Bosse til direktør: Regulering af politiske reklamer udelukker ikke transparens

Af Stine Bosse
Formand for TechDK-kommissionen

Det er altid rart, når ens arbejde bliver bemærket af andre. Og derfor vil vi indlede med at sige tak til direktør for Kreativitet & Kommunikation Tine Aurvig-Huggenberger for hendes indlæg her på siden under overskriften ”Strammere regler for politiske reklamer gavner ikke demokratiet".

I indlægget roser skribenten TechDK-kommissionens arbejde og vores seneste rapport vedrørende demokrati og teknologi.

Dog studser hun over vores forslag vedrørende harmonisering af politiske reklamer på tværs af medier og spørger retorisk, om TechDK-kommissionen rammer hovedet på sømmet.

Skævvridning
Konkret foreslår vi i vores rapport ”en harmonisering af reglerne for politisk reklame på tværs af alle medier. Enten ved at tv også får mulighed for at lave politiske reklamer, eller at andre medier også underlægges tv-restriktionerne – eller måske en helt ny, tredje model, hvor der for eksempel sættes en øvre samlet grænse for, hvor meget politikere og politiske partier må reklamere på tværs af samtlige medier”.

Det er ikke et nemt spørgsmål. Derfor beskriver vi heller ikke, om det er de sociale medier, der skal tilpasse sig tv-lovgivningen, eller omvendt.

I takt med at en større og større del af den offentlige debat flytter over på de digitale platforme, der ejes af udenlandske virksomheder, skylder vi os selv at forholde os til disse spørgsmål.

Stine Bosse
Formand, TechDK-kommissionen

Vi konstaterer blot, at der er en skævvridning i den gældende lovgivning, som er svær at forsvare, og ”lovgivningsmæssigt er det en absurditet”, som Aurvig-Huggenberger selv beskriver det, der bør løses.

I takt med at en større og større del af den offentlige debat flytter over på de digitale platforme, der ejes af udenlandske virksomheder, skylder vi os selv at forholde os til disse spørgsmål.

De store linjer
Vores forslag bunder i et ønske om at skabe de bedste muligheder for politisk debat og lige konkurrencevilkår på tværs af medier. I virkeligheden står vi altså ikke så langt fra hinanden, som Tine Aurvig-Huggenbergers rubrik antyder.

Ikke desto mindre er det legitimt og ganske forventeligt, at man som repræsentant for marketingsbranchen er på vagt, når snakken falder på regulering af reklamemarkedet – herunder den politiske del af slagsen.

Derfor er det også positivt, at Tine Aurvig-Huggenberger selv peger på transparens i det politiske reklamemarked som en del af løsningen.

Vi kunne ikke være mere enige, og derfor foreslår vi også et andet sted i vores rapport, at sociale medier som minimum forpligtes til at offentliggøre kilderne til finansieringen af politiske reklamer.

Det ene forslag udelukker heldigvis ikke det andet, så lad os derfor hellere tale om et både-og frem for et enten-eller. Når nu vi i virkeligheden står så tæt på hinanden, så lad os da fokusere på de store linjer fremfor de små nuanceforskelle.