Astrid Haug: Giv politikerne et kursus i kunstig intelligens

Af Astrid Haug
Digital rådgiver og forfatter

Hvem har ansvaret for befolkningens kompetencer? Hvordan sikrer vi, at virksomhederne kan skaffe den nødvendige arbejdskraft, og hvordan undgår vi massearbejdsløshed?

Det er en af de mange diskussioner, som foregår ved World Economic Forum i Davos denne uge – med Trump, Brexit og De Gule Veste som det fraværende og foruroligende bagtæppe.

Det står efterhånden mere klart, at mange manuelle jobs forsvinder som kassemedarbejdere og bogholdere, samtidig med nye jobs opstår indenfor kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Ifølge en rapport fra World Economic Forum er syv ud af ti af de mest efterspurgte jobtitler indenfor it. Dataanalytikere og AI-specialister helt i top blandt de typer af jobs, som stiger mest frem mod 2022.

Der bliver masser af jobs i fremtiden. De kræver bare nogle helt andre kompetencer, end de jobs, der forsvinder, gjorde.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage, og vi løser ikke morgendagens udfordringer ved at gå offline.

Astrid Haug
Digital rådgiver

Løsningen er ikke ture til Silicon Valley
Derfor skal der nye metoder til for at løse udfordringen, og hvis vi skal leve op til regeringens mål om Danmark som en digital frontløber.

Her er det hverken flere kommissioner, rapporter eller politikerture til Silicon Valley, som disse danskere har brug for, men konkret handling og investering i deres færdigheder.

Vi kan ikke skrue tiden tilbage, og vi løser ikke morgendagens udfordringer ved at gå offline.

Til gengæld kan vi anvende vores onlinetid meget mere fornuftigt og målrettet, så vi ikke lader os styre af notifikationer og kattevideoer, men så vi får flere af de kompetencer, som fremtidens jobs kræver.

Finland klæder befolkningen på
Her kan vi lade os inspirere af vores nordiske naboer.

I Finland har man iværksat en udfordring på kunstig intelligens (AI), som betyder, at en procent af befolkningen, svarende til 55.000 personer, skal trænes i AI-færdigheder.

Når det mål er nået, hæver de barren.

Over 250 virksomheder har tilkendegivet, at de vil bidrage med at uddanne deres medarbejdere.

Formålet med programmet er dog ikke kun at uddanne arbejdskraft, men at klæde befolkningen på til at kunne deltage kvalificeret i demokratiet ved at klæde dem på til at forstå en virkelighed, der bliver mere AI-baseret.

Alle skal have basal AI-forståelse
En undersøgelse fra Oxford Universitet viste for nylig, at amerikanere ikke kan gennemskue, hvordan AI for eksempel styrer Netflix’ anbefalinger og Facebooks ansigtsgenkendelse i forbindelse med fototagging. Det samme gør sig sandsynligvis gældende i Danmark.

Jeg mener ikke, at alle skal lære at kode. Der vil stadig være masser af it-relaterede jobs til os, der ikke koder, ligesom man i dag ikke skal kunne kode for at lave en simpel hjemmeside, chatbot eller app – men vi skal alle have en basal forståelse af, hvad kunstig intelligens er, hvad det kan, og hvad det ikke kan, samt hvad det betyder for vores liv og samfund.

Kun på den måde kan vi forholde os kritisk til virksomheder og myndigheders måde at bruge kunstig intelligens på.

Samtidig er det helt afgørende, at politikerne forstår AI-teknologien godt nok til at kunne regulere og lovgive omkring det.

Regulering kan – måske - inddæmme techgiganterne, men det skaber hverken nye arbejdspladser eller oplyste borgere. Her skal der investeres i techfærdigheder på alle planer.

Vi kunne starte med at gøre det obligatorisk for alle folketingsmedlemmer at gennemføre AI-kurset fra Finland – det er helt gratis.