DIF: Idrætsforeningerne kan skærme vores børn mod overdreven skærmtid

”Det er jo ikke trafikken, der er det farligste for børn nu. Det er den her.”
De markante ord stammer fra Mette Frederiksen til spørgetime forleden om mobiltelefonens indflydelse. Dermed lægger hun sig i slipstrømmen af blandt andre DI-direktør Lars Sandahl, der er bekymret for, at unge med højt skærmforbrug ikke lærer at fordybe sig.
Bekymringen blev kort efter bekræftet af et studie, der kobler manglende evne til at fordybe sig med dalende læsefærdigheder.
Hvis vi skal booste børn og unges trivsel og sociale kompetencer, så skal de fysiske fællesskaber mere i spil
Frans Hammer, næstformand, DIF
Som far er det svært ikke at blive bekymret på vores børn og unges vegne.
Det er vigtigt, at vi omfavner de gode muligheder i teknologien. Nutidens børn og unge er digitalt indfødte på en helt anden måde end forældrene.
Men mange forældre, lærere, børn og unge står frustrerede tilbage i en ulige kamp mod algoritmerne og oplever et kontroltab, som de har svært ved at håndtere.
Derfor er det positivt med bevågenhed både i medierne og politisk. Vi skal handle nu, og de fysiske fællesskaber i idrætsforeningerne spiller en vigtig rolle.
Idrætsforeningerne er et skærmfrit frirum
Skærmen har i høj grad erstattet de fysiske fællesskaber. I stedet for at bygge huler i skoven, bygger børn og unge i dag gamingstationer.
Hver fjerde 15-årige pige er på de sociale medier mindst fire timer hver dag, og blandt de 13-årige drenge bruger hver tredje minimum fire timer på at spille hver eneste dag.
Samtidig er andelen af 11-årige drenge, der er fysisk sammen med deres venner flere gange om ugen, faldet fra 72 procent i 2009 til 40 procent i 2021.
Heldigvis er der opmærksomhed på at skabe balance. Og hvis vi skal booste børn og unges trivsel og sociale kompetencer, så skal de fysiske fællesskaber mere i spil. Der er næppe en bedre måde at mødes end i foreningslivet.
Et afbræk fra den filtrede virtuelle virkelighed
Danmarks Idrætsforbund er landets største børne- og ungeorganisation med 800.000 medlemmer under 18 år. Her mødes de uden filter, uden præstationsangst og ansigt til ansigt med jævnaldrende i alle afskygninger.
Idrætsforeningerne glimrer ikke blot ved at være et skærmfrit rum. De er også et frirum for mange af de parametre, der skaber angst og mistrivsel blandt børn og unge.
I foreningerne er der plads til det uperfekte. Faktisk er det at fejle en forudsætning for at lære og blive bedre. I foreningslivet får man den ufiltrerede udgave af virkeligheden. Her kan man ikke kassere 30 selfies for at få det perfekte opslag til sociale medier.
I idrætsforeningerne lærer børn og unge at indgå i fællesskaber. Hvordan man kan udfordre og gøre hinanden bedre. Men også hvordan man altid samler hinanden op og opmuntrer, når det er svært.
Når jeg besøger idrætsbaner og -haller, ser jeg alt for ofte forældre med næsen begravet i telefonen, selvom deres børn træner lige foran dem
Frans Hammer, næstformand, DIF
Fysiske fællesskaber som redskab til bedre digital balance
Derfor er foreningslivets frirum så vigtigt. Det er to, fire eller seks timer ugentligt, hvor børnene ikke skænker skærmen en tanke, og hvor de får værktøjer til at skabe et ungdomsliv i balance.
Det er der behov for. Og vi voksne er ikke de bedste forbilleder. Snarere tværtimod, når vi tjekker mailen på telefonen ved middagsbordet eller secondscreener vores sociale feed under fredagsunderholdningen med familien.
Når jeg besøger idrætsbaner og -haller, ser jeg alt for ofte forældre med næsen begravet i telefonen, selvom deres børn træner lige foran dem.
Også her spiller foreningerne en vigtig rolle. Mange foreninger tilbyder i dag e-sportsaktiviteter, hvor den fysiske aktivitet og fællesskabet indgår som en vigtig ingrediens. På den måde kan vi forhåbentlig uddanne de næste generationer til bedre skærmvaner.
Jeg er oprigtigt bekymret for trivslen hos vores unge. Men vi har allerede mange af svarene.
Idrætsforeningerne er en vigtig modvægt til social isolation. De kan være en skærm for skærmtiden. Og de kan give os redskaberne til en digital balance.
Vi vil meget gerne være en endnu større del af løsningen. Og vi deltager gerne i regeringens kommende trivselskommission. For vores børn og unges trivsel, familiefreden og vores samfund.
Emner i denne artikel
Indsigt
Stine Liv Johansen52 årI dag
Lektor, ph.d., Institut for Kommunikation og Kultur, Center for Børns Litteratur og Medier, Aarhus Universitet
Michael Lund-Larsen73 årI dag
Centerchef, Det Nationale Videncenter for e-læring og Aarhus Business College
Lisbeth Knudsen73 år7. juni
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på
















