Danmarks nationalleksikon: Det nytter ikke at være maskinstormer, når chatGPT er kommet for at blive

I en repræsentativ undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Lex, fremgår det, at 56 procent af gymnasieeleverne, 71 procent af de studerende på mellemlange uddannelser og 45 procent af de studerende på lange videregående uddannelser benytter ChatGPT, når de skal løse opgaver i forbindelse med deres studier.

Men vi skal ikke frygte kunstig intelligens i skolen og på uddannelserne – vi skal frygte, at eleverne ikke lærer at stille de rigtige spørgsmål og finde frem til rigtige kilder.

Kunstig intelligens kræver nye løsninger

Skolen skal naturligvis skabe et rum for fordybelse, nærvær og kammeratskab, men vi kan ikke lade som om, at tiden gik i stå, før computeren blev indført.

I stedet for at slukke for nettet, skal vi lære eleverne at bruge kunstig intelligens til det rigtige.

Ole Kaag Mølgaard og Erik Henz Kjeldsen
Hhv. sekretariatschef og ansvarshavende chefredaktør, Lex

I stedet skal vi pege på løsninger.

At bruge nettet, søgemaskiner og kunstig intelligens på den rigtige måde bliver en kerneopgave for skolen og ungdomsuddannelserne i fremtiden. Og her er det ikke kun eleverne, der skal lære noget, men også underviserne.

Hvis vi slukker for nettet, går vi glip af alle de gevinster, der er ved den enorme adgang til viden, som nettet også repræsenterer.

For eksempel at alle landets vidensinstitutioner er lige inden for rækkevidde: biblioteker, museer og universiteter.

I stedet for at slukke for nettet, skal vi lære eleverne at bruge kunstig intelligens til det rigtige: Til at bearbejde en tekst sprogligt, til at stille nuancerede spørgsmål og til at skabe mange forskellige typer perspektiver og spørgsmål, som eleverne skal forholde sig til og kvalificere.

Nettet som en kilde til læring og kritisk tænkning

På trods af nettets og især sociale mediers dårlige rygte som en kilde til misinformation, had og propaganda, så skal vi bruge nettets potentiale til at lære om kildekritik og til at lære, hvorfor man ikke kan stole på ansigtsløse søgeresultater og pseudosvar, som man ikke kan stille nogen til ansvar for.

Også uden fremkomsten af kunstig intelligens burde vi allerede nu have stillet spørgsmålstegn ved, hvordan vi i skolen opfordrer eleverne til at bruge nettet.

Google er for længst holdt op med at være en nogenlunde neutral søgemaskine, der blot rangerer de globalt mest relevante resultater.

I stedet er Google ved at sande til i skjulte annoncer, SEO-optimerede resultater og i stigende grad en værdibaseret kuratering af resultaterne.

Med professor på ITU og en af Danmarks førende eksperter i søgemaskiner, Thore Husfeldts, ord, så afspejler Google snarere en "ideologisk virkelighed" frem for den faktiske virkelighed.

Kunstig intelligens og søgemaskiner er ved at smelte sammen.

Google vil, også på dansk, lancere AI-svar gennem en såkaldt 'overview-funktion', der kun i begrænset omfang vil præsentere links.

I stedet vil den give et AI-skabt omtrentligt "svar" på elevens spørgsmål. Et svar, som intet menneske har faktatjekket, redigeret eller på nogen måde står til ansvar for.

Google, ChatGPT og andre er med andre ord på vej til at udvikle sig til at være "svarmaskiner", og vi kan ikke længere bare bede eleverne om at "google det", hvis de er i tvivl.

Søgemaskiner bliver til svarmaskiner

For nylig lancerede OpenAI deres bud på en ny søgemaskine, SearchGPT, i ChatGPT. Dermed er internetsøgning fuldt koblet til samtalebaseret AI.

I fremtiden får vi direkte svar, resumeer og kontekstuelle indsigter i stedet for en liste af links.

Søgemaskinens dage er talte – og når det ikke allerede er sket, er det udelukkende fordi Google endnu ikke har fundet en forretningsmodel, der kan erstatte den omtrent 500 milliarder kroner store annonceforretning, som søgemaskiner i dag er for Google.

Viden, indsigt og erfaring med kunstig intelligens skal ind i skolen. For kunstig intelligens er ude i verden.

Ole Kaag Mølgaard og Erik Henz Kjeldsen
Hhv. sekretariatschef og ansvarshavende chefredaktør, Lex

Vores – og elevernes – adgang til troværdig viden styres af et annoncemarked.

Vi skal hverken være maskine-stormere eller maskine-evangelister. Tværtimod.

Hos Lex – Danmarks Nationalleksikon – har vi allerede mere end 800 forskere involveret i arbejdet med leksikonet, og der kommer løbende nye fagansvarlige til inden for flere og flere områder.

Målet er at have forskere og andre fagpersoner for alle emner. Ikke for at de skal fremstå som ufejlbarlige eksperter, der sidder inde med "sandheden", men for at give videnskabens bedste bud på, hvad vi ved lige nu.

Dette princip vil vi fastholde og videreudvikle.

Hos os er det rigtige mennesker, der bidrager med deres ekspertise. Men den nyeste udvikling inden for kunstig intelligens åbner også nye muligheder for os og andre vidensinstitutioner.

Forestil dig en AI-chatrobot, der ikke trækker information fra hele internettet, men i stedet bygger sine svar på, hvad de bedste danske forskere har publiceret på Lex.

Den virkelighed er allerede på vej, og det er blot én af de fantastiske muligheder, kunstig intelligens tilbyder.

Også derfor er der ingen grund til at afskære eleverne fra disse nye teknologiske fremskridt.

Lad os bruge den nye teknologi og samtidig sikre det danske "arvesølv" i undervisningssektoren – stærk basisfaglighed, selvstændighed, kritisk tænkning, samarbejdsevner, kreativitet og kommunikation.

Det vil kræve, at vi tænker anderledes, modigt og innovativt.

Viden, indsigt og erfaring med kunstig intelligens skal ind i skolen. For kunstig intelligens er ude i verden.