe, og jeg vil opfordre mine politiske kollegaer til at gøre det samme.

Forrige artikel Hæstorp og aktører: Vi vil finde smarte løsninger på fremtidens udfordringer Hæstorp og aktører: Vi vil finde smarte løsninger på fremtidens udfordringer Næste artikel Dansk IT: Dataetik bør regulere kunstig intelligens Dansk IT: Dataetik bør regulere kunstig intelligens
  • Anmeld

    Knud Anker Iversen · folkepensionist

    Total enig

    Det er helt rigtigt at politik er for vigtigt til at blive stykket ud i målrettede små bider.

  • Anmeld

    Niels Peter B. Nielsen · Billedhugger

    Hvor stort er problemet i virkeligheden?

    Jeg mener, der bør foretages en undersøgelse, der kan bekræfte problemstillingen, før det bliver nødvendigt med regler. Når man ser på tidligere valg, hvor fx Konservative kunne frådse med flest sponsormillioner, men røg ned omkring spærregrænsen, mens DF havde mindst sponsorering, men gik mest frem - så ser jeg ikke nogen reel sammenhæng mellem graden af kommerciel politikerexponering og stemmeflytning.
    Men princippet om, at man kan købe sig til stemmer, er selvfølgelig udemokratisk, og jeg kan heller ikke bedømme, om den marginale stemmeflytning skulle være mere påvirkelig af facebook-reklamer end valgplakater.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!!

    TV 2 OG DR. HAR SVIGTET DEBAT DEMOKRATIET !

    Fra Forsamlingshuse til Busnist Diktatur !!!!!!!
    Det er ikke tilfældigt at der skal spares på
    tilskud til den Demokratiske presse !!!!!
    Kapitalismen går svære tider i møde , de
    bruger alle kneb for at forhale den grønne
    omstilling !!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør kandidat for Nye Borgerlige

    Hvis ikke en håbefuld politiker skulle fortælle sine potentielle vælgere

    hvad han står for, hvem skulle så?
    En vælger vil da vide hvad kandidaten står for- hallo du.
    Hvad står du for, min ven?
    Hvorfor skulle jeg stemme på dig?
    Vil du bare sådan dingle lidt rundt og plidre lidt her, lidt der, mens du bekæmper den omsiggribende meningsdannelse blandt almindelige vælgere, der måske efter din svævende mening, sådan bare altså lissom skulle lade dig bestemme på deres vegne uden at du havde bare givet en lille ide om hvad du mener?
    Det er vist svært for dig og dit parti at mene noget håndgribeligt om noget som helst.
    mvh

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Din opgave er ikke at overfuse befolkningen med propaganda.

    Du skal vist besinde dig Caroline.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Algoritmepolitkere:


    Man kan målrette nok så meget, men det er private firmaers algoritmer, der bestemmer om dit budskab når ud!

    Er du pro NATO er dine chancer gode på Facebook.
    Facebook er nu samarbejdspartner med NATO, som bruger en hvilken som helst organisation, som Jihadister, hvis blot den fremmer NATO´s agressive globale mål.
    NATO bestemmer hvilke algoritmer, der må og ikke må køre på det CIA-bakkede Facebook!

  • Anmeld

    Ruddi Welzel · Udlært filosof

    Uheldig kattelem

    Artikelens forfatter er uden tvivl en af de fornuftigste på Christiansborg. Det er en fin pointe ikke at ville gøre politik til en vare som alle andre, som man forsøger at prakke folk på med snedige tricks hentet fra markedets smarteste, men skrupelløse reklamefolk.

    Imidlertid kan jeg ikke lide Maiers undtagelse/kattelem: at man som politiker godt kan målrette sit budskab geografisk til de personer, som har mulighed for at stemme på en (in casu: Københavns Storkreds). Thi som folketingspolitiker er man jo med til at bestemme for hele landet.

    Det betyder, at fx min fætter på Als (det er ham, der danser sommerens vals) da også bør kende Maiers budskaber og argumenter, så han kan ringe til mig og sige: hendes synspunkter holder ikke, fordi de favoriserer København på bekostning af provinsen.

    Folketingspolitiske synspunkter og argumenter bør være åbne for alle landets vælgere. Med sin undtagelse/kattelem begår den ellers skarpe Maier efter min mening et fejlargument (som der naturligvis endnu kan rettes op på).

    Altså: der er ingen saglig grund til ikke at holde sin politiske sti helt ren!

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Een valgkreds

    Hele landet bør være een valgkreds, så vælgerne får mulighed for at vælge mellem alle opstillede folketingskandidater, ligesom man kan ved Europa-Parlamentsvalg. Det vil også reducere lokal lobbyismes usaglige indflydelse. D en geografiske opdeling i valgkredse er forældet i en tid, hvor det er ideologiske og landspolitiske spørgsmål, der deler vandene.