Digitale eksperter: Hackere går målrettet efter universiteterne. Det truer vores fremtidige levebrød

Peer Heldgaard Kristensen
Direktør, Security Tech Space
Mikael Ekman
Direktør for Politik, Strategi og Partnerskab, Microsoft CELA Western Europe - Danmark & Island
It-afdelingen på Danmarks Teknologiske Universitet (DTU) reagerede hurtigt, da de første digitale alarmklokker begyndte at ringe. Alligevel lykkedes det hackere at komme ind i et af DTU's centrale systemer.
Det endte med en regning på et tocifret millionbeløb til it-oprustning og skift af 25.000 brugeres login-oplysninger. DTU's uheldige møde med de digitale indbrudstyve i august 2022 er desværre langt fra en enlig svale.
Cyberangreb mod forskningsinstitutioner er et hastigt voksende problem på verdensplan. Faktisk er sektoren nu det næstmest ramte mål lige efter it-sektoren. Det viser nye tal fra Microsoft over statssponsorerede cyberangreb.
Ifølge rapporten, der baserer sig på milliarder af sikkerhedssignaler, går hackere fra fjendtligtsindede stater målrettet efter at stjæle forskning og IP direkte fra kilden. Samtidig bruger de uddannelsessektoren som prøveballon inden mere avancerede angreb på regeringsinstanser og kritisk infrastruktur.
Når selve videnssamfundet er under angreb, så kræver det et resolut modsvar.
Peer Heldgaard Kristensen og Mikael Ekman
Hhv. direktør, Security Tech Space og politisk direktør, Microsoft Danmark
Cyberbander hyres til at gøre det beskidte arbejde
Vi har traditionelt tænkt på cyberangreb som enten politisk eller økonomisk motiveret. I dag er billedet imidlertid mudret, da velfinansierede grupper tilknyttet eksempelvis Nordkorea og Iran flittigt bruger cyberangreb til både spionage og til at polstre statskassen.
Når man som Danmark er en åben, højt digitaliseret vidensøkonomi, bør udviklingen give grund til både bekymring og beslutsomhed. Motoren i dansk økonomi er ikke af et stort arbejdsudbud, mineraler eller råstoffer, men derimod forskning, uddannelse og eksportløsninger i verdensklasse.
Når selve videnssamfundet er under angreb, så kræver det et resolut modsvar.
Den gode nyhed er, at vi i Danmark netop kan bruge vores store innovationsevne og omstillingsparathed som modsvar til cyberbandernes kyniske teknikker.
Det kræver at vi samarbejder endnu mere på tværs af brancher, og det er netop formålet med Security Tech Space (STS). Med base i Aarhus samler STS forskningsmiljøer, erhvervsliv og myndigheder fra hele landet om at styrke økosystemet for cyber- og informationssikkerhed i Danmark.
Tre områder bør prioriteres
Når regeringen senere i 2025 skal forny den nationale cybersikkerhedsstrategi, mener vi, at der er tre centrale områder, som bør prioriteres.
For det første et styrket offentligt-privat samarbejde.
Regeringen bør sikre rammer, der fremmer samarbejde mellem forskningsinstitutioner, erhvervslivet og myndigheder både nationalt og ude i kommunerne. Dette kan indebære oprettelsen af flerårige partnerskaber og innovationsfonde, så vi kan udvikle robuste løsninger sammen.
Samtidig bør Danmark udmønte ny lovgivning som NIS2 på en måde, der løfter bundniveauet og sikrer bedre vidensdeling på tværs. Ikke kun indenfor men også mellem sektorer og brancher.
Det indebærer, at vi deler viden og erfaringer om cyberangreb, og her fortjener en organisation som DTU ros for at tale åbent om deres angreb. Det er forudsætningen for, at vi kan øge bevidstheden og lære af hinanden.
For det andet skal vi have målrettet fokus på uddannelse, kompetenceudvikling og bevidsthed.
En solid cybersikkerhedsstrategi bør omfatte øgede investeringer i uddannelsesinitiativer for studerende, forskere og erhvervsliv – både for at sikre god digital adfærd og for at skabe fremtidens specialister inden for cybersikkerhed.
En solid cybersikkerhedsstrategi bør omfatte øgede investeringer i uddannelsesinitiativer for studerende, forskere og erhvervsliv.
Peer Heldgaard Kristensen og Mikael Ekman
Hhv. direktør, Security Tech Space og politisk direktør, Microsoft Danmark
Erhvervslivet og myndigheder mangler allerede i dag arbejdskraft indenfor cybersikkerhed, og det koster både på beskyttelsesniveauet og potentialet for at gøre it-sikkerhed til en dansk konkurrencefordel.
Udnyt kunstig intelligens i vores digitale forsvar
Sidst men ikke mindst skal vi omfavne innovation hurtigere end vores modstandere.
Kunstig intelligens (AI) er allerede i dag en gamechanger i cybersikkerheden på godt og ondt. For eksempel kan AI analysere enorme datamængder i realtid og spotte mønstre, som mennesker ikke kan se – en uvurderlig egenskab i kampen mod de komplekse og statssponsorerede angreb, vi ser i dag.
Men AI kan også misbruges til at skabe hyper-realistiske phishing e-mails og påvirkningskampagner gennem brug af 'deepfakes.' Som alle andre teknologier er der tale om et tveægget sværd, og det skaber et kapløb mellem os og cyberbanderne.
Danmark skal derfor udnytte nye teknologier som kunstig intelligens som en strategisk ressource. AI bør implementeres i nationale forsvarsstrategier, herunder værktøjer til tidlig trusselsdetektion og bekæmpelse af disinformation.
Det kræver investering i forskning, samarbejde med erhvervslivet samt klare retningslinjer for ansvarlig brug.
Ved at fokusere på disse tre områder – offentligt-privat samarbejde, opkvalificering og teknologisk udvikling – kan Danmark stå stærkt i mødet med fremtidens digitale trusler og samtidig fastholde sin position som førende videns- og innovationssamfund.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Psykiatrifonden: Fire ud af ti unge bruger chatbots som terapeut. Det er på tide at sætte et sikkerhedsnet op
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet



















