Dansk Industri: Coronakrisen viser at fremtidens sundhedsvæsen er digitalt

DEBAT: Fremtidens sundhedsvæsen er i høj grad digital, og vi skal gribe muligheden for at gøre Danmark til foregangsland, skriver Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i Dansk Industri

Af Mie Rasbech
Sundhedspolitisk chef, Dansk Industri

Kigger vi ind i krystalkuglen for fremtidens sundhedsvæsen, står det klart, at digitalisering, teknologi og data kommer til at spille en afgørende rolle.

Fremtidens sundhedsvæsen er i høj grad teknologi- og datadrevet.

Det gælder i Danmark såvel som i resten af verden.

Og med indtoget af coronavirus verden over, har vi fået understreget vigtigheden af at udnytte teknologiens muligheder. Ikke mindst i krisetider.

Hvad, der også står klart, er, at vi i Danmark har potentiale til at blive foregangsland.

Danmark skal gå forrest
Vi kan blive fremtidens internationale katalysator for digital sundhed, så vi også i fremtiden har indflydelse på hvilke sundhedsløsninger, der tilbydes danske og udenlandske borgere og patienter.

Den mulighed skal vi gribe.

For Danmark er stærkt placeret i kapløbet om at blive førende inden for sundhedsteknologi.

Danmark står på et solidt fundament.

Med et sundhedsvæsen af høj kvalitet, der er et af de mest digitaliserede i verden, og med en internationalt anerkendt life science industri, der i hundrede år har leveret løsninger til både danske patienter og patienter i hele verden.

Verden som vi kender den har ændret sig
Verdens befolknings sundhed ændrer sig i disse år, og sundhedsvæsener rundt om i verden står over for store udfordringer.

Eksempelvis en hastigt voksende ældrebefolkning og flere patienter, som lever med én eller flere kroniske sygdomme.

Det er udfordringer, som vi har talt om i efterhånden mange år, men som de seneste måneder er blevet overhalet indenom af coronavirus.

Verden, som vi kender den, har ændret sig, og det samme har prioriteterne, men mange af udfordringerne vedbliver.

Og corona eller ej, så spiller teknologi en central rolle i løsningen. 

Teknologi kan give mere tid til nærvær
Sundhedspersonalet har længe løbet hurtigt. I disse corona-tider tenderer det nærmest til maraton.

Det betyder, at det er svært at udnytte de ellers vigtige informationer, der ligger i de accelererende mængder af data – både fra sundhedsvæsenet selv og i stadig stigende grad også fra patienternes personlige devices.

Det bliver svært for den enkelte sygeplejerske eller læge at kapere al den information og kondensere den ned til det essentielle.

Det der kan have en reel betydning for patienten.

Derfor kommer nye innovative teknologier, der kan bearbejde informationerne, til at spille en afgørende rolle.

Ny teknologi som for eksempel dataanalyse og kunstig intelligens kan bidrage til at frisætte menneskelige ressourcer til bedre patientkontakt.

Det kan skabe tid til omsorg, nærvær og tryghed for patienten og være med til at forebygge, at de sundhedsprofessionelle ”brænder ud” i et stadigt mere travlt sundhedsvæsen.

Samtidig med at det kan frigøre tid til at opretholde gode faglig miljøer.

Virtuel lægekonsultation og nye algoritmer
I disse tider med social afstandstagen har teknologi desuden gjort det muligt at drage omsorg for vores ældre og udsatte borgere.

Vi kan ikke være der fysisk, men vi kan være der digitalt. Konsultationer hos lægen foregår nu i stor stil over skærmen, bestilling af medicin og andre forbrugsvarer kan ordnes online, og virtuelle opdateringer fra børnebørnene sker via smartphonen.

Et godt eksempel på ny teknologi, som kan afhjælpe nogle af disse problemtikker, er startup-virksomheden O2matic, som har udviklet et automatisk iltapparat.

I stedet for at sygeplejersken hele tiden skal ind på stuen og tjekke, om patienten får nok ilt, kan han eller hun i stedet bruge tiden på pleje.

Et andet godt eksempel er virksomheden Radiobotics. De har udviklet en algoritme, der kan hjælpe lægerne med at se, om der er slidgigt i et knæ.

Algoritmen er trænet med data fra tidligere patienter og kan ved hjælp af mønstergenkendelse hurtigt se, om der er slidgigt eller ej.

Og zoomer vi ind på kunstig intelligens, AI, kan den teknologi være med til at forkorte svartider, give mere præcise diagnoser og dermed den rigtige behandling.

Under coronavirussen har vi for eksempel set, hvordan kunstig intelligens er blevet brugt i såkaldte ”chatbots” til at svare på spørgsmål fra bekymrede borgere og afhjælpe presset på vagttelefonerne.

Data skal bruges forsvarligt
Data skal drive udviklingen i sundhedsvæsnet fremad. Vi skal derfor bruge data ansvarligt, intelligent og på demokratisk vis.

Og vi skal bruge data til at blive klogere. Det handler ikke om at identificere enkelte patienter, men om at se og finde mønstre og mulige sammenhænge i store datamængder.

For vi skal altid værne om den enkelte borgers individuelle data.

Formår vi at finde den balance, kan sundhedsdata bidrage til udviklingen af helt nye digitale behandlingsløsninger, der kan supplere den allerede eksisterende behandling.

Jeg har den seneste tid oplevet en stor villighed fra borgere og sundhedspersonale til at bruge digital adgang til sundhedsvæsenet.

Og jeg har oplevet en accelereret digitalisering af sundheds- og omsorgssektoren gennem offentlig-private samarbejder.

Konkurrencen er hård
Coronavirus har vist os, at innovative sundhedsteknologiske løsninger kan implementeres på nul-komma-fem og endda med stor effekt for både systemet og den enkelte patient.

Det er positivt, og det skal vi holde fast i, når vi vender tilbage til vores vante rammer.

Men konkurrencen om at blive teknologisk førende er stærk fra udlandet – det gælder særligt fra store dele af den vestlige verden og fra de lande, vi i øvrigt sammenligner os med.

Landene står alle over for lignende udfordringer, og hvis Danmark ikke selv rykker på løsningerne, så gør andre det for os. Det vil være en skam.

Life science-industrien er klar til at tage fat på samarbejdet.

Formår den samlede danske sundheds- og life science-sektor, politikere, organisationer og sundhedsvæsen sammen at udvikle Danmark til førende healthtech-nation, kan vi skabe en ny dansk styrkeposition.

En styrkeposition, der også kan være med til at hjælpe både sundhedsvæsenet og life science-industrien gennem den verserende coronakrise.

Og vi kan sikre, at danskerne og resten af verden i fremtiden vil få leveret sundhedsteknologiske løsninger af høj dansk kvalitet og standard - til gavn for patienterne.

Forrige artikel Aktører: Politikere skal kunne trække på en teknologivurderingsenhed Aktører: Politikere skal kunne trække på en teknologivurderingsenhed Næste artikel Prosa: God offentlig it kræver offentligt ejerskab Prosa: God offentlig it kræver offentligt ejerskab
ITD: Digitaliserede Danmark har ikke brug for et postvæsen

ITD: Digitaliserede Danmark har ikke brug for et postvæsen

DEBAT: Det er uholdbart, at den danske stat holder PostNord i live med kapitalindsprøjtninger. Reducer i stedet befordringspligten til et minimum, så den tilpasses markedssituationen og den faktiske efterspørgsel, skriver Carina Christensen.