Alternativet: Staten skal ikke pille ved sociale mediers redigeringsret

DEBAT: Sociale medier har en stor indflydelse på den demokratiske debat, men lysten til at regulere dem med lovgivning bør holdes i ave. Retten til og ansvaret for at redigere indhold bør fortsat tilhøre Facebook og Twitter, men måske vi skal overveje statslige alternativer til tech-monopolerne, skriver Jan Kristoffersen.

Af Jan Kristoffersen (ALT)
Kandidat til Europa-Parlamentet, EU- og skatteordfører

Nej. Det er ikke et angreb på ytringsfriheden, når Twitter lukker Donald Trumps konto. Det er bare at holde orden i eget hus. Hvis du ikke kan opføre dig ordentligt i forsamlingshuset, bliver du smidt ud, og hvis ikke du kan opføre dig ordentligt på Twitter, bliver du lukket ned. Det er et spørgsmål om at udvise lidt pli og ydmyghed, når du færdes i det offentlige. 

Frihed kommer altid med et ansvar, og det gælder selvfølgelig også ytringsfrihed. Derfor har vi også lovgivning, der gør det muligt, at straffe folk, der misbruger deres ret til at ytre sig. Det er ikke censur at straffe folk, der udtaler sig racistisk. Det er bare at tage deres ord alvorligt, fordi ord skaber virkelighed.

Både Facebook og Twitter praktiserer allerede karantæne og nedlukning af konti, og det mest kontroversielle i sagen er jo, at det er en kontroversiel amerikansk præsident, der lukkes ned. Det er vigtigt at huske, at den amerikanske præsident har andre platforme at stå på. I modsætning til andre, der måske kun har en Facebook-konto eller en Twitter-konto som platform. Ville der have været et arabisk forår uden Twitter?

Hold lovgivningslysten i ave
Men det rejser et andet spørgsmål. Selvom det i princippet er verdens mægtigste mand, kunne en privat virksomhed lukke ham ned med et enkelt tryk på en tast. Færdig. Slettet. 

Globale tech-virksomheder har markedsværdier, der overstiger landes BNP, detaljerede informationer om vores adfærd og en stor indflydelse på den offentlige debat og dermed vores demokrati. Hvordan håndterer vi globale giganter nationalt? Der er selvfølgelig konkurrencelovgivning, når vi taler om selskaber med dominerende positioner, men i forhold til den offentlige debat og vores ytringsfrihed?

Det nærliggende svar for mange politikere vil være mere lovgivning, og der har været initiativer på vej længe, som vil regulere digitale platformes ansvar for indhold.

Jeg håber, at Folketinget holder lovgivningslysten lidt i ave. 

Jeg mener ikke, løsningen er, at staten pålægger Twitter eller Facebook et øget ansvar for at moderere deres brugere. Staten kan kriminalisere ytringer, og politiet kan få hjælp fra Twitter eller Facebook, hvis der kommer anmeldelse om ulovlige ytringer. På den måde opretholdes der en grænseflade mellem staten, erhvervslivet og civilsamfundet. Det er vigtigt for et sundt samfund og demokrati, at der er grænser mellem stat, erhvervsliv og civilsamfund.

Der skal selvfølgelig samarbejdes på tværs af grænserne, men grænserne skal være der, og de skal respekteres. Hvis staten er til stede overalt, bliver det et ubehageligt samfund, ligesom det bliver et koldt og trist samfund, hvis erhvervslivet er til stede overalt.

Alternativer til monopoler
Hvis staten pålægger Twitter eller Facebook at lukke konti med en bestemt adfærd ned, overskrides en vigtig grænse, og staten bevæger sig ind på et område, der ellers har været forbeholdt redaktøren af en avis. Det må - efter min bedste overbevisning - være et privat og redaktionelt ansvar at udvælge og moderere indhold og brugere. Hvis Folketinget eller EU begynder at regulere her, står vi først med et alvorligt angreb på ytringsfriheden.

Twitter har jo heldigvis vist, at de rent faktisk er villige til at gøre det over for en præsident, uden der skulle lovgivning til, og forhåbentlig er truslen om lovgivning nok til at sikre en fornuftig moderation. 

Men vi må anerkende, at digitale medier er demokratisk infrastruktur, og overveje, om det ikke vil være sundt med alternativer til de globale monopoler. Det kan være statslige initiativer. Det kan være forbrugerejede. Det kunne være et fælles europæisk initiativ eller måske et nordisk til at starte med.

Humlen er, at globale tech-virksomheder har en enorm magt over den demokratiske debat, og løsningen ikke nødvendigvis bare er ny lovgivning, men i lige så høj grad en vilje til alternativer. 

Forrige artikel Niels Tanderup: Derfor kan kunstig intelligens skabe en ny digital kløft mellem nord og syd Niels Tanderup: Derfor kan kunstig intelligens skabe en ny digital kløft mellem nord og syd Næste artikel Digitalt Ansvar: Regulering af sociale medier begrænser ikke ytringsfriheden Digitalt Ansvar: Regulering af sociale medier begrænser ikke ytringsfriheden