Alternativet-kandidat: Her er tre grunde til, at Facebook udfordrer demokratiet

Af Asbjørn Ammitzbøll Flügge
Cand.it. og folketingskandidat for Alternativet

At bruge sociale medier som Facebook er et vilkår for at være politiker og føre valgkamp i dag. Alle bruger det: vælgere, medier og politikere.

Men der er tre demokratiske problemer ved Facebook, som sjældent får opmærksomhed, og det er et problem for vores demokrati og vores tillid til det kommende folketingsvalg.  

Problem 1: Penge + data = målrettede budskaber
Partier og kandidater har til alle tider forsøgt at målrette politiske budskaber mod udvalgte vælgergrupper. Med Facebook kan indhold nu målrettes så præcist, at jeg ser andre politiske opslag end min kæreste. Årsagen er data.

Vi kategoriseres af Facebook, der ikke kun indsamler data om alder, bopæl og uddannelse. Facebook opsamler også vores religiøse, seksuelle eller politiske interesser, uden at vi har givet samtykke til det. I alt op til 98 datapunkter. Jeg har oplistet tre her. Forestil jer resten – eller se, hvad Cambridge Analytica brugte borgernes data til.

Dén viden er en ren guldkalv for partiernes analyse- og kommunikationsafdelinger, men sprængfarligt for demokratiet.

Der er grænser for, hvor mange valgplakater og tv-reklamer, der er plads til. Men der er uendeligt med plads på Facebook. Derfor favoriserer den digitale markedsføring de rige partier.

Asbjørn Ammitzbøll Flügge
Folketingskandidat for Alternativet

Når potentielle vælgergrupper segmenteres så præcist, så forsvinder den åbne og demokratiske debat i en benhård analytisk segmentering af potentielle vælgere på baggrund af deres digitale liv.

I Danmark er det faktisk forbudt at vise politiske budskaber på tv for at undgå en demokratisk skævvridning, så rige partier kan købe sig til mest taletid. Det var dengang, tv og radio var de største massemedier. Det er de ikke længere.

Der er grænser for, hvor mange valgplakater og tv-reklamer der er plads til. Men der er uendeligt med plads på Facebook. Derfor favoriserer den digitale markedsføring de rige partier.

Problem 2: Favorisering af radikale synspunkter
Facebook er et demokratisk kvantespring, fordi alle kan komme til orde. Vi kan kommunikere med hinanden, politikere og andre mere direkte og hurtigere, end vi nogensinde har kunnet gøre det før. Det er positivt.

Det problematiske ved Facebook skyldes den iboende logik i, hvordan Facebook tjener sine penge.

For Facebook tjener sine penge på din opmærksomhed og aktivitet. Jo mere du klikker, liker, deler, des bedre data har virksomheden til at sælge til annoncører. De er kunderne, og vi – ganske almindelige mennesker – er produktet. Den logik tilgodeser dem, der skaber størst aktivitet. Næsten uanset hvordan de skaber aktivitet, og det favoriserer radikale udmeldinger.

Derfor er radikale eller forargende udmeldinger, eksempelvis Inger Støjbergs kage-billede, som skabt til Facebook. For vrede kommentarer eller delinger med kommentarer som "det er usmageligt" skaber kun mere aktivitet, der igen gør, at opdateringen når endnu længere ud. Fordi mange interagerer med en opdatering på Facebook, bliver opdateringen mere synlig, end hvis færre interagerede. Derfor fordrer platformen til en polariserende debat, fordi det simpelthen er de opslag, der har den største succes.

Problem 3: Den offentlige samtale er på private hænder
Et af fundamenterne i et liberalt demokrati er, at vi kan have en åben debat om samfundets forhold. Det kan vi ikke på Facebook. For nok kan alle måske komme til orde, men den grundlovssikrede ytringsfrihed findes ikke.

Teknologigiganter som Google og Facebook er ifølge Cambridge-professor David Runciman i bogen 'Sådan ender demokratiet' blevet til de stater, som vi alle sammen lever i. På tværs af landegrænser, toldmure og lovgivninger. Offentligheden og stater er derfor underlagt teknologigiganternes regelsæt og forståelser af eksempelvis hate speech.

For nok kan alle komme til orde, men det rum, som samtalen føres i, er rum ejet af en privat virksomhed, hvis formål er at tjene penge. Selvom vi kommunikerer massivt på Facebook, så er der massiv begrænsning for ytringsfriheden, når den offentlige debat underlægges en privat virksomheds ”fællesskabsregler”, som blandt andet lyder:

”Vi definerer hadefuld retorik som direkte angreb på folk baseret på det, vi kalder for beskyttede karakteristika … Vi definerer angreb som voldelig eller umenneskeliggørende retorik, udtalelser om underlegenhed og opfordringer til eksklusion eller adskillelse.”

At en avis' debatsider har samme karakteristika ville være forventeligt, men når det er selve den offentlige samtale, der skal igennem censurmaskinen, og vi accepterer det, så har vi et alvorligt demokratisk problem.

Løsning: Demokratisk kontrol, åbenhed og regulering af politiske annoncer
Jeg har oplistet tre problemer med Facebook, som politikere ikke forholder sig til. Og selvom Facebook er en uundgåelig aktør i den offentlige samtale, så kan vi gøre langt mere for at demokratisere virksomheden. Ligesom virksomheder inden for alle andre brancher i Danmark opererer inden for dansk lovgivning, er det på tide, at Facebook også efterlever den.

Helt konkret kan man begynde at regulere politisk annoncering på Facebook og andre sociale medier, som det allerede er med tv og radio. Samtidig bør Facebooks ”fællesskabsregler” tilpasses dansk lov. Politikerne må mindes om, at de rent faktisk kan lovgive for mere åbenhed og efterlevelse af vores egen grundlov.

Det bliver de i hvert fald nødt til, hvis vi (igen) kan have en fri og offentlig samtale med færre fake news og mindre manipulation af vælgere. For som det er nu, så kan næste valg vindes på Facebook, men jeg er ikke sikker på, at det er et valg, vi kan have tillid til.