Kommentar af 
Cecilia Bonefeld-Dahl

Cecilia Bonefeld-Dahl: Krisen afslører stopklodserne for digitale potentialer

KOMMENTAR: Coronakrisen har vist stopklodser, der står i vejen for at udnytte digitale potentialer. Det er nu, at vi har muligheden for at skabe et stærkere digitalt Europa, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har meddelt, at Kommissionen ville genoverveje planen for budgettets anvendelse. Det er fornuftigt, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen har meddelt, at Kommissionen ville genoverveje planen for budgettets anvendelse. Det er fornuftigt, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.Foto: John Thys/Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvordan har du arbejdet og gået i skole den sidste måned?

Digital kommunikation og distribution har været selve nøglen til, at vores samfund ikke er gået helt i stå under coronakrisen. Dermed har krisen også for alvor vist os, hvor centrale de digitale teknologier er for at vores samfund kan fungere.

Foruden selvfølgelig at understrege, at teknologi er forudsætningen for, at vi kan opspore, monitorere og i sidste ende behandle sygdomme som covid-19.

Desværre har krisen også afsløret nogle af de stopklodser, der står i vejen for at udnytte disse potentialer. Det er nu, at vi har muligheden for at skabe et stærkere digitalt Europa.

Fakta
Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det står stadig mere klart, at Europa skal investere i teknologi for samfundets skyld, ikke som medlemslande, men som ét kontinent. For virus og økonomiske kriser er fløjtende ligeglade med landegrænser.

Digitale teknologier har været helt fremme i frontlinjen af vores samfunds håndtering af virusen. Kunstig intelligens kan sørge for, at borgerne får den rette information, den kan hjælpe med at stille diagnoser, mens borgeren befinder sig i eget hjem, og så kan den være en hjælp til at teste behandlinger.

Store barrierer hindrer os stadig i at dele og analysere sundhedsdata på tværs af de europæiske grænser.

Cecilia Bonefeld-Dahl

Og i sidste uge fik vi lanceringen af en ny europæisk standard for opsporing og monitorering af smittekæder – uden brud på reglerne om privatliv, den såkaldte Pepp-Pt (Pan-European Privacy-Preserving Proximity Tracing).

Det er også teknologi, der er med til at gøre livet under nedlukning bare nogenlunde udholdeligt. Med teknologier til brug for fjernarbejde og fjernundervisning har vi kunnet minimere krisens indgriben i vores hverdag.

Hundredevis af digitale virksomheder stiller endda deres løsninger inden for for eksempel kommunikation, uddannelse, cybersikkerhed og 3D-printning gratis til rådighed under krisen.

Men der er grænser for, hvad vi kan opnå med digitale teknologier uden at investere i infrastruktur. Selvom de europæiske netværk klarer den indtil videre, har Kommissionen for en sikkerheds skyld bedt indholdsudbyderne om at reducere kvaliteten af deres streamingindhold.

Den del af internet-trafikken, der går via fastnettet og ind i private hjem, er ifølge Telefonica øget med 30 procent i hele Europa. Og i Italien, som har de mest restriktive nedlukningsregler, er det ifølge Telecom Italia op til 90 procent.

Vi skal også til at tænke ud over vores storbyboble. Kun én ud af ti personer i Europas landdistrikter har adgang til 4G – for slet ikke at tale om 5G. Og kun én ud af fem europæere har bredbåndsforbindelse på mindst 100 megabyte per sekund.

Og her under coronanedlukningen er folk afskåret fra at anvende offentligt tilgængelige internetforbindelser på biblioteker, skoler eller borgercentre.

Det er en alvorlig begrænsning i forhold til for alvor at udbrede onlinearbejdspladser og fjernuddannelse i en stor del af det europæiske samfund.

Foruden infrastruktur bør vi investere i digital offentlig service, ikke mindst i uddannelsessektoren, hvor der skal banes vej for sikker onlineundervisning og -eksaminering, og i sundhedssektoren, hvor det vil muliggøre videokonsultationer med læger, avanceret diagnostik og udvikling af nye behandlinger.

Et andet åbenlyst indsatsområde er digital træning og arbejdspladser. Mange job kan simpelthen ikke udføres hjemmefra, og vi mangler næsten en million it-professionelle i EU.

Det tal kommer kun til at stige, hvis det viser sig, at vi har taget vanen med at arbejde online så meget til os, at vi fortsætter med det på den anden side af krisen.

Undersøgelser viser, at over halvdelen af Europas borgere skal efter- eller videreuddannes i de kommende år. Også lærerne vil skulle efteruddannes til de nye og innovative metoder til læring og undervisning.

Alle disse investeringer kræver et ambitiøs og fremtidsorienteret EU-budget. Derfor hilste jeg det også velkommen, da kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig meddelte, at Kommissionen ville genoverveje den oprindelige plan for budgettets anvendelse.

I det oprindelige forslag var kun tre procent afsat til digital transformation, hvilket allerede før covid-19 var alt for lavt i forhold til vores digitale ambitioner. Og med de kolossale udfordringer, som vi nu står med, bør det have et kæmpe boost.

Derudover har krisen givet os indblik i, hvor meget AI og data kan revolutionere sundhedsvidenskaben. Men krisen har også stillet skarpt på, hvor vi skal fokusere vores energi.

Anvendelsen af kunstig intelligens forudsætter kolossale mængder af data. Jo mere og jo bedre data, des bedre resultater.

Store barrierer hindrer os stadig i at dele og analysere sundhedsdata på tværs af de europæiske grænser. De forskellige landes regler og krav udgør et helt kludetæppe, ja, sommetider gælder det selv internt i det enkelte land.

Derudover ligger meget sundhedsdata ubrugt hen af frygt for at bryde reglerne om persondatabeskyttelse, hvilket både skyldes GDPR-lovgivningens kompleksitet og de lovgivningsmæssige usikkerheder eller yderligere restriktioner, der findes i de nationale lovgivninger.

Læs også

Vi er også nødt til at investere både tid og penge i mærkning og kuratering af data, så de bliver anvendelige for forskningen.

Det, som vi står tilbage med, er et fragmenteret kontinent, som ikke får udnyttet den data, som det har til rådighed. I løbet af de næste måneder er vi nødt til at sætte fart på implementeringen af et fælles europæisk dataområde for sundhedssektoren.

De nødvendige data for sporing og bekæmpelse af sygdomme bør kunne deles offentlige sektor, forskningsverden og private selskaber imellem, samtidig med at vi opretholder et højt niveau af sikkerhed og databeskyttelse.

Et af de første skridt kunne være at gøre elektroniske sundhedsrapporter tilgængelige og kompatible på tværs af Europa og at skabe klare og harmoniserede databeskyttelsesregler landene imellem.

Vi er også nødt til at skyde masser af midler ind feltet af AI og sundhed. Dette er et område, hvor Europa – trods de nævnte – allerede står stærkt, og hvor investeringen vil give et godt afkast.

Coronavirus har vist os vejen ind i en ny æra for digitale teknologier. Vi er på forkant i forhold til at forsøge at tackle coronavirus og at hjælpe samfundet med at indrette sig på den.

Midt i denne offentlige sundhedskrise er vi nødt til at gribe muligheden for at digitalisere og forberede os på det næste, der kommer.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (født 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Cecilia Bonefeld-Dahl

Generaldirektør, DigitalEurope, medlem af Europæiske Cyberstyrelse og Natos advisory board for emerging technologies
Sprøk (CBS 1999)

0:000:00