Debat

Digitalt Ansvar: Regulering af sociale medier begrænser ikke ytringsfriheden

DEBAT: Reguleringen af sociale medier skal og bør ikke være overladt til tech-giganternes vilkårlighed, men underlægges demokratisk vedtagne love. Teknologi kommer altid før lovgivning. Vi har haft ti år til at lære teknologien at kende, nu er det tid til lovgivning, skriver Digitalt Ansvar.

Som forelskelsen, der slører fejl og mangler, blev de tydelige tegn på problemer affejet med den store fortælling om sociale medier som demokratiet og ytringsfrihedens frelser.
Som forelskelsen, der slører fejl og mangler, blev de tydelige tegn på problemer affejet med den store fortælling om sociale medier som demokratiet og ytringsfrihedens frelser.Foto: Mandel Ngan Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ask Hesby Krogh og Ole Olesen-Bagneux 
Hhv. næstformand i Digitalt Ansvar og ph.d. i informationsvidenskab/medlem af Digitalt Ansvar

At de sociale medier efter stormen på kongressen i USA nu for alvor er begyndt at redigere og tage mere ansvar for at fjerne hadefuldt og skadeligt indhold, er ikke løsningen på det problem, samfundet står overfor.

For ansvaret og redigeringen fra de sociale medier sker udelukkende på baggrund af, hvad tech-direktører synes den pågældende dag, og ikke ud fra demokratisk lovbestemte rammer. Derfor kommer tech-virksomhedernes beslutninger og handlinger til at virke lige så impulsive og vilkårlige, som den præsident de nu forsøger at lægge afstand til.

Vilkårlighed hersker i fraværet af regler
De store tech-virksomheder har reageret konsekvent og enstemmigt i kølvandet på stormløbet på Kongressen ved blandt andet at lukke Trumps Twitter-profil og smide det ufiltrerede sociale medie Parler på porten. Konsekvens og enighed har ellers ikke præget de sociale mediers handlinger de seneste fire år, hvor virksomhederne i zigzag-kurs har håndteret sager om misinformation, vælgermanipulation, live-streaming af terror, overgreb, politisk reklame med mere.

Og selvom sociale medier løbende er blevet presset til at håndtere sagerne og gøre noget, har deres største udfordring været deres egen enorme succes. For når man med raketfart – på ti år – bliver verdens største avis, billedmedie og forsamlingshus, så er der en regning med krav om ansvarlighed, der skal betales; en regning, som traditionelle medier løbende gennem mediehistorien har kalibrereret sig til at kunne betale.

Mediehistorien er ikke kun historien om nye medier og teknologi; det er også en historie om ændringer og tilpasning gennem regulering; for hvert nyt medie repræsenterer nye udtryksmuligheder, der kan bruges – og misbruges.

På pas, hvad du ønsker dig
For godt ti år siden proklamerede Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, at det sociale medie ville være verdens største avis. Det var dog ikke kun Zuckerbergs ønsketænkning: En grundlæggende teknologi-optimisme kendetegnede tiden efter årtusindeskiftet, hvor man så sociale medier som svaret på udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder, bedst kendetegnet ved euforien over Det Arabiske Forår.

De sociale medier pustede nyt liv i troen på, at teknologien kunne udbrede demokratiet med grundlæggende rettigheder til de undertrykte. Og som forelskelsen, der slører fejl og mangler, blev de tydelige tegn på problemer affejet med den store fortælling om sociale medier som demokratiet og ytringsfrihedens frelser. For der lå en demokratisk mulighed i friheden til at kommunikere via sociale medier uden filter: undertrykte mennesker, der levede under totalitære regimer, kunne organisere demonstrationer, udøve opposition, kun med en lille risiko for at blive forfulgt.

Men der ligger tillige en totalitær mulighed i den ansvarsfrihed til at kommunikere via de sociale medier. Hvis man gør det anonymt, med falske profiler, uden om en fakta-tjekkende og forsinkende redaktion, kan man orkestrere og målrette misinformation og hadefuld retorik, som – har det vist sig igen og igen – kan medføre vold og kaos.

Den farlige cocktail af målrettet misinformation og hadefuld tale forstærket af algoritmerne har vist sig flere steder. I 2018 viste forskning en sammenhæng mellem brugen af Facebook og tyske angreb på flygtninge. Forskerne undersøgte 3.335 angreb mod flygtninge i Tyskland og vurderede, at en tiendedel af alle angrebene kunne tillægges effekten.

Fakta

Digitalt ansvar er en interesseorganisation


Kilde: Kilde: Digitalt ansvar

Samme år pegede FN på, at Facebook var blevet brugt til at sprede had og opildne til organiserede overgreb i Myanmar, der tangerede folkemord. Det sociale medie skrev sig dermed i mediehistoriens mørkeste kapitel i selskab med den nazipropaganderende avis Der Stürmer, der blev dømt ved Nürnbergprocessen, samt radiostationen RTLM, der opildnede til folkedrab i Rwanda i begyndelsen af 90’erne.

Læs også

”Regulering eller ytringsfrihed” er en falsk modstilling
De sociale medier og mange meningsdannere har advaret mod regulering med henvisning til ytringsfriheden. Og hvem har lyst til at begrænse den? Men det er en falsk præmis, at regulering af sociale medier betyder begrænsning af ytringsfriheden.

Man kan endog vende dette forhold om og sige, at fraværet af lovgivning for sociale medier netop betyder, at vi ikke har nogen lovsikret ytringsfrihed på sociale medier. Hvorfor det?

Jo, alle må ytre sig i Danmark og i den vestlige verden – dog under ansvar for domstolene. Det betyder, at man må tage ansvar for det, man skriver, og for at kunne tage dette ansvar, skal man kunne identificeres. Men hvis ikke denne identifikationsmulighed er til stede, så er det ikke længere det fænomen, som vi alle i de vestlige samfund er vokset op med at kende som ytringsfriheden. Det er noget andet, og dette andet er fritaget fra at skulle stå til ansvar for det ytrede.

Hvad kendetegner den ansvarsløse ytring? Svaret får man en idé om, hvis man skifter ordet ytring ud, sådan her: Hvordan kører man bil ansvarsløst? Hvordan nyder man alkohol ansvarsløst? Hvordan opererer en kirurg ansvarsløst?

Er disse eksempler en adfærd vi ønsker og støtter i vores samfund, en adfærd vi ville have tillid til? Nej. Teknologien kommer altid før lovgivningen – bilen blev nu engang opfundet før færdselsloven og den lovpligtige sikkerhedssele.

De udtryksmuligheder, de teknologisk nye medier skaber, er kommet før den lovgivning, som nu langsomt vil vokse frem i de demokratiske samfund. For vi er ved at indse, at ytringsfriheden ikke er den ansvarsløse mulighed for at sige hvad som helst, hvor som helst. Det er derimod at ytre sig åbent med bevidstheden om, at man står til ansvar for sine ytringer. At man ikke ansvarsfrit kan påstå hvad som helst, piske en stemning op og ophidse folkemængderne med sin påstand. En påstand om valgsvindel, for eksempel.

Redigering og moderation på sociale medier er nødvendig. Men opbakningen til rammen og grænserne opnås bedst, hvis ansvaret for indholdet er defineret i demokratisk vedtagne love, som tydeligt beskriver brugernes og sociale mediers ansvar for indhold og kravene til moderationen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ask Hesby Krogh

Direktør, Digitalt Ansvar
Cand.soc. (CBS 2011)

0:000:00