Bliv abonnent
Annonce
Om  
Malin Marker Persson

DM finder ny udviklings- og strategichef til digital transformation

13. marts 2024 kl. 09.26

Malin Marker Persson indtræder i en ny rolle som udviklings- og strategichef hos den akademiske fagforening (DM) fra 1. maj.

Det oplyser DM i en pressemeddelelse.

"Som en moderne organisation, der har vores medlemmer i centrum, er det afgørende, at DM investerer i og gør brug af de teknologiske muligheder til at understøtte vores kerneforretning til gavn for vores medlemmer," udtaler Lau Svendsen-Tune, direktør hos DM.

Ansættelsen sker som led i en ny digital transformation - en indsats, som DM har sat i gang. For Malin Marker Persson er det digitale område langt fra fremmed. Hun har igennem flere år arbejdet inden for digital transformation og teknologiimplementering.

Malin Marker Persson har senest været ansat som udviklings- og digitaliseringsdirektør hos Akademikernes A-kasse. 

I hendes nye rolle skal hun lede en ny afdeling, Medlemsservice og Karriere i DM. Tilmed får hun programansvaret for udviklingen og implementeringen af en ny strategi for digital og teknologisk understøttet medlemsservice. 

DM betegnes som den akademiske fagforening og arbejder for sine 75.000 medlemmer, som består af humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026