Debat: Digitaliseringens betydning for ledigheden undervurderes

DEBAT: Midt i en robottid skal ingen hægtes af, skrev Lars Løkke i et debatindlæg på Altinget. Ledigheds-bashingen tager ikke højde for, at robotterne overtager mange arbejdsfunktioner, som mennesker hidtil har varetaget, skriver Jannik Skadhauge Sano.

Af Jannik Skadhauge Sano
Cand.jur., tidligere embedsmand ved Nævnenes Hus, Viborg

I middelalderen straffede den herskende katolske kirke de ikketroende kættere med bål og brand, død og ødelæggelse. Statens fjender kunne udryddes på grundlag af trosspørgsmål. I dag føres ofte en indædt kamp i retfærdighedens navn mod den gruppe i samfundet, som har taget en akademisk uddannelse på tre til fem år, mere eller mindre på samfundets regning, og som ikke har et arbejde.

De ledige beskyldes undertiden for at være dovne, forkælede, uintelligente og snyltende. Det er blevet nærmest et gangbart synspunkt i den offentlige debat, at ledige akademikere bevidst har valgt ledigheden på de arbejdendes bekostning.

Det er et særdeles let standpunkt at indtage, som har en klokkeklar republikansk, liberal logik indbygget i sig. Men hold da op, hvor trænges der til mere moderne nuancer i den debat i lyset af den effekt, som digitaliseringen og den øgede konkurrence om de akademiske jobs har på arbejdsmarkedet.

For det er et så godt som middelalderligt synspunkt, at de ledige er en slags samfundskættere, der ikke vil bidrage til samfundet. Vi skulle hellere konstruktivt vie ledighedssystemet og de muligheder, som reglerne og lovgivningen giver de ledige, noget mere opmærksomhed i stedet for at slå til søren. 

Digitaliseringens betydning undervurderes
Det står i skærende kontrast til ledigheds-bashingen, at digitaliseringen er på alles læber blandt eliten i erhvervslivet, hvor der er en udbredt bevidsthed om, at robotterne vil overtage mange af de arbejdsfunktioner, som akademikere, eksempelvis jurister i erhvervslivet, hidtil har varetaget.

Midt i en robottid skal ingen hægtes af, var titlen på et debatindlæg, skrevet af landets statsminister til Altinget, bragt 1. maj 2018. Det fremgår deri, at robottiden vil stille højere krav til arbejdstagernes kompetencer.

Arbejdstagere skal ikke længere bare kunne arbejde, men kunne arbejde i samspil med robotter. Det betyder, at vi må tilpasse vores akademiske uddannelser, hvis det er forventningen, at alle nyuddannede akademikere skal kunne indtræde på arbejdsmarkedet fra dag et, efter at kandidattitlen er i hus.

Man kan ikke entydigt klandre de nyuddannede akademikere for ikke sporenstregs at formå at tilpasse sig det omskiftelige arbejdsmarked, vi har midt i en robottid. 

De lediges aktiveringsmuligheder kan forbedres
Dernæst er der en udbredt opfattelse af, at ledige akademikere per definition er dovne og efter ønske lever fedt på a-kasse og anden halv eller hel offentlig understøttelse.

Mange glemmer, at vores arbejdsmarked er baseret på en flexicurity-model, hvor det er relativt let at fyre medarbejdere, som til gengæld via de sociale sikkerhedsnet kan undgå at stå ansigt til ansigt med en både social og økonomisk falliterklæring.

Og så er der mulighed for at arbejde som frivillig, følge efteruddannelse ved folkeuniversiteterne og de almindelige universiteter for egen regning. I meget begrænset omfang. Det er med til at fastholde de ledige i det moralske morads, at der er en grundlæggende forståelse af, at de ledige er dovne og følgelig ikke skal have lov til at bruge for meget tid på efteruddannelse, for så søges der ikke job nok.

Endvidere er det synd, at ledige akademikere kun i begrænset omfang, uden for virksomhedspraktikordningen, har mulighed for at arbejde frivilligt. Det bygger også på tankegangen om, at de ledige vil skulke med jobansøgningen, hvis for meget tid går med frivilligt arbejde.

Endelig er der desværre en tendens til, at arbejdsgivere bevidst udnytter ordningen om virksomhedspraktik til i en periode at få overkvalificerede akademikere til tage sig af eksempelvis simpelt digitaliseringsarbejde, uden tanke på at de ledige akademikere efterfølgende skal ansættes fast.

Det er en sejr, at beskæftigelsen er så høj, ikke en anledning til at forkætre de ledige. Den ukonstruktive debat nytter intet.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Den digitale revolution er et kapløb om viden og kompetencer Dansk Erhverv: Den digitale revolution er et kapløb om viden og kompetencer Næste artikel Pernille Tranberg: Der er ikke noget, der hedder privatliv på Facebook Pernille Tranberg: Der er ikke noget, der hedder privatliv på Facebook