CBS-lektor: Unge studerende dropper det aktive medborgerskab

For to år siden tikkede en mail ind i Helle Zinner Henriksens mailboks, hvor hun og rektoren stod på som modtagere.

Zinner er lektor på CBS og specialiserer sig i IT i den offentlige sektor. I den forbindelse underviste hun et norsk hold på et norsk universitet.

Umiddelbart inden hun modtog mailen, havde hun selv skrevet en mail til holddeltagerne om, hvad den kommende forelæsning skulle handle om, hvad de studerende burde forberede, og hvilke opgaver de kunne forvente at blive stillet.

Alt sammen blot for oplysnings skyld, påpeger Helle Zinner Henriksen.

Der ligger altså mere bag, end hvad man lige kan observere på sit eget hold. De studerende engagerer sig i den grad - både demokratisk og i deres studier - så jeg kan ikke genkende den kritik

Thomas Skinnerup Philipsen
President i CBS Studenst

Men den tilgang var ikke i orden, måtte man forstå på den mail, som lektoren og rektoren modtog. Det var en klage fra de studerende. En skriftlig en af slagsen.

Budskabet var, at man ikke kan forvente, at de studerende tjekker deres studentermails, og at man derfor ikke kan sende vigtige oplysninger til dem igennem mailen.

Det handler om, at man er aktive medborgere, og det oplever jeg, at der er mange studerende, der ikke mener gælder for dem

Helle Zinner Henriksen
Lektor på CBS

“Jeg kunne kun ryste på hovedet,” siger Helle Zinner Henriksen om klagen, der blev afvist af studieadministrationen.

“Først tænkte jeg, at det var latterligt. Men når jeg nu arbejder med digitalisering og den offentlige sektor, begyndte jeg også at være lidt interesseret over deres reaktion. Så jeg besluttede mig for at holde lidt mere øje med adfærdsmønstrene hos mine egne elever,” tilføjer hun.

Efter oplevelsen er det gået op for hende, at kun en håndfuld af eleverne i hendes hold på 80 studerende rent faktisk logger ind på den e-læringsplatform, CBS tilbyder, hvor oplysninger om undervisningen, pensumlister og andre relevante links bliver lagt op.

“Den håndfuld får så spredt det til de andre elever via eksempelvis Facebook-grupper. Men det er påfaldende, at det er den samme håndfuld, der logger ind på platformen, som samtidig har læst til undervisningen,” siger Helle Zinner Henriksen.

Mange privilegier

Lektoren mener, at de studerende mangler engagement i deres uddannelse, når de “ikke gider” at logge på læringsplatformen.

Når hun konfronterer sine studerende og spørger, hvordan det kan være, at de ikke logger på, er begrundelsen fra de studerende på hendes hold, at de ikke orker det grimme design, og mener, at det er tåbeligt at bruge tid på - særligt når oplysningerne alligevel bliver spredt i Facebook-grupper.

“Som studerende er man heldig at modtage en masse privilegier. Man får betalt uddannelse og SU. Det mindste, man kan forvente, er, at man rent faktisk engagerer sig i de forhold, der følger med uddannelsen - ikke bare ved at få det spredt til sig igennem andre veje,” siger hun.

CBS-lektoren påpeger samtidig, at de studerende tilknytter deres studentermail til deres mailprogram på computeren. På den måde bliver de oplyst, men hun oplever ikke, at de studerende ser det som en forpligtelse at følge med - nærmere at mails fra uddannelsen er en byrde i resten af deres mailboks.

Hun mener, at den adfærd er et symptom på et meget større problem. Nemlig at de studerende ikke mener, at de behøver at engagere sig som aktive medborgere.

Det stikker dybere

Helle Zinner Henriksen har tidligere beskæftiget sig med brugeres adfærd i forbindelse med overgangen til digital post, og her går de samme adfærdsmønstre igen. Dem, der hænger med at komme i gang med det offentliges digitale løsninger, er de gamle på 65-70 år. Og så er det de helt unge fra 15-24 år.

“Når jeg spørger mine studerende om dét, siger nogen af dem, at staten alligevel har alle mine data, så hvorfor skulle de bruge tid på digital post. Og når de alligevel får en mail med, at de har fået digital post, hvorfor får de så ikke bare meddelelsen i mailen,” siger Helle Zinner.

Hun mener, at den adfærd er alvorlig. De studerende melder sig ud som aktive samfundsborgere, hvis de ikke gider at engagere sig i det offentliges digitale løsninger.

“Når man ser på de ældre i forbindelse med overgangen til digital post var forskellen på de ældre og de yngre, at de ældre tog kurser for at lære det. De unge gider bare ikke,” siger hun.

Demokratiske borgere
Tendensen er bekymrende, mener Helle Zinner. Ganske vist blusser bevidstheden om at være aktiv i samtalen med det offentlige op senere i livet, påpeger hun, men der bør være den samme form for engagement i de unge år.

“Der er eksempelvis unge, der misser deres indkaldelse til session, fordi de bare ikke tjekker den kontakt, det offentlige forsøger at tage til dem. Jeg synes, at man fralægger sig ansvaret om at være en aktiv samfundsborger,” siger hun.

“Jeg synes, at den tendens, jeg ser, stikker dybere, end at man ikke gider logge på en e-læringsplatform eller indledningsvist melde sig til digital post. Det handler om, at man er aktive medborgere, og det oplever jeg, at der er mange studerende, der ikke mener gælder for dem,” tilføjer hun.

Studerende: Forfejlet kritik
Men der er ingen grund til bekymring, mener Thomas Skinnerup Philipsen, der er President i CBS Students, som varetager de studerendes interesser.

Han påpeger, at man for det første ikke kan brede observationer fra et hold med 80 studerende ud på et helt universitet eller generation.

Han oplever selv, at de studerende er engagerede, men han kan til dels godt forstå, hvorfor lektoren kommer til de konklusioner, hun gør - de er bare ikke rigtige.

“De studerende bruger en stor mængde af deres tid på et studiejob og på at forberede sig til eksamen. Det går ud over den undervisning, der er undervejs i et semester, og det er ikke godt. Men det skyldes bestemt ikke, at de studerende ikke er engagerede - tværtimod,” siger Thomas Skinnerup Philipsen.

Han peger på, at flere af de studerende oplever en eksamen per måned, og det gør, at man i stedet for at fokusere på at lære undervejs, retter al sit krudt mod at være god til den eksamen, der kommer.

Samtidig er det ikke unormalt, hvis en studerende har et studiejob ved siden af sit studie på cirka 25-30 timer, og hvis hverdagen så skal hænge sammen, er det nødvendigt at skære andre steder, siger han.

“Det bliver hurtigt en arbejdsuge på 55-60 timer, så det er nødvendigt,” tilføjer han.

Uddannelserne kan med fordel forsøge at udvikle nye måder at undervise eleverne på, fordi det også er vanskeligt at trænge igennem på hold af 80 studerende, mener han. På den måde kan de muligvis få mere engagerede studerende undervejs i undervisningen.

De studerende går op i demokrati
Han mener ligeledes ikke, at frygten for, at de studerende ikke er aktive medborgere, er begrundet.

Han henviser til, at CBS de seneste fire-fem år er gået fra at have 30-40 studenterorganisationer til nu at have over 100. Derudover henviser han til en undersøgelse fra DUF, der viser, at de studerende er "meget interesseret i politik", også mere end tidligere.

“Vi har også cirka 1.000 frivillige på CBS, der hjælper til diverse steder, selv om de studerende i forvejen har en travl hverdag,” tilføjer han.

“Der ligger altså mere bag, end hvad man lige kan observere på sit eget hold. De studerende engagerer sig i den grad - både demokratisk og i deres studier - så jeg kan ikke genkende den kritik,” lyder det fra præsidenten for CBS Students.