Debat

Dataetisk Råd: Kickstart den ansvarlige digitalisering – uden at marginalisere borgere

Den kommende regering bør have fokus på ikke at ekskludere store dele af befolkningen i digitaliseringen, og så bør vi arbejde mod at blive uafhængige af techgiganterne, skriver Johan Busse. 

<div>Chromebook-sagen illustrererede problematikken i, at&nbsp;vi gør os afhængige af it-virksomheder, som arbejder efter egne logikker og bruger borgernes data til egne formål.&nbsp;Vi bør i stedet arbejde på egne løsninger, vi selv er herrer over, skriver Johan Busse.</div>
Chromebook-sagen illustrererede problematikken i, at vi gør os afhængige af it-virksomheder, som arbejder efter egne logikker og bruger borgernes data til egne formål. Vi bør i stedet arbejde på egne løsninger, vi selv er herrer over, skriver Johan Busse.
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Johan Busse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Digitaliseringspolitik var larmende fraværende ved seneste folketingsvalg. Men der er tid til et comeback. For i skrivende stund er politikerne i færd med regeringsforhandlingerne.

Forhandlinger, der kan munde ud i en historisk regering henover midten. Derfor er det også heldigt, at ansvarlig digitalisering er en mærkesag, der er bred opbakning til.  

Enigheden om behovet for en ansvarlig digitalisering favner samtlige private, politiske, offentlige og civile aktører. Denne konsensus er blandt andet udtrykt af Digitaliseringspartnerskabet, KL og regeringen. Men hvis konsensus skal blive til virkelighed, skal den omdannes til politiske beslutninger. 

Det kræver, at politikerne forstår digitalisering som mere end teknik, kode og gadgets. Digitalisering er nemlig integreret i vores samfundsstrukturer og er sammenvævet med vores demokrati. Det berører ægte mennesker – og tilliden mellem dem og staten afhænger af digitaliseringens funktionsdygtighed. 

Temadebat

Hvad bør stå højest på politikernes it- og digitaliseringsdagsorden?

Folketingsvalget bragte flere anbefalinger til det digitale område med sig. Aktører og it-ordførere ønsker sig eksempelvis et selvstændigt digitaliseringsministerium, it-eksperter vil gerne have nedsat en it-havarikommission, og Dansk IT efterspørger et digitaliseringsudvalg, der skal koordinere digitaliseringen på tværs af fagområder.

Derfor har Altinget inviteret en række aktører til at debattere, hvad der bør stå øverst på politikernes prioriteringsliste her efter valget.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende det til debatansvarlig Emma Brink på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected].

Men ansvarlig digitalisering optræder ofte som et uforpligtende buzzword, der rummer løse forestillinger om, hvordan det digitale samfund skal organiseres.

Derfor vil jeg give tre bud på konkrete fokusområder, der kan hjælpe politikerne med at forstå og kickstarte den ansvarlige digitalisering.  

Digitalisering er mere end effektivisering 

Et af de fremtrædende argumenter for digitalisering knytter sig til effektivisering. Og der er mange eksempler på, at digitalisering kan effektivisere processer og give forbedret dialog mellem borger og system. Men det er ikke altid, at man kan sætte lighedstegn mellem effektivisering og værdiskabelse.

For uanset om vi taler om digitalt ekskluderede borgere, retssikkerhedsforringelser, overflødiggjorte medarbejdere eller bare digitalt bøvl, bør vi overveje, om digitalisering-for-effektivisering altid giver mening på den lange bane.

Helliger målet midlet? For hvad er pointen ved effektivisering, hvis den ender med at udvande borgernes tilfredshed med vores velfærdsstat? 

Det er en politisk opgave at insistere på, at det er mennesker, der styrer digitaliseringen – ikke omvendt.

Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd

I stedet for kun at tale effektivisering bør vi også fokusere på, hvordan digitalisering og udviklingen af velfærds- og retsstaten kan harmonere. Det kræver, at vi inddrager flere dataetiske refleksioner i hele digitaliseringsprocessen – så kan dens effekter blive bredt bæredygtige på den lange bane.  

Digitaliseringen skal ikke ekskludere borgere 

Selvom Danmark igen blev verdensmestre i digitalisering, er vores digitaliseringsfortælling ikke kun en solstrålehistorie. For som blandt andet Politiken og Justitia har stillet skarpt på, har digitaliseringen skabt en ny underklasse af borgere. Og de kan ikke genkende sig selv i den danske digitaliseringsfortælling. 

Faktisk føler op mod 25 procent af Danmarks voksne befolkning sig digitalt udsatte. De mangler udstyr, teknologierfaring eller socialøkonomisk overskud til at kunne deltage i vores digitale samfund.  

Læs også

De er blevet reduceret til it-marginaliserede borgere, der har mistet tillid til vores velfærdssystem, som de ikke opfatter sig som fuldgyldige medlemmer af. Og den manglende tillid slår revner i vores demokratis funktionsevne og robusthed. 

Ansvarlig digitalisering skal imødekomme det problem og genoprette den tabte tillid. Det gør den ved at have de dataetiske overvejelser med fra start. Dataetikken rummer nemlig værdier, principper og eftertænksomhed, der sikrer borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed samt fastholder grundlæggende samfundsmæssige værdier i digitaliseringsprocesserne. 

De borgere, som stadig ikke kan overskue det digitale, bør let kunne fritages fra at bruge dem uden at blive digitalt umyndiggjort. Men det kræver også, at vi investerer de nødvendige ressourcer i alternativerne.  

Vi skal gøre os uafhængige af techgiganterne 

I den ansvarlige digitalisering bør vi også fastholde indflydelsen på vores digitale infrastruktur. Den indflydelse rummer nemlig både dataetiske, demokratiske og sikkerhedsmæssige problemstillinger. 

Den kommunale chromebook-sag et eksempel på, hvorfor det er problematisk, at vi gør os afhængige af it-virksomheder, som arbejder efter deres egne logikker og bruger borgernes data til egne formål. 

Johan Busse
Formand, Dataetisk Råd

En af de måder, vi bevarer indflydelsen over vores digitale infrastruktur, er at gøre os uafhængige af techgiganterne. Deres interesser og verdenssyn stemmer ikke overens med det danske samfunds interesser og værdier på blandt andet det sikkerhedspolitiske område, inden for demokratiudvikling, børn- og unges trivsel eller i bestræbelsen på en menneskecentrisk digitalisering.  

Her er den kommunale chromebook-sag et eksempel på, hvorfor det er problematisk, at vi gør os afhængige af it-virksomheder, som arbejder efter deres egne logikker og bruger borgernes data til egne formål. 

Vi bør i stedet arbejde på egne løsninger, gerne i samarbejde med andre lande, hvis værdier og traditioner flugter med vores. Løsninger, vi selv er herrer over, som giver os mulighed for selv at definere visionen for fremtiden. Det er en etisk fordring at sikre, at borgernes data er i gode hænder.  

Og hvis vi alligevel ender med at bruge eksisterende it-løsninger udviklet efter andre værdier og traditioner end vores, bør vi lave en dataetisk risikovurdering fra start hver gang, inden vi tager nye produkter i brug.  

Det er en politisk opgave at insistere på, at det er mennesker, der styrer digitaliseringen – ikke omvendt. Vi har de bedste forudsætninger for at stoppe op, reflektere og sikre ansvarlig digitalisering, der er inkluderende, baseret på borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed samt fastholder vores grundlæggende samfundsmæssige værdier. 

For en bred regering ligger kickstarten af en ansvarlige digitalisering lige til højrebenet. Den brede opbakning er allerede på plads. Efterspørgslen er der. Nu skal den omdannes til politik. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johan Busse

Formand, Dataetisk Råd, borgerrådgiver, Københavns Kommune
cand.jur. (Københavns Uni. 1999), Master of Public Governance (CBS 2015)

0:000:00